American Pictures Foundation


Vores medfinansiering af sygeplejeskolen/hospital i Kwanza Sul

Baggrund: Ca. 40.000 namibiere - modstandsfolk og civile - var flygtet fra Sydafrikas terrorregime op i provinsen Kwanza Sul i Angola i årene før befrielsen i 1989. Som Amathila skriver havde de elendige hospitalsforhold og børnene døde i hobetal inden hun oprettede sygeplejeskolen for at træne kvalificeret personale til hospitalet.
Nedenstående mail er fra Carsten Nørgård, der sammen med Libertina Amathila tog initiativ til som repræsentant for WUS (IBIS) at søge om penge fra EF (EU), hvilket krævede samfinansiering fra private sponsor. Derfor henvendte de sig til mig, da jeg tidligere sammen med DANIDA havde finansieret projekter i Zimbabwe.

 


 

Mail fra Danmarks konsul i Namibia


Fra:
Carsten Norgaard [ mailto:cfnorgaard@gmail.com ]
Sendt: 26. oktober 2015 05:02
Til: 'Jacob Holdt' <jacobholdt@american-pictures.com>
Emne: RE: Spørgsmål om Kwanzu Zul



Kære  Jacob,

Dette er meget hurtigt og kun lige omkring sagens kerne da jeg for et øjeblik siden er ankommet til et sted i Johannesborg hvor jeg er i Workshop hele ugen og skal ud og spise med et par kolleger lige om lidt.

Pengene gik specifikt og direkte til noget der hed Namibia Enrolled Nurses school og samfinansierede sammen med nogen penge fra EU byggeriet af skolen og (er jeg ret sikker på men ikke 100%) formentlig også noget udstyr og møbler etc, men primært byggeriet. Andre, formentlig FN (men heller ikke sikker på det) finansierede derefter driften.

Skolen lå i det store Kwanza Sul flygtninge settlement hvor der også var et hospital/klinik (ligeledes under Libertinas ledelse) og den praktiske del af uddannelsen foregik på dette hospital.

Når jeg kommer hjem til Windhoek i weekenden vil jeg prøve at se om jeg har nogen billeder fra den gang, men jeg tror det ærligt talt ikke.

Det er jo meget længe siden så formentlig er alle rapporter og regnskaber etc for længst smidt væk af Ibis, og min hukommelse om mere perifere ting er lidt vag, men sagens kerne husker jeg krystal klart. Du med finansierede med et betydeligt beløb dette byggeri, der efterfølgende frem til 1989 blev brugt til at uddanne Namibiske sygeplejersker. Din finansiering spillede en afgørende rolle ift til at vi for første gang kunne få EU finansiering da en sådan kræver samfinansiering med private midler.

Og vi byggede fysisk skolen! Købte et antal præfabrikerede huse (det var det eneste man kunne i praksis på den tid i Angola) som Libertina så fik ud af havnen og op til byggepladsen. Så sendte vi en kompetent byggeperson ned til sammen med SWAPO workers brigade at få dem stillet op.

Jeg var ikke klar over denne nylige sag med WA før jeg fik diverse emails fra Hanne Selness fra Ibis her i weekenden. Det må virkeligt være surt.

Hold mig orienteret om hvordan det går, evt kunne jeg prøve at finde Libertina og tage en snak med hende.

Kh

Carsten