Jacob Holdt - mine artikler:
 

 

 

Indlæg i Jyllands-Posten om stening
med mit svar forneden
 

Den stuerene stenkaster

Niels Carl Lilleør fhv. provst, Fasanvej 19, Frederikssund

JP 10.03.09

Den lærde imam Abdul Wahid Pedersen taler konsekvent med to tunger, når han taler om stening. »Enhver, der kalder sig muslim, må tage hele pakken«, understreger han og henviser til den ufejlbarlige koran.

Her vinker Allah med sin vognstang til sine håndgangne mænd, siger Abdul Wahid. Det er arabisk og betyder den totalt undergivne.

Men nordjyden Pedersen slår sig i tøjret. Hr. Pedersen erklærer hver anden dag, at han ikke går ind for stening af kvinder.

Den tvetungede praksis må Allah med vognstangen tage sig af.

I Johannesevangeliets 8. kapitel kommer folk til Jesus med en kvinde, som de anklager med disse ord: »Denne kvinde er blevet grebet i hor. I loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder. Hvad siger du?«

Jesus svarer dem ikke, men da de bliver ved med at spørge, siger han: »Den, der er ren, kan kaste den første sten.« Der står, at de gik deres vej. Kvinden blev ikke stenet til døde. Beretningen er nært knyttet til vores børnelærdom. Den sidder fast i sindet. Hvem vover at stille sig frem som ren?

Renheden i islam
Det gør nu den lærde imam Abdul Wahid. Med Koranen i hånden. Og kvinden stenes. Jesus tages til indtægt. Han siger jo selv, at "den rene" skal kaste stenen. Vi er ved det ufravigelige i islam. Renheden.

For nylig sad nogle tolerante og dialogsøgende kristne teologer og drøftede det moderne fællestema "Jesus i Koranen" med nogle lærde imamer. De drøftede denne Johannes-tekst.

Selvfølgeligheden for en kristen teolog er her, at et syndigt menneske må afstå fra rettergangen, ingen kan påberåbe sig renheden.

Selvfølgeligheden for muslimen er, at han påberåber sig renheden. Og kaster stenen, som han skal.

I et sekulariseret kristent samfund som vores, hvor den sunde fornuft har første prioritet, dukker de gamle religiøse grundbegreber nu og da op. Lidt hen i vejret.

F.eks. blev der udstedt en moralsk fatwa fra Folketingets talerstol for nogle år siden. Rettet imod en del af den parlamentariske forsamling. Og den lød: »Stuerene bliver I aldrig.«

Den urenhedslære, som vores jyske muslim Abdul Wahid Pedersen dyrker intenst, skyldes, at en god muslim samler på urenheder - hos de andre.

Der er de urene madvarer. Urene drikkevarer. Urene ytringer. Satire især. Herunder tegninger. Led for led i det små, men sharialoven venter med sin vognstang for enden af det hele og viser vejen.

De moralske stenkastere på hjemmebanen og de muslimske på udebanen ved så sikkert som amen i kirken: Det rene, som jeg vil, det gør jeg også, det urene, som jeg ikke vil, det gør Karen Jespersen.

PS. Så vidt jeg er orienteret, taler man i Folketinget ikke længere om "den stuerene fordring" til sine parlamentariske kolleger.

Det er vist meget fornuftigt. Man skal jo ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Man skal jo ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. "


Mit svar:

Provst Lilleørs kristne tvetungethed



af Jacob Holdt,
(medlem af Folkekirken og Kritiske Muslimers bestyrelse)
 

 

Det kan undre at en kristen, provsten Niels Carl Lilleør, blander sig i pøblens fanatiske offentlige stening af min ven, Abdul Wahid Pedersen (JP 10-3) og hele hans tro. Tilmed med det smukke citat fra Joh 8 om først at se synderen i sig selv før man stener andre. Noget af det vigtigste jeg fik med i livet fra min egen provstefar var netop essensen af dette og andre af Jesu udtalelser om ikke at dømme mennesker på det ydre, men på hvad de rummer i hjertet. Dette har jeg altid forsøgt at leve ud i livet i mødet med vor tids foragtede såsom "niggers", "skøger", "fags" (bøsser), transvestitter, Ku Klux Klan, "syndere" (såsom kriminelle, mordere og massemordere) og naturligvis de i Danmark så forhadte muslimer og Hizb-ut-Tahrir.

For hvilken forbrydelse gør Abdul sig skyldig i? Tro det om man vil, men det eneste et religiøst menneske som provst Lilliør anklager ham for er faktisk hans tro. Nemlig at Abdul som muslim ikke kan tage afstand fra Guds ord som åbenbaret i Koranen og shariaen – nøjagtig som kristne og jødiske fundamentalister tager deres skrifter bogstaveligt – dog med den forskel at de ofte skader andre ved at myrde abortlæger eller som jøderne lige nu stener jødiske busser i Israel for at få genindført kønsadskillelse, - ja, sætter hele verden i brand, fordi "der står skrevet" at Herren har givet dem naboens land.

Modsat dig, Lilliør, så deltog min far aldrig i en sådan offentlig stening af vore lokale fundamentalister i Indre Mission, men vandt deres respekt ved at tage deres tro alvorligt – og ændrede med sit indlevende eksempel langsomt deres ydre levevis til sekulær. Skønt du ikke kan eller bør få troende danske muslimer til at tage afstand fra deres fundament, shariaen, er disse på samme måde for længst blevet ivrigere demokrater end f.eks. Jehovas Vidner. Du behøver ikke at gøre dig bedre end dem med afstandtagende udtryk som "i et sekulariseret samfund som vores", for ingen af "vore muslimer" ville drømme om at indføre stening i Danmark ligesom stening i praksis ikke eksisterer blandt 1.5 milliarder muslimer udover enkelte hysteriske eksempler i Saudi-Arabien, Iran og Somalia.

Hvad vigtigere er, så praktiserer de fleste af de lande, hvor størstedelen af muslimerne bor, heller ikke dødsstraf mens – og her kommer vi tvetungede kristne ind i billedet – 80% af amerikanerne netop med bibelske argumenter støtter og praktiserer dødsstraf.
Sluttelig skriver du: "Selvfølgeligheden for en kristen teolog er, at et syndigt menneske må afstå fra rettergangen, ingen kan påberåbe sig renheden."
Hvorfor gør du så i hele dit religionsforagtende indlæg det modsatte og gør dig til hoverende dommer over både vore muslimske og jødiske medborgeres fuldstændig harmløse urenhedslære?

Debatten fortsættes i 10. afsnit

 


 
Copyright © 2009 Jacob Holdt;
 

Tilbage til oversigt over mine artikler