Kære venner

Dette er ikke en af mine sædvanlige bunke-mails. Hvis du modtager denne invitation hører du til den eksklusive skare af familiens nærmeste venner. Eller også er du en af de ca. 28-30 (u)heldige, der har været med på mine turneer i USA og har boet hos eller mødt min samboer gennem 18 år i New York, Christina Sun. Mange af jer andre har hørt om Christina gennem mine julebreve. Nu er hun endelig kommet på besøg hos os i Danmark.

Og da hun er den helt store festelsker - og jeg skylder hende ikke så få fester for de mange hun selv har afholdt eller slæbt mig med til gennem årene - bliver du/I og jeres evt. børn (på samme alder som hendes fra ca. 2-4 år) nødt til at hjælpe mig!
I bliver med andre ord tvangsudskrevet som støttetropper til én aftens......

Som jeg skriver på hjemmesiderne om mine bedste venner ville mit liv uden Christina Sun have været umådeligt tomt - eller i al fald hjemløst den store del af året, hvor jeg har hjembase i New York. Her delte jeg de første år et stort "loft" med en gruppe politisk aktive lesbiske kvinder, men da de blev sagt op, stod jeg pludselig hjemløs i denne by, hvor alle mine venner har bittesmå overfyldte lejligheder og jeg ikke selv havde råd til en lejlighed. På landevejen bor jeg som mange af jer har prøvet med mig i min bil, men kontorarbejde i bilen er ikke sjovt i vintermånederne i New York.

Da jeg en sådan hjemløs frostdag stod i køen i posthuset på 11. St, opdagede Christina foran mig og sagde spontant: "You need a place to stay?" og inviterede mig hjem. Dvs. hun havde ikke engang selv et sted at bo, men "crashede" i stuen hos en veninde.

Sammen fandt vi derpå en lille slumlejlighed på 10. St, hvor vi boede i over ti år. Når jeg efter en uges foredrag i fly og bil kom træt hjem i weekenderne, muntrede Christina mig altid op med: "Let's go to a party!" Og hvis hun ikke allerede havde en invitation, behøvede vi blot at gå en tur i gaderne indtil hun hørte musik fra nogle vinduer, hvorefter hun altid som den letteste sag i verden fik charmeret os ind til festerne og tit endte med at blive festens hovedperson.
Hendes gæstfrihed, som mange af jer har udnyttet, gjaldt tilmed større hold. Tit sendte jeg en hel dansk højskole på ekskursion over til hende, hvorefter hun altid slæbte hele højskoleholdet med til sine fester. Disse blev i al fald for én højskoleleder fra Rønshoved en "uforglemmelig" oplevelse, da Christina fik en kæmpestor sort dragqueen til siddende ovenpå ham foran hans elever at klæde ham splitternøgen i en transvestitklub.

Efter mange års fattigdom som grafisk designer blev Christina inviteret til at flytte ind hos en af verdens førende modefotografer, Raymond Meier som samleverske. Hun "accepterede" mod at jeg som husvild fik lov at flytte med, og Raymond købte så hele etagen under sin egen "til mig og Christinas kat", som han ikke brød sig om. Og således har vi nu fået de to øverste etager af et lille højhus med to store udendørs gårdhaver på taget, hvorfra vi har udsigt over hele Manhattan. Tilmed har han nu bygget en liebhaversommerbolig på en bjergside i Schweits, hvorfor Vibeke og jeg nu ikke blot har fået vinterbolig i New York, men også sommerbolig i nærheden af Comosøen, hvor vi sidste sommer var til fest og verdenspremiere på den Oscarnominerede film "My architect".
Raymond selv havde kun tid til at besøge os i søndags, men Christina og børnene bliver her i ti dage og vender måske tilbage til os senere på sommeren.
Har I, som kender hende (og selvfølgelig også alle jer andre) derfor ikke tid til at komme til vores fest på fredag, er i velkomne til at dumpe ind på andre dage......eller endnu bedre.....selv at invitere hende med til jeres egne danske sommerfester!!! Thi kender jeg Christina ret, vil I alligevel ikke kunne holde fest uden at "hun lugter festen langt væk." Da ingen i Danmark vidste hvor prins Joachim og Alexandra var taget hen på bryllupsrejse, vidste kun jeg hvor de var. Thi Christina sendte mig en e-mail fra New York: "Du skulle have været her i går, da der var fest for Joachim og Alexandra. Da du fortalte at danskerne havde fået "gul feber" og at Joachims storebror også stod og manglede en prinsesse, ville jeg lige forhøre mig med Joachim om hans familie mon var værd at opgive alle Manhattans fester for".

Men som sagt, hvad har man gode venner til hvis ikke til at hjælpe en ven i nøden - f.eks. lige nu med at hjælpe mig med at betalte Christina lidt tilbage for alle de fester hun selv har lavet - eller bragt mange af jer med til!!!

Med kærlig hilsen

Jacob

Tlf. 33-124412 eller 20-324412
Email: jacobholdt@american-pictures.com