Jacob Holdt - mine artikler:
 

 

 

Indlæg i Kristeligt Dagblad den 7. Nov 2014

 

Jeg er blevet


politisk hjemløs



 

Politiske partier er nu helt

uden værdier og visioner



Foredragsholder og ambassadør for CARE Danmark,
Jacob Holdt, Gernersgade 63, 1319 København


 

Vinterdepressionen plejer først at melde sig, når mørket fylder dagene op, og udvisker skellet mellem nat og dag. I år er det anderledes. Mørket kommer ikke fra universet i år, men fra politikerne som er holdt op med at drømme, med at kæmpe for værdier og med at definere klare politiske projekter. I stedet løber de med en folkestemning præget af egoisme og snæversyn. Danmark er blevet en lille bitter nation, når vi ikke længere er villige til samtidig at hjælpe verdens fattigste og forfulgte.

Regnearkspolitik

Nødvendighedens politik har gennemsyret den demokratiske samtale i lang tid. Nu har den også fundet vej til værdidebattens og demokratiets kerne, nemlig hjælpen til dem uden en stemme; verdens fattigste, miljøet og dermed vore børn og hele deres fremtid. Værdipolitiske budskaber er helt fraværende i debatten om nu at tage tyve procent fra verdens fattige, fordi politikernes vigtigste projekt ikke længere er at værne om menneskelige værdier men om en økonomi, som allerede er blandt verdens stærkeste i kraft af fortidens fremsynede satsning på velfærdsstat og lige muligheder også for de svagere. Politiske værdier er næsten usynlige i den politiske debat. Den mest udbredte argumentationsform i dag er, at et tiltag betaler sig. De fleste politikere ankommer til enhver debat med regneeksempler under armen. Medierne går ikke efter at stille dem til ansvar for at handle i overensstemmelse med deres værdier, men går efter, om regnestykkerne holder vand – på kort sigt. Detektor er blevet vores fornemmeste våben for at vurdere om et politisk forslag er godt eller ej. Sjældent træder en politiker ud af regnearkslogikken for at tale fra et hjertets ståsted.  I debatten om besparelser på hjælp til verdens fattige fremhæver politikerne, at det er ærgerligt, men nødvendigt, for de må betale for flere flygtninge i Danmark.  At de i processen saver de grønne grene af, som jeg f.eks. i CARE har været med til at plante i mange ulande for at modvirke vore forsyndelser mod klimaet og yderligere fattige klimaflygtninge, betyder mindre end en sikker taburet de næste 4 år plantet på beregnende stemmemaksimering frem for fremsyn.

En lille bitter nation

Det er en hønen eller ægget diskussion om denne visionsløse politik eller en stigende egoisme i befolkningen kommer først. Politikere, som kommunikerer, at det handler om at vælge mellem velfærd i Danmark eller hjælp til fattige mennesker avler egoisme. Det skaber en forståelse i befolkningen af, at pengene er så knappe, at vi intet andet valg har. Men er de virkelig knappere end i fattigfirserne hvor borgerlige regeringer gav os verdens højeste skatteprocent og ulandshjælp netop i fremsynets navn? Befolkningen fulgte med deres visioner. I dag ville politikere med tilsvarende høje visioner selvfølgelig også kunne finde pengene og få befolkningen med sig ved at optræde som ophøjede statsmænd frem for som folk i små sko. Det kunne være grønne afgifter eller landbrugsstøtte for at nævne et par muligheder. Formen og indholdet af den politiske samtale gør ikke befolkningen i stand til længere at se alternativerne, og til at tage aktivt del i diskussionerne. Politikerne har et ansvar for, at vi er endt i en situation, hvor den politiske samtale har tabt værdierne på gulvet. Vi er blevet en lille bitter nation frem for en humanitær stormagt.

Politisk hjemløshed   

Hjælpen til verdens fattigste var et af de sidste værdipolitiske ståsteder, som nu er blevet underlagt ”nødvendighedens politik”. Debatten om solidaritet, medmenneskelighed og hvilken rolle Danmark vil spille i verden er forsvundet. Det er svært at få øje på politikere, som tør eje og forsvare udviklingsbistanden og vore børns klimafremtid som politisk projekt. Når politikerne ikke selv gør det, smitter det af på befolkningen, og de kan ikke få øje på værdien og glæden af at hjælpe andre. Det skubber personligt mig ud i politisk hjemløshed, når en grundværdi om at hjælpe verdens svageste forsvinder. Når politikerne stopper med at kæmpe for nogle idealer og værdier, bliver den politiske virkelighed håbløst trist og grå. Hvor skal vi gå hen når både blå og rød blok svigter det jeg tidligere gennem mange år i udlandet var stolt af at betragte som ægte ”danske værdier.”

 

 


Copyright © 2013 Jacob Holdt;
 

Tilbage til oversigt over mine artikler