Når danskerne målt efter indbyggertal mere end noget andet land har været med til at holde Egyptens økonomi oven vande giver det også ansvar. Man kan ikke fra den ene dag til den anden rive levebrødet væk fra fattige mennesker ved at sige til forkælede danskere: ”Hold jer væk!”  Det er forståeligt at danskere rystes af bomber i deres luksushoteller, men dette gør det jo ikke farligere at rejse i Egypten end på tyske autobaner. Tvært imod. Frem for at idømme millioner af egyptere til arbejdsløshed burde udenrigsministeriet råde danskerne til at rejse mere fornuftigt og med større gensidigt udbytte for dem selv og egypterne.

Undgå f.eks. at gøre sig selv til skydeskive ved at klumpe sig sammen i turistghettoer hyppigt omgivet af pigtråd og vagter og uden kontakt til andre egyptere end tjenerne. Der kommer aldrig noget godt ud af ghettoer og overalt i verden er sådanne turistghettoer genstand for en vis foragt fra lokalbefolkningen. Under blafning gennem Afrika hørte jeg tit afrikanerne vende tommelen ned og sige ”Bad tribe!” om f.eks. de øldrikkende tyske turister ved Mombassas strande. Også i Danmark har vi en vis stille foragt for de sejlende amerikanske fæstninger, der lægger til ved Langlinie, vel vidende at de intet bidrager til vores økonomi da kun ca. hver anden amerikaner går i land og kun i gennemsnit en halv dag.

Hvis det er udenrigsministeriets opgave at opdrage os til tryghed, hvorfor så ikke give danske turister lidt råd om hvordan de bedre kan støtte egypternes økonomi og samtidig opnå langt større tryghed og popularitet blandt de indfødte? Få steder i verden (måske kun overgået af det nyopdagede turistland Syrien med dets endnu lavere kriminalitet) svømmer turisten som en fisk tryggere rundt end i det egyptiske folkehav. Overalt bliver man båret frem af menneskemassernes gæstfrihed symbolsk illustreret ved at man i Cairo trygt kan sende en blind ud i den vanvittige trafikstrøm, der straks deler sig om den blinde. Der er næppe andre millionbyer i verden – bortset igen fra Damaskus - i hvilken jeg ingen betænkeligheder ville have ved at sende min 17-årige lyshårede datter alene ud i de værste slumkvarterer efter midnat – noget få forældre føler sig trygge ved i København. Skulle hun få et frækt tilbud kommer det typisk fra andre turister – især de upopulære saudiarabere. Ærligheden er det mest forbavsende for en globetrotter som mig. To gange blev jeg opsøgt af egyptere, der påstod at jeg var kommet til at give dem for meget. I det ene tilfælde fik jeg et beløb tilbage, der svarede til en månedsløn.

Ved at rejse rundt på egen hånd kan også fattige danskere få råd til en Egyptensrejse og alligevel støtte egypterne langt mere end de terrorudsatte ghettoturister gør det. For under en fjerdedel finder man let hoteller af samme standard som charterturisternes, men vel at mærke hoteller, der er ejet af egyptere og ikke udenlandske karteller. For ca. 5000 kr inkl. fly til Cairo kan man uden problemer i taxaer og tog på 1. klasse se alle de vigtigste seværdigheder, som ghettoturisterne typisk betaler 15-20.000 kr for uden at egypterne af den grund får mere ud af det.

Udenrigsministeriet burde hellere opdrage os til at blive nyttige turister for egypterne end nyttige idioter for terroristerne. Enhver kulturel udveksling, hvori man har mulighed for at kommunikere direkte med hinanden som ligeværdige mennesker, vil altid virke mere bremsende for terrorisme end opfordring til marginalisering, ghettoising eller prangende udstilling af vestlig rigdom i falsk tryghed. Det bør ikke være udenrigsministeriets opgave på forkert grundlag at skræmme os fra vores naturlige ret til at forstå os selv gennem dannelsesrejser til det land som vi alle - bortset fra eskimoer, indianere og aborigenes - har fælles kulturelle og slægtsforbindelser til. Sent glemmer jeg oplevelsen af at stå inde i Abu Simpelbjerget under Ramses II og lytte til hundredvis af stemmer fra dennes 110. tipoldebørn over hele verden. Kun amerikansk glimrede ved sit totale fravær og snart vil en hel generation af amerikanere være vokset op uden kontakt med deres kulturelle vugge - terroriseret fra vid og sans af deres egen regering. Skal udenrigsministeriet herhjemme på samme vis også til at gøre os danskere fattigere – for ikke at tale om egypterne?