Et juleeventyr
....fra en Vestjysk
præstegård....
Kære venner
Inden jeg længere nede afslører min julegave til jer vil jeg
kort fortælle om året der gik.
Ganske vist ikke så spændende et år som dem i de tidligere
rejsebeskrivelser, der ofte fik jer til at foreslå at udgive
årbøgerne som erindringer.
For af samme grund stod dette år i redigeringens tegn for sammen med mine tre søde forlæggere,
Majbrit Hansen, Kristoffer Zøllner og Birgitta Lund at
færdiggøre første bind af min planlagte føljeton "Om at sige ja", hvoraf
jeg foreløbig har skrevet 2500 sider.
Men at selv kedeligt papirarbejde også ind imellem kan blive
dramatisk vidner mit forslag til bogens
bagside om :-)
Tja,
bl.a. som følge af forlagets protest mod mit krav om at få billeder med af samtlige mine 19 barne- og
tjenestepiger fra barndommens præstegård (både som de så ud for
70 år siden og når vi er sammen i dag) ....og mange andre uforståelige
redaktionelle indvendinger :-)
Eller f.eks. når jeg ønskede at fortælle om hvert eneste af
Vietnamkrigens blodige slag - samt hele dens forudgående
hundredårige kolonihistorie :-)
Jeg forsøgte nemlig at
gøre bogen ikke blot til et tidsbillede, men nok så
meget til et moralsk forsvar for os så ofte udskældte "gamle
68'ere". Tænk sig, bare fordi vi havde den uforskammethed
at gå i oprør verden over mod Amerikas folkemord på 4 millioner
vietnamesere og indonesere samt USA's blodige overgreb på demokrati
og menneskerettigheder i talrige andre ulande i årene før Carter, som
nutidens unge i dag stort set intet ved om. Mit håb er at de
unge kan bruge vores kampe dengang som inspiration for deres
egen langt vigtigere kamp i dag mod vores fælles
klimaforbrydelser!!!
Men vigtigst i første bind af "Om at sige ja" har været at prøve
selv at forstå og fortolke, hvordan alle disse ydre kampe skridt for skridt
formede min ungdom på en sådan måde at jeg trods min egen pædagogiske fiasko endte med at
erklære selvsamme land min kærlighed og at bruge det meste af
mit voksne liv som støttepædagog for professorer i USA - såvel
som lærere i Danmark.
Ofte virkede det som de rene tilfældigheder, der
kastede mig i armene på de mennesker, som førte mig den vej -
f.eks.den sorte bøsse, der voldtog mig på min første dag i USA,
men som førte mig ind i den Glidekirke, der fik mig
afradikaliseret og til i stedet at glæde mig over og at elske menneskene -
syndige som
vi er her og nu på jord - frem for at ville lave dem om i et eller
andet utopisk paradis. (Detaljerne om denne ufrivillige "kovending" kommer dog
først i bindet med kapitlet "Om at
sige ja til bøsser").
Fra denne befriende kirke
med dens glædens budskab går der tilsynedeladende -
parallelt med mit eget ligeså betydningsfulde faderopgør - en række for mig uforklarlige
hændelser og prøvelser (igen, føler jeg, som var de styret ovenfra) - til
min hjemkomst 5 år efter. Her blev jeg som beskrevet udsat for en tilsvarende
smertefuld prøvelse ved bogstaveligt at måtte flytte ind hos et opløst lig
.....hvorved jeg mirakuløst havnede i en ny vækkende
oplysningsperiode i Grundtvigs egen tidligere lejlighed. I den
lejlighed skrev han bl.a. vores elskede julesalme "Vær
velkommen" samt "Den signede dag" hvis vers min far havde
dekoreret hvert tunge trappetrin med op til min barndoms
flugtværelse fra den sorte skoles forbandede pligter.
Men først og fremmest startede Grundtvig her et opgør med sin
egen tids ideologiske ortodoksi ved at skrive "De levendes land"
om at leve med menneskene her på jord og ikke i et utopisk
paradis, som "lifligt gjennemlødede" mig
til i et tilsvarende opgør ved
at skrive
min bog "Amerikanske Billeder" her i efteråret 1976.
Og ja,
en lige linie helt frem til at jeg i min alderdom har
fundet hvile i et tilsvarende glædens og tilgivelsens budskab hos min præst Kathrine
Lilleør i Sankt Pauls kirke.
Men et halvt år tidligere havde jeg også forsonet mig med min
far (efter
mit tidligere overgreb på hans kirke), da jeg i december
1975 stærkt imod mit eget ønske vendte hjem efter 6 år i USA og
flyttede ind i min barndoms præstegård.
Dette møde med "fædrelandet" er udførligt beskrevet i "Om at
sige ja" kap. 8, men det fører direkte til min julegave til jer, som
jeg nu vil afsløre.
Lidt om julegaven
For her i præstegården skrev jeg med stor inspiration - enten
ovenfra eller fra "Guds eget land" - netop i disse juledage
for 44 år siden teksten til lysbilledshowet "Amerikanske
Billeder". Skønt det kun kunne lade sig gøre når min far ikke
skrev juleprædikener på sin skrivemaskine - og det gjorde han
hele tiden i juledagene :-) - blev hele teksten til "mit
juleeventyr" færdigskrevet på kun en uge. Dvs. lige så hurtigt
som Kaj Munk skrev "Ordet" i en anden vestjysk præstegård.
(Mange af temaerne var ganske vist allerede bygget op
i de fotobøger jeg underholdt mine chauffører med under
blafningen i USA).
At det skulle gå så hurtigt skyldtes at min far havde arrangeret
min første forevisning i provstiets største kirke,
Treenighedskirken i Esbjerg, allerede den 29. februar og der
også på disse to måneder skulle laves indtaling, udvælges og
indspilles musik samt blaffes til København for at foretage indkøb
og rådgivning af multimedie-show udstyr
og redigering af de 15.000 billeder.
At jeg magtede at skrive så hurtigt og afslappet tror jeg
skyldes at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig at showet skulle bruges
til andet end nogle få kirker og skoler derude i Vestjylland.
For skulle miraklet ske at dette sjuskede lysbilledshow blev
godt modtaget derude hvor kragerne vender, tænkte jeg, så kunne jeg jo altid senere tage
mig tid til at gennemarbejde det og faktatjekke det, så det også
kunne vises for de intellektuelle i storbyerne. :-)
Jeg beskriver også i "Om at sige ja" hvorfor det endte med som
musical at få så stor succes, at mine publikums stadig
40 år efter ofte automatisk begynder at nynne showets sange når
de møder mig på gaden både i USA og Danmark og tilmed spørger om
jeg selv komponerede musikken :-)
Nej, successen skyldes
tværtimod at jeg er så umusikalsk og "tonedøv" at jeg kun valgte
den musik ud, der straks havde fanget mine egne ører, når jeg
hørte den i sorte hjem. For i en "hit-and-run musical" skal musikken jo øjeblikkeligt
trænge igennem til publikum, da den her kun spilles en gang.
For at sige det kort blev min "vestjyske
musical",
som I sikkert husker det,
straks en sådan succes at jeg kort efter var booket over det
ganske land og alene i den "intellektuelle"
universitetsby Århus snart havde vist det for over 9000 mennesker i
Stakladen.
Jeg fik derfor aldrig tid til at lave mit "vestjyske show"
om med det resultat at det endte med siden at blive vist fast i
30 år i USAs universiteter og verden over - ja, endog blev
arrangeret for kongefamilien i Nepal lige før denne blev myrdet.
Også til mit 20nde show i Berkeley
Universitys største auditurium, Wheeler, var der lange køer.
At mit liv således fuldstændig ufortjent skulle ende i 40 års "show business" er noget af det
jeg selv - og mange af mine gamle klassekammerater
der var
med ved bogudgivelsen den 10. oktober - aldrig har forstået
med min middelmådige begavethed.
Året i år har derfor i sig selv været lidt af en fordybende
rejse - tilbage i fortiden og ned i ubehagelige og fortrængte lag af
mig selv - for at forstå og beskrive ikke mindst alle jer kærlige frelsende
engle, som trods mine åbenlyse fejl og fjolletheder, tidligt tog
hånd om mig og hjalp mig til at skabe det produkt, som jeg nu
gerne som en sølle tak vil give tilbage til jer.
For nu hvor showet har været vist over 7000 gange og min event
manager i Nordisk Film netop er aftrådt efter gennem 20 år fast hvert år
at have vist det
i Imperial, Dagmar og alle landets
BioCityer, og I derfor ikke har mulighed for længere selv at gå
ind at se eller gense den digitale udgave, - ja, så har jeg lyst
til at give jer gamle (nu lidt mere magelige) venner hele "min vestjyske musical" i
julegave for at I kan opleve den i jeres egen hjemmebio (nu hvor
vi 68'ere for længst har skiftet vores ølkasser ud med
luksusfladskærme).
Se den på
jeres største skærm og helst med hovedtelefoner for at få det
bedste ud af musikken.
For hvis ikke I har Netflix' serier til at underholde
jer med i julen, kunne det jo være at I fik lyst til at gense
showet sammen med jeres børn eller børnebørn for at se om showet
"stadig holder". Det eneste der faktisk er
ændret fra min oprindelige "vestjyske musical" er de indledende
to numre af IceT og Ice Cube, idet min rap-elskende søn Daniel i
90'erne følte at jeg burde følge lidt med tiden. Så han fik
sin gamle far overtalt til at opdatere "Millenium udgaven" til
at foregribe den voldsomt forværrede vrede, der ligger bag
nutidens "Black Lives Matter" bølge i takt med at racismen
var blevet
værre og værre siden jeg lavede mit oprindelige show i
præstegården.
At få indpasset min søns to
nye musikstykker ind i min gamle musical betød et kæmpearbejde
med at rykke de 3000 billeder rundt i 34 parallelle karouseller.
"Millenium-udgaven" kom også til at hedde "Harvardudgaven", da
teksten blev gennemgået af 20 undervisere - flest fra Harvard -
for at sikre at fremtidens digitaliserede udgaver uden fejl vil
kunne streames ind i undervisningen over hele USA.
Og dermed også ind i jeres julestuer :-)
Derfor vil jeg blive rigtig glad for at høre fra jer hvordan I i
disse ændrede tider oplever showet i dag.
For
som jeg skrev i julebrevet 2004 om filmoptagelserne til
"Manderlay" - som Lars von Trier blev inspireret til efter at
hans pædagogiske kone Bente havde tvangsindlagt ham til at se
Amerikanske Billeder -
drillede Lars mig:
"Hvis jeg skulle arbejde ligesom dig, Jacob,
ville det svare til at jeg på tyvende år kørte land og rige
rundt med
Forbrydelsens element."
Hvortil jeg ligeså drillende svarede: "Ja, Lars, der er jo nogle
kunstnere som kun magter at lave døgnfluemesterværker som er
glemt i samme stund. Og så er der andre som laver mesterværker
som holder i generationer - ja, som selv efter en generation
formår at inspirere endog verdenskunstens største mestre .....som
dig!"
Godt ord igen, Lars, jeg har jo ikke som dig format til at
genopfinde mig selv igen og igen.
Men lad os nu høre hvordan I,
som så showet en generation før Lars von Trier, oplever dette
i vores helt anden Trumpske tidsånd i dag.
Og endnu engang en dybtfølt tak
(til mange af jer) for jeres medvirken til at skabe dette værk,
som også en anden kendt (og Oscarvindende) filminstruktør nu ønsker
at filmatisere som en 6 timers TV-serie.
Nu får I endelig lov til at pakke jeres julegave op. Her er den
- foreløbig dog kun på dansk og engelsk:
Dansk 1. del
Dansk 2. del
Engelsk 1. del
Engelsk 2. del
Send gerne disse links til jeres republikanske venner i USA :-)
Dette er også en prøve på om jeres ungdoms lange
opmærksomhedsevne
stadig er fuldt intakt. Under min juleafslutning på Viby
Efterskole i sidste uge så eleverne mit show fra kl. 8:45 til
16:15 kun afbrudt af en halv times middagspause.
Er I mon stadig på samme højde? :-)
Nogle af nedenstående TV "shows" har I tidligere underholdt jer
med i juletiden sikkert uden problemer. Så nu hvor I ikke som i
foredragssalene behøver at se det hele på en gang kan I ikke
længere klage over længden :-)
Gæt faktisk hvilken
forestilling er den korteste målt i tid?
(A) "Borte med Blæsten" (B) "Sommer" (af Lars Noreen)
(C)
"Amerikanske Billeder" (D) "Shoa" (E) "Nicholas Nickleby" (F)
"Parsifal" (G) "Sorg klæder Elektra" ? (Jeg vil naturligvis slet
ikke medregne operaen "The life and times of Joseph Stalin" som
kræver 12 timers sitzfleisch!)
_________________________________
ps. Til jer som også har fået tid til at læse om alt det andet
omtalte i min nye bog "Om at sige ja" er
her en oversigt over fejl deri og links til supplerende sider.
Har I lyst til at se mine foredrag om bogen "Om at sige ja" kan
de bl.a. opleves her:
23.1 2020 i Svendborg
26.1 i Houstrup kirke i Esbjerg
19.2 i Askov Højskole
20.2 i Arnold Busck i Købmagergade
24.2 i Lynge bibliotek
25.2 i Broby bibliotek på Fyn
14.3 i Faglitterær Festival i Lyngby
18.3 i DJØF i Århus
19.3 i Store sal i DOK1
21.3 i Historiske dage i Øksnehallen om "Forsvar for 68'erne"
24.3 i Folkekirkens Hus i Ålborg
2.4 i Gentofte Hovedbibliotek
23.4 i Hornslet bibliotek på Djursland
4.5 i Kulturværftet i Helsingør
28.5 i Gulddysse Kulturgård, Roskilde
13.6 i Biblioteket i Allinge på Folkemødet
18.6 i Græstedgård i Ølstykke
I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Aller kærligst drillenissen....
Jacob Holdt
Gernersgade 63, 1319 København K
Tlf. 20-324412
jacob@holdt.us
|