Der var
voldtægt, ADHD og stoffer på samtaleprogrammet, da
livstidsvagabonden og den verdensberømte fotograf Jacob
Holdt mødte stofmisbrugeren Jens fra Hus Forbi

|
Interview i "Hus Forbi"
https://husforbi.dk/paa-vejene-med-jacob-holdt/
Vi er på vej hjem fra Kolding til
København efter endnu et af Jacob Holdts efterspurgte foredrag.
– Det gør jeg heller ikke. Jeg sad bare og tænkte, svarer 39-årige Hus
Forbi-sælger Jens Christiansen, der straks løfter hovedet og
åbner øjnene. Han hiver en dåseøl op af sin pose – han drikker seks
om dagen. Intet i forhold til, hvad han tidligere har drukket og
indtaget i sit forlængede ungdomsliv som stofbruger.
– Nå, jeg troede, du havde taget en overdosis, griner Holdt. Du sad
jo med lukkede øjne – og det har jeg set før, siger han skælmsk.
Jacob Holdt ved, hvad han taler om. Han har netop holdt fotoforedrag
om sit lange vagabondliv og sin internationale bestseller,
fotobogen Amerikanske Billeder, hvor han gennem syv år i
70’ernes USA levede i slumlejligheder og biler. Han boede og
integrerede sig med stofbrugere, mordere og hjemløse. Han blev
voldtaget og truet på livet med pistoler – men vendte oplevelserne
til noget positivt. Flere gange har flygtninge og hjemløse boet i
Jacobs lejlighed. Han har også integreret sig med både Ku Klux Klan
– hvor han fik omvendt en af lederne – og rockergruppen Bandidos.
Ifølge Holdt er udsatte mennesker ofte ofre fra barndommen – præget
af alkohol og overgreb. Deres livsstil må forstås ud fra det.
Det har været en lang dag for Jens, der har taget turen i bil fra
København til seniorfællesskabet Floraklubben i Kolding for at høre
Jacobs foredrag. Jens’ historie rummer ikke samme overskud og tro på
sig selv og andre. Han er en af dem, Jacob Holdt kunne have
fotograferet. Jens har været igennem voldtægter, slåskampe,
fængsler, både indtag og salg af stoffer. I dag er han på metadon.
De to omstrejfere har mere end nok at tale om, og denne samtale er
blot et kort uddrag af en fire timer lang snak – kun afbrudt af en
gammeldags isvaffel, løbende tisseture og et pitstop ved vandet i
Nyborg.
Jens sidder med Koldings måske største isvaffel af den gammeldaws
slags, han har fundet i gågaden, da kassevognen forlader byen.
Jens:
Mange ting. Da jeg var seks-syv år, blev jeg misbrugt af et ældre
ægtepar i nabolaget. En dag lokkede de mig ind i deres hjem. De
fastholdt mig og udsatte mig for seksuelt overgreb.
Jens:
Ja, jeg har også overværet en tæt på mig blive gang-raped.
Fem mænd voldtog hende på skift, mens jeg blev bundet på en stol og
blev tvunget til at se på det. Og sagde jeg noget eller græd,
sprøjtede de en deodorant i ansigtet på mig.
Holdt:
Hvem gjorde det?
Jens:
Nogle unge knægte. Det var i starten af 90'erne. Hun var 11 år.
Holdt:
Det må have haft store konsekvenser?
Jens:
Vi lider begge af ptsd i dag.
Holdt:
Fik du støtte derhjemme?
Jens henter fritter og sodavand til turen hjem.
Jens:
Som 16-årig begyndte jeg på hårdere stoffer. Og som 18-årig røg jeg
i fængsel. Der kom jeg i behandling. Jeg gik hos en terapeut – hun
var ret grineren. En gammel hippietype, der havde spist svampe, og
hun fik os i trancer. Jeg skulle se mig selv som barn, både positivt
og negativt … og mens jeg kiggede bagud, så jeg mig selv blive
misbrugt. Jeg var i chok, for det var noget, jeg havde fortrængt.
Jeg gik direkte ned, uden at tale med terapeuten, og ringede til min
mor og spurgte om det var rigtigt, at jeg blev misbrugt. Og det
bekræftede hun.
Holdt:
Fortrængning er meget typisk.
Jens:
Det har ligget i min underbevidsthed hele tiden. Hende, der havde
misbrugt mig, havde rødt hår og blåt brillestel – og så fandt jeg ud
af, hvorfor jeg havde været så modbydelig over for rødhårede.
Holdt:
Hold da op. Hvor længe sad du i fængsel første gang?
Jens:
Ti måneder for indbrud og vold. Jeg skaffede penge til narko. Og så
sparkede jeg en i hovedet, der var ved at voldtage en kvinde. Jeg
har været inde mange gange siden – for salg af kokain – og har
siddet i mange fængsler. Fra Nørre Snede til Horserød.
Holdt:
Hvordan klarer du dig økonomisk?
Jens:
Jeg får kontanthjælp og lidt fra Hus Forbi-avissalg. Jeg har
skader på grund af misbrug. Jeg har også ADHD og PTSD – og så mener
de, jeg har en personlighedsforstyrrelse.
Holdt:
Opdagede du din ADHD i skolen?
Jens:
Ja, men dengang var det jo bare, fordi man ikke kunne sidde stille.
Holdt:
Jeg har også den diagnose. Jeg blev også smidt ud af skolen og endte
jo på landevejene. Jeg rejste rundt i fem år uden penge, men følte
aldrig at jeg var hjemløs. Jeg kunne komme ind i den mindste by
efter midnat og alligevel finde et sted at bo. Men ofte gik jeg ned
og stod i kø og spiste dér, hvor de hjemløse fik mad.
Jens:
Har du ikke taget stoffer på dine mange rejser?
Holdt:
Ork jo, det meste. Jeg røg ud af militæret og fik en slumlejlighed.
Den fyldte jeg op med alle mulige mennesker fra hele verden, og der
begyndte jeg at sælge hash.
Jens:
Hvordan tog præstefar det?
Holdt:
Det tog han ikke godt. Jeg endte med at male hans kirke over med
politiske slogans, tog ud på landevejene, og vi talte ikke sammen i
flere år. Jeg solgte kun hash, fordi jeg syntes, det var sjovt og
forbudt. Men jeg kunne ikke lide at ryge. Jeg er forvirret nok i
hovedet i forvejen. Jeg havde så mange rygende folk boende hos mig,
og nogen skulle tænke klart, når politiet kom. Det ene øjeblik kom
fremmedpolitiet og ledte efter amerikanske desertører – og selvom
der lå store klumper af hash, rørte de det ikke. Så kom
narkopolitiet, og de var ligeglade med de amerikanske soldater.
Jens:
Jeg fandt også ud af, at jeg ikke skulle ryge, efter jeg fik en
psykose. Jeg begravede min kammerat, efter han var kørt galt som
17-årig. Derefter sad jeg 18 timer ude på en altan og så engle. Så
turde jeg ikke mere. Det var for farligt. Så begyndte jeg i stedet
på kokain. Det gav mig ro i hovedet.
Holdt: Ro
i hovedet?! Det fik mig til at snakke som et chatol!
Jens:
Mit hoved kørte i normalt tempo. Jeg kunne styre tankerne og få
overblik.
Holdt:
Jeg boede hos alle mulige narkomaner i USA, og havde en fast politik
om altid at gøre det samme som dem. Så jeg har sniffet og røget. Men
jeg lærte hurtigt at bluffe. Når jeg blaffede, blev jeg samlet op af
hippier med en joint i omløb. Jeg lærte at lade som om jeg røg –
uden at inhalere. For hvis næste bil var en straight bankmand, så
skulle jeg kunne tale med ham. Jeg lod som om, jeg brugte stoffer –
uden rigtigt at bruge dem.
Jens:
Du har prøvet heroin?
Holdt:
Jeg har sniffet det. Og sørget for ikke at tage for meget. Men nålen
– det kunne jeg ikke.
Jens:
Når man skyder det ind, skal der ikke meget til – fra man er sig
selv, til man er helt væk, til man er død. Jeg har altid haft så
meget respekt for det, at jeg hellere stikker to gange end dør af en
overdosis.
Holdt:
Jeg har stået og fotograferet folk, mens de var ved at dø af
overdosis. Det gav en dårlig smag i munden.
Holdt:
Bandidos var smaddersøde og tolerante. Alligevel endte jeg i bad
standing, fordi jeg kom til at sige på tv, at de bare var ofre
for smerte i barndommen. Jeg havde talt længe og personligt med dem.
Men den slags gutter vil gerne fremstå stærke udadtil.
– Endte du ikke med at få bank? spørger Jens.
– Nej da, siger Holdt og kigger ud over de sjællandske marker.
Jens:
Jeg har lært i hjemløse- og stofmiljøet, at man bliver nødt til
fysisk at kunne forsvare sig og tilbageholde et andet menneske. Jeg
har selv prøvet at stikke af fra politiet og blive lagt i lås. Jo
mere modstand jeg gjorde, jo mere trykkede betjenten min arm op. Og
jo mere ondt gjorde det. Jeg har også selv måttet passivere andre.
Holdt:
Jeg har gjort det på en anden måde – ved at være en pleaser. Jeg
havde jo den politik med aldrig at sige nej. Jeg sagde altid ja. Der
var en strækning, hvor jeg blev samlet op af tre homoseksuelle i
træk, og så var det godt, at jeg havde bestået ildprøven. Jeg havde
travlt med at nå til forskellige byer, så jeg lærte at
tilfredsstille mændene under kørslen i stedet for at tage med ned i
skoven. Har du ikke selv hjulpet folk?
Jens:
Jo da. Især kvinder, jeg har mødt på værtshuse. Når de finder ud af,
hvad jeg har været udsat for, åbner de sig op over for mig. De
spørger, om det er voldtægt, det de har oplevet, og så forsøger jeg
at hjælpe dem videre. De står ikke alene. Én havde oplevet det samme
nat, og så ringede jeg til en kammerat, der er betjent – og
voldtægtsmanden blev anholdt. Men de fleste råder jeg til at tage på
krisecenter.
Kassevognen når København, og Jens’ telefon ringer, han tager den og
råber:
Jacob Holdt ler. Jens lægger telefonen og siger:
78-årig fotograf og foredragsholder
Blev internationalt berømt for Amerikanske Billeder om livet i den
amerikanske bund
Er blevet venner med folk i Ku Klux Klan, Bandidos og amerikanske
bander
Voksede op i en præstefamilie
Jens Christiansen
39-årig Hus Forbi-sælger
Blev tidligt i livet misbruger og kom ud i en kriminel løbebane
Er far til to, har egen lejlighed og er i dag ude af kriminalitet
|
|
Tilbage til indeks over omtale
|