Weekendavisen 6. oktober 1978

 
"Jacob Holdt er de fattige
 
sorte amerikaneres ven"

Fra vagabond til

 international
 
koncernleder med

 millionomsætning


af Rolf Bagger


En af de seneste års mest bemærkelsesværdige succeser på det danske bogmarked har været Jacob Holdts ”Amerikanske billeder”, der skildrer de fattige, sorte amerikaneres usle liv. ”Hvis ikke Holdt er en upåagtet reinkarnation af Jesus, er han i hvert fald det mest evangeliske menneske leg endnu har været ude for”, skrev professor Thomas Bredsdorff i sin anmeldelse i Politiken. Siden har Jacob Holdts bog og lysbilledshow ført ham ind i en eventyrlig karriere som leder af koncernen Jacob Holdt, en karriere, der efterhånden har fået flere og flere mennesker til at undre sig over, hvem mennesket bag det hele egentlig er. Den historie fortælles der lidt af her.

Det begyndte som et eventyr, og det eventyr er allerede fortalt viden om. Eventyret om, hvordan danskeren Jacob Holdt i fem år vagabonderede på kryds og tværs igennem USA for bagefter at vende hjem til Danmark med 10.000 lysbilleder af, hvordan de allerfattigste sorte amerikanere lever. Billederne blev først til fire billedsider i dagbladet Information. Derpå til et kæm­pemæssigt lysbilledshow og til sidst til bogen ”Amerikanske billeder”, der for længst er ble­vet en bestseller i Danmark og Tyskland, og som desuden er udkommet i Norge og Sverige. Holdt er blevet sammenlignet med den dansk-amerikanske journalist og fotograf Jacob Riis, der omkring århundredeskiftet kæmpede for et bedre amerikansk samfund og bl.a. brugte sine egne fremragende fotografier som våben i sin kamp. Holdts ry er fløjet viden om, ikke mindst i USA, og indtil dette øjeblik ser hans berømmelse kun ud til at skulle vokse yderligere.

Alt sammen helt eventyrligt. Eventyrligt, at han som hvid overlevede fem år blandt sorte mordere, røvere, narkomaner, arbejdsløse, subsistensløse, prostituerede. Eventyrligt, at han endog blev så god ven med dem, at han fik lov at fotografere dem i al deres nød, deres ydmygelse, deres elendighed og nøgenhed - det sidste endog så vidt, at han fotograferede dem midt i deres samlejer. Og ikke mindst eventyrligt, så fremragende billederne blev.

Hvad der siden er sket, er også et godt stykke af et eventyr. Men unægtelig et eventyr af en lidt anden art.

De fire billedsider i Infor­mation var på vej til at splitte bladets medarbejderkreds. Flere truede med at tage deres afsked, hvis siderne blev bragt, fordi de fandt, at den slags initiativer faldt udenfor - eller under - hvad en seriøs avis som Information skulle beskæftige sig med. Men siderne blev bragt, det skete lørdag den 17. april 1976, og Informations verden styrtede ikke sammen af den grund. Man fristes til at sige tværtimod.

Mens disse sider blev forberedt, var et fyldigt udvalg af billederne blevet sat sammen til et omfattende lysbilled­show, der havde premiere - og man fristes igen, denne gang til at sige verdenspremiere - mandag den 26. april 1971 på øverste etage i ”Huset” i Magstræde i København. Arrangør var dagbladet Information, der ellers ikke havde beskæftiget sig med den form for virksomhed og i øvrigt heller ikke har gjort det siden. Det kostede 12 kroner at komme ind.

 

Men det var ved denne lejlighed, at man for første gang fornemmede, at disse billeder havde en helt ekstraordinær tiltrækningskraft. De fire sider i avisen en god uges tid forinden samt en enkelt stor annonce for arrangementet betød, at folk stod på ryggen af hinanden for at se billeder den mandag aften i Magstræde.

 

Showet blev i Informations regi gentaget den følgende aften tirsdag samt i Århus om onsdagen, i Odense om torsdagen og i Ålborg om fredagen. Men selv om Information der­efter trak sig ud som showarrangør, var Informations rolle langtfra udspillet. Den skulle først til at begynde for alvor.

Information havde hidtil drevet en vis forlagsvirksomhed uden synderligt økonomisk udbytte mest med udgivelse af bøger og artikelsamlinger af dagbladets egne medarbejdere. Nu skulle Jacob Holdts billeder ud i bogform.

 

Det blev en gevaldig mundfuld for et forlag, der ikke tidligere havde arbejdet med udgivelser af den art. Trykomkostningerne svulmede op p.gr.a. de utallige fotografier, heraf mange i farver. En overgang indhentede man tilbud fra Portugal, fordi man dernede trykker billigt (og godt) takket være de lave lønninger. Det blev dog ikke til noget. 320.000 kr. satte forlaget på højkant alene til trykningen, og da prisen skulle holdes under 100 kr.   - det mente man var nødvendigt for at kunne sælge bogen - nærmede man sig den situation, hvor næsten hele oplaget på 10.000 eksemplarer skulle sælges for, at omkostningerne kunne dækkes.
Men alt gik mildest talt godt. Bogen udkom i foråret 1977. Ikke blot blev de første 10.000 eksemplarer solgt. Det gjorde de følgende titusinder også. I dag er bogen trykt i 50.000 eksemplarer, og heraf er indtil nu solgt de 44.000, uden at salget viser nogen nedadgående tendens.

 

For Information blev udgi­velsen af Jacob Holdts ”Amerikanske billeder” efterhånden det økonomiske grundlag for en udvidelse af forlagsvirksomheden. Men det var i høj grad bladets folk, der noget famlende - lagde grunden til succesen. Det var en freelance-medarbejder på bladet, der skabte kontakten til Jacob Holdt. Det var bladet, der hjalp med showet. Det var bladets folk, der fik ideen til bogen og satte Holdt i gang med at skrive en tekst. Det var bladet, der risikerede 10.000 kroner på at præsentere bogen på bogmessen i Frankfurt for at sælge den til udlandet (og først, da man var i gang med det, opdagede man, at man slet ikke havde tegnet nogen kontrakt med Holdt om de uden­landske rettigheder).
Det var også i den sammenhæng, at man opdagede, at der kunne komme ophavsretsmæssige vanskeligheder, først og fremmest med udgivelsen i USA, nemlig i forhold til de mennesker, som Jacob Holdt havde fotograferet midt i deres nød og elendighed. Jacob Holdt har derfor selv beholdt rettighederne til en amerikansk udgave af bogen.

Hermed er Informations rolle i eventyret for så vidt slut, bortset fra, at forlaget naturligvis fortsat står for den danske udgave og for rettighederne til udenlandske udga­ver, bortset fra USA.

Men for Jacob Holdt er eventyret muligvis kun lige begyndt, eventyret om den økonomiske koncern ”Jacob Holdt”, hvis konturer allerede kan anes, og som Jacob Holdt helliger al sin tid på at styre fremad mod stadig nye, eventyrlige højder. For de sorte amerikaneres skyld, som han selv hyppigt understreger det og med overbevisende overbevisning.

Foreløbig har alene den danske udgave af bogen gjort Jacob Holdt til en holden mand. De 44.000 solgte eksemplarer har indbragt ham (eller vil indbringe, når der afregnes igen til kommende årsskifte) 12,78 kr. pr. eksemplar eller i alt 562.434 kr.
I Tyskland er bogen foreløbig trykt i 45.000 eksemplarer (første oplag var på 12.000 eksemplarer og blev udsolgt på tre dage, fortæller Holdt). I seks måneder har den dernede uafbrudt ligger blandt de fire mest solgte bøger på listen over ikke-skønlitterære værker. På svensk er bogen trykt i 8000 og på norsk i 4000 eksemplarer. Og næste oplag forberedes. Skønsmæssigt vil salget i disse tre lande (såfremt der ikke udsendes flere oplag) indbringe Holdt mellem 300.000 og 400.000 kroner, idet han kun får ca. det halve i forfatterhonorar pr. eksemplar som af den danske udgave. Hertil kommer, at udgaver er på tale i Frankrig, Holland og Italien. Oversættelsen til fransk ligger således klar, men udgiverne betænker sig endnu.

50.000 mennesker har set det

Hertil kommer indtægterne ved showet. Det er, ifølge Jacob Holdt, foreløbig set af 50.000 mennesker i Danmark. Det var kun ved de første forevisninger, at entreen var sat til 12 kroner. Den steg hurtigt til 18 og er nu, ved forevisninger i en sal i København, Købmagergade 43 (med plads til indtil 80 tilskuere) sat til 25 kroner. Så meget betales der naturligvis slet ikke ved de større, kollektive forevisninger på gymnasier og lignende. Men til gengæld er indtægterne momsfri, fordi der er tale om et kulturelt foredrag.

Desuden er forevisninger for alvor ved at komme i gang i udlandet. Det er foreløbig vist en uge i Vestberlin og halvanden uge i Norge. En hel måneds turné forestår i Vesttyskland, hvor interessen er meget stor, ikke mindst på grund af det store bogsalg.

Man gætter næppe helt forkert, hvis man gætter på, at alt dette indtil nu har indbragt (eller vil indbringe, når afregningerne kommer) skønsmæssigt mellem halvanden og to millioner danske kroner.

 

Det er dette, som så småt er ved at danne grundlaget for koncernen ”Jacob Holdt”. Den 30. marts i år købte Holdt en erhvervslejlighed i Købmagergade 43 for 590.000 kroner med 20.000 kroner i udbetaling. Lejligheden er på 253 kvadrat­meter. Her er det, at han kører sit lysbilledshow hver aften, når det ikke er på turné (det findes foreløbig i to kopier og kan altså køres samtidig både herhjemme og i udlandet). Et stort lokale mod gaden er indrettet som teater med plads til 80 tilskuere. Bag det er der rum til teknikken samt kontor. Udenfor er der en stor foyer, hvor der i pausen serveres gratis kaffe og ostemadder samt sælges Jacob Holdt­bøger og Jacob Holdt-plakater (”10 kr. Kan købes på Jacobs værelse”, står der ved et eksemplar, der hænger på væggen).

Jacob Holdt har fire ansatte i sin virksomhed - alle sorte. En sort kvindelig sekretær samt tre sorte assistenter, som nu viser showet for ham. Jacob Holdt og flere af assistenterne bor selv i baglokalerne i lejligheden i Købmagergade 43, og her kommer også sorte indsatte i danske fængsler på besøg, når de har udgangstilladelse. ”Jeg vil gerne gøre det her til et tilholdssted for sorte,” siger Jacob holdt selv.

Udover teatret i Købmager­gade er et teater i USA under forberedelse. Også her skal det originale lysbilledshow køres. New York er foreløbig i kikkerten. Jacob Holdt investerer selv pengene.

Nogen udsigt til nedgang i interessen er der ikke, tvært­imod. Og Jacob Holdt er fortrøstningsfuld. ”Der kommer 70.000 børn ud af skolerne hvert år. Hvis bare fem procent af dem ser showet, kan det blive ved med at køre videre,” siger han. Højskoler kan ikke længere få besøg af showet. Det kan slet ikke nytte noget, for de har kun de dér 60—70 elever og det er for lidt, mener Holdt. Han holder sig til gymnasier og andre større undervisningsinstitutioner. Hvis et gymnasium i Østjylland ringer og spørger om de kan få showet over, er svaret ja, hvis de samtidig kan tilrettelægge en turné, som kommer til at omfatte alle gymnasierne i Østjylland. Ellers går det ikke, fortæller han.

Jacob Holdts filmselskab

Næste skud på stammen i koncernen er anpartsselskabet ”Holdt & Preisler film”, som Holdt har stiftet sammen med filmmanden Ebbe Preisler for at producere og distribuere såvel en TV-udgave som en film over Holdts billeder. Bud­gettet er på 800.000 kr., og til formålet har selskabet modtaget offentlig støtte på i alt 600.000 kr., dels fra Filminsti­tuttet, dels fra Danmarks Radio.

Selskabet satser stort. For det efter danske forhold be­skedne beløb på 800.000 kr. fremstilles af Jacob Holdts billeder en biograffilm med 3 1/2-4 timers spilletid, altså en ægte helaftensfilm, plus en TV-serie, som kommer til at bestå dels af en TV-film på 100 minutter, dels af enten endnu en TV-film på 100 minutter eller to TV-film på hver 50 minutter.

Når det kan gøres så billigt skyldes det, at både film og TV-film udelukkende laves af Holdts lysbilleder. Der er så­ledes kun tale om overkopiering til filmstrimmel samt re­digering, tekstning og under­lægningsmusik. Allerede nu har såvel svensk TV-2 som det tyske TV-selskab NDR vist aktiv interesse for projektet. Dertil kommer, at det amerikanske CBS allerede på et tidligt tidspunkt er fremkommet med en klar tilkendegivelse om, at man har lyst til at købe de amerikanske TV-rettigheder for et ret svimlende beløb, oplyser Ebbe Preisler. På TV-festivalen i Milano i denne måned håber Preisler på at få kontakt til nogle af de meget store TV-agenter.

 

Hvad angår det amerikanske marked, hvor den helt store succes allerede ligger og venter, er der problemer, gamle problemer, som allerede Informations forlag løb ind i: Efter amerikansk lovgivning har de mennesker, som Holdt har fotograferet hjemme hos dem selv i al deres nød og elendighed eller (for de hvides vedkommende) i deres overdådige overflod, ophavsret til billederne af dem selv.

Det førte for nogle måneder siden Holdt tilbage til USA. I bil susede han på kryds og tværs gennem det amerikanske kontinent for at støve alle de mordere, ludere, narkomaner, alfonser, arbejdsløse og subsistensløse op, som han havde boet hos, spist hos, sovet hos og altså fotograferet. For at få deres underskrifter på flere sider tæt trykt formular, hvori de overdrager Holdt alle rettighederne til billederne. Nogle af dem kunne hverken læse eller skrive, men måtte nøjes med at sætte deres kryds på formularen. Andre var så sløvede og apatiske, at de ikke anede, hvad de skrev under på, fortæller Holdt selv. ”Men de havde tillid nok til mig,” siger han. Holdt har stadig et advokatfirma i Californien med syv eksperter på forskellige juridiske områder siddende for at udrede de spegede ophavsretstråde.

Holdt har selv i to kronikker i Information i sommer beskre­vet sit gensyn med USA og sit ubehag ved at skulle indsamle disse underskrifter, men også sin foragt for de hårde film- og TV-producenter, der prøvede at få fingre i rettighederne. Ud af hans rejse kom flere hundrede underskrifter på formularerne, som sikrer Holdt retten til billederne - uden at have betalt eller skulle betale et eneste af de mange mennesker en eneste cent for det. ”Nogle af dem ville have penge for det,” siger han til Weekendavisen, ”Men det kunne jeg slet ikke indlade mig på.”
Men de fik alle den danske udgave af bogen at se, og Holdt har flittigt sørget for at fotografere dem med bogen i favnen, på kaminhylden, på sengen, midt i elendigheden, og han udlåner beredvilligt disse billeder til journalisten til gengivelse i avisen, ligesom han er til rådighed med de seneste udklip om sig selv fra den internationale presse.

Jacob Holdt er en forsigtig mand. Spørgsmålet om de amerikanske rettigheder er vanskeligt. I anpartsselskabet ”Holdt & Preisler Film” står der i vedtægterne bl.a.: ”Anparterne kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølg­ning.” Hensigten er klar nok. Hvis Preisler eller Holdt privat går fallit, kan deres kreditorer ikke uden videre sikre sig anparterne - og dermed film- og TV-rettighederne med de deraf flydende (utvivlsomt) meget store indtægter. En forhutlet luder eller narkoman i en af de sorte ghettoer i en af USA's storbyer kan altså ikke vælte hele korthuset, hvis hun eller han en dag får den lyse idé. Dog betegner professor i aktieselskabsret ved Københavns Universitet Berhard Gomard denne vedtægtsbestemmelse som ”nærmest udtryk for et fromt ønske”. ”En sådan bestemmelse kan man vist ikke uden videre forvente respekteret.”

Jacob Holdt er manden, der (nu bagefter) siger, at han ikke ville have sin bog ud på et lille venstreorienteret forlag, for han ville have den ”ud til hele folket”. Han er manden, der gang på gang understreger, hvor højt han elsker USA og det amerikanske folk, og at showet ikke må anvendes i anti-amerikansk øjemed. Med en herboende liberal amerikaner udtrykker det sådan ”Han gør i praksis hele tiden det modsatte. Han producerer had og racisme, og han skiller ad - hvide fra sorte, USA fra Europa.”

Jacob Holdt er manden, der altid på en eller anden måde sørger for at blive fotograferet sammen med de fine kendte mennesker, som han er i nærheden af - det kan ses allerede i bogens billeder fra vagabond­tiden i USA. Kendte mennesker har til Weekendavisen sagt, at de ikke ønsker at komme til arrangementer sam­men med Jacob Holdt, for de ønsker ikke pludselig at se sig fotograferet ved siden af ham og billedet brugt i en sammenhæng, de ikke ønsker.

 

Jacob Holdt er også manden, der har indset, at han ikke kan gøre succesen om igen med et nyt emne. ”Jeg har indset, at det her på en eller anden måde er blevet mit liv,” siger han og smiler sit vemodige, beskedne smil. ”Men jeg kan se, hvor stor effekt det har på folk, og det giver en pligt til at få de fattige sorte amerikaneres frustrationer formidlet ud til hele folket. Jeg er ikke født showbizmand, og jeg ville aldrig være gået ind i det, hvis det ikke var for de fattige sorte amerikaneres skyld.”

I dag mener Jacob Holdt, at det hele måske skulle have været bedre forberedt fra starten. Men nu skal i hvert fald indsatsen på det amerikanske marked tilrettelægges grundigt. ”Det bliver sikkert slået stort, stort op derovre,” siger han, og jeg må ligesom være parat til at tage det rent menneskeligt.”

Jacob Holdt er en mand, som flere og flere uanset politiske synspunkter er begyndt at undre sig over. Men foreløbig kun uden for referat. Han er manden, der til Politiken sagde, at den amerikanske ambassadør havde rost hans lysshow, og at den amerikanske kulturattaché mente, at det burde udsendes i USA - to udtalelser,  som han begge skyndte sig at dementere kraftigt i et læserbrev. Han er også manden, der fortsat fortæller - i læserbrevet og andre steder - at han har fået brev fra den amerikanske ambassadør.   Men hvad der stod i brevet, har han ikke fortalt.

Jacob Holdt, den jyske præ­stesøn, er en sammensat person, som det er svært at blive klog på. Han vendte hjem til Danmark med en sort hustru fra Mississippi, hvis forældre begge var blevet dræbt i Chicago. De er ikke længere gift. Men, sagde han engang til Søndags-BT: ”Jeg føler mig ansvarlig for hende - det gør jeg overfor ALLE mine gamle venner.”

”Hvis ikke Holdt er en upåagtet reinkarnation af Jesus, er han i hvert fald det mest evangeliske menneske jeg, endnu har været ude for”, skrev professor Thomas Bredsdorff om bogen i sin anmeldelse i Politiken i sin tid.

Det irriterede Holdt grænseløst, sagde han senere. Nu forbereder han sig, rent menneskeligt, på sin amerikanske succes.

   Copyright © 2008 AMERICAN PICTURES