Tilbage til norske anmeldelser 

Anmeldelse i Jyllands-Posten 2.10.09

Tro, håb og kærlighed (Louisiana, Humlebæk)


af TOM HERMANSEN

 

         
 

Jacob Holdts amerikanske billeder er et rystende projekt med verdenskvalitet.
 

LOUISIANA, HUMLEBÆK:

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED

Jacob Holdts Amerika

Idé: Erik Steffensen

Kurator: Mette Marcus

Katalog, 152 sider, 228 kr.

ÅBNER I DAG Til den 7. februar

 

Der sker noget med billeder, når de kommer ind på et stort, flot kunstmuseum. Museet kan ikke forandre ikke-kunst til kunst; racerbiler bliver ikke til kunst af at komme på kunstmuseum. Men kunstmuseets aura kan forstærke noget, som er kunst, men som vi ikke vidste, var kunst.

Dette er tilfældet med denne velformidlede udstilling, der rummer mere end 200 af Jacob Holdts billeder, som til lejligheden er blæst op i størrelse.

Hidtil har man betragtet hans USA-fotos som antropologiske vidnesbyrd om 40 års hektisk rejseaktivitet i staterne. Men alene dét faktum, at der er investeret mere blod, sved og tårer på ét Jacob Holdt-foto end på de fleste samtidskunstudstillinger tilsammen, gør, at man uden at tøve kan kalde fotografierne for stor kunst.

Godt set af Louisiana at hive Jacob Holdts amerikanske billeder indenfor.

Udstillingen er smuk, paradoksalt, når man tænker på billedernes indhold. Men de mange farvefotos side om side på væggene ser virkelig godt ud. Motiverne rummer faktisk også momentvis skønhed.

Til trods for, at Jacob Holdt mener, at han er en dårlig fotograf, kan hans æstetiske blik ikke lade være med at finde fine beskæringer og farveeffekter, eksempelvis på et foto fra 1974, hvor et Shell-skilt lyser mod en lilla nattehimmel eller på et 1978-foto, hvor et brændende Ku Klux Klan-kors knitrer i natten.

Men mere end skønhed er det det sublime, man møder, når man står over for fotografierne.

Det sublime forstået som det, vi ikke kan begribe; det, der gør ondt; det, der ophidser os; og det, der gør os ængstelige. Kærlighed, der blomstrer trods fattigdom og fængselsophold. Døde i gaderne. Rå racisme, hårdtslående vold, ufattelig slum og absurd rigdom, narkomisbrug samt naturkatastrofer, og det håb, der gnistrer til trods.

Ophængningen har fulgt de overskrifter, som Jacob Holdt selv katalogiserer billederne under, bl.a. ”våben”, ”highways”, ”døden”, ”mad” og ”solnedgange”. Men det er Louisianas kurator, der har plukket det fra samlingen, som hun ønskede.

Dermed er der tale om kunsthistorikerens velordnede bud på, hvilke fotos der er vigtigst i denne enorme billedbase med tusindvis af fotos fra begyndelsen af 1970'erne til i dag - eksemplificeret ved en ophængning, der samler fotos af Obama, Reagan og Nixon.

Den metode gør, at der er flere ”æstetikfotos”, end hovedpersonen selv ville have valgt. Og det er fint, for det giver små pusterum i rækken af voldsomme billedangreb.

Et eksempel på voldsomheden:

En ophængning viser en dame, der underskriver en støttekampagne for dødsstraf. På et billede nedenunder ses den sorte fange ”Popeye”, dagen før han skal henrettes. Ved siden af kysser fangen Henry sin besøgende kone gennem tremmerne. Sidste foto i gruppen viser en indsat i færd med at spise mad fra en blikbakke på toiletbrættet i sin celle.


 

 


  Copyright © 2009
AMERICAN PICTURES