Fra kataloget for Museum of Modern Arts Louisiana:
"Tro, håb og kærlighed" af Jacob Holdt



Poul Erik Tøjner


Forord



 

Tro, håb & kærlighed – Jacob Holdts Amerika er en skæbnefortælling om menneske og samfund. Det er billeder fra de sidste 40 år af Holdts liv – billeder af storbymennesker i de rå ghettoer, narkomaner på gaden, fattige i deres apatiske ensomhed, rigdommens mismod, syge uden penge til lægehjælp, hvide, sorte og sultne. Men også kærligheden, håbet og troen på fremtiden bliver skildret – hjertet er vandmærket i Holdts fotografiske projekt. Det handler om amerikanerne, men det handler også om dig og mig. Om mennesker, om det at være menneske og om det at se på de andre og være sammen med de andre.


Den sociale impuls gør Holdts værk til en stor humanistisk suite allerede inden den får politisk adresse. Holdt er fotograf og fortæller – langt mere i slægt med den litterære realisme og det dokumentariske blik end med fotografihistoriens mere formelle eksperimenter. Billederne er for ham intet uden fortællingen, uden de mennesker, hvis liv vi som beskuere ser på.

I dette katalog har vi samlet tre skribenter, der er blevet ramt af Jacob Holdts mangefacetterede Amerikabilleder. De tre essays tager forskellige ruter ind til kernen af værket. Kunstneren Erik Steffensen, som gav Louisiana ideen til udstillingen og med begejstret veneration for billederne har været fødselshjælper for den undervejs, gør det klart for os, hvad der specielt gælder Holdts værk anskuet som kunst; den prisbelønnede engelske romanforfatter og fotografiekspert Geoff Dyer kaster lys på Holdts billeder som fotografier til forskel fra og i lighed med andre fotografers arbejde og placerer den danske fotograf et fremtrædende sted i fotografihistorien, mens den amerikanske juraprofessor Sandra Ruffin, der som ung studerende på Harvard mødte Holdt på en turne i USA, fortæller, hvordan værket har spillet og stadig spiller en rolle som social og politisk motiverende faktor for sorte amerikanere.

Holdts billeder er ikke reklameæstetisk lækre, de lever måske knap nok op til dagens standard for teknisk perfektion. Grundlaget for, at billederne ikke desto mindre er fremragende fotografier – at de er væsentlige vidnesbyrd med social og dermed politisk kraft, og at de for en stund kan hensætte den, der ser dem, til det refleksionsrum, der kaldes kunst – er en bestemt praksis, der for Jacob Holdt næppe begyndte som en fotografisk praksis, men i realiteten blev det. På sin første USA-rejse i begyndelsen af halvfjerdserne lærte den unge provstesøn fra Ribe sig at komme på hold, ikke bare af sine motiver, men med sine motiver. Overalt hvor Holdt i de tidlige år som vagabonderende aktivist og nysgerrig verdenserobrer blev budt ind, kom han til sine værter og deres verden – og dermed motiverne i den fotosaga, han snart påbegyndte – som en ven af huset, én, der ser sympatisk og så at sige indforstået på mennesker og forhold.

Som man vil kunne læse i det store interview, Holdt har givet til denne bog, er den særlige objektive sårbarhed, man finder i hans billeder, et resultat af kulturelle og sociale forskelle, der var så åbenlyse, at selv ikke den bedste vilje kunne sætte dem ud af drift. Forskellene producerer altså erkendelse. De er ikke en hindring, de er en bro, følelsesmæssigt, for Holdt.

Det står beskueren frit for at betræde denne bro – og så alligevel ikke helt frit, måske. For er det ikke sådan, at netop Holdts billeder virker på os på en særlig måde? De er svære at kigge væk fra, man kan føle sig næsten forpligtet til at se på dem – også selv om de, med Holdts stærke ønske om at vise det menneskelige og personlige liv i alle dets former og nuancer, nogle gange viser os ting, vi decideret ikke kan lide at se på. Om dette forhold skrev den nu afdøde amerikanske forfatter Susan Sontag så rammende i bogen At betragte andres lidelser, at vi har fundet det væsentligt endnu en gang at gøre opmærksom på dette essay ved at optrykke et uddrag.

Holdt videregiver via kameraet alle de omstændigheder, som præger de skæbner vi ser, og han gør det med indlevelsens lavmælte og fintmærkende skildring. Det er udstillingens ambition at lede beskueren ind i Jacob Holdts univers – skabt som det er af indignation, empati og det sikre kunstneriske blik for det gode billede, uden hvilket det hele ville fortabe sig i velmenende trivialitet.

For Louisiana ligger en udstilling af Jacob Holdts værk i klar forlængelse af det omverdensforhold, museet i det hele taget forfølger i sine aktiviteter: kulturelt, æstetisk, samfundsmæssigt, hvad enten det udtrykker sig i kunst, arkitektur, musik eller det levende ord. Et museum for moderne kunst må have et permanent stofskifte, ikke bare med kunstens discipliner (for så vidt de overhovedet eksisterer i ren form) men tillige med verden omkring os. Jacob Holdt – som vi takker hjerteligt for engagement, billeder og for viljen til at lægge sit amerikanske (livs)projekt i hænderne på netop Louisiana og dermed de mange mennesker, der gæster museet – er et vældig godt eksempel herpå.

Poul Erik Tøjner
Direktør




 

 Copyright © 2014 AMERICAN PICTURES


Indeks