”Vores” bede- eller meditationsrum
Jeg
ønsker at dette rum på udstillingen skal være et ”bederum”. Her kan du meditere sammen med dine
monoteistiske trosfæller og troende såvel som ikke-troende fra ikke-mosaiske
religioner og verdensdele: Tænk over,
hvorfor det tolerante Danmark, som nogle af os stadig kan huske,
har udviklet sig til en intolerancens højborg. Selv skoler og institutioner, som
opretter sådanne ”bederum”,
som du sidder i nu, angribes offentligt. For os som hyppigt færdes i mere frie
samfund – thi et samfund hvori det et blevet ”naturligt” i medierne at lægge
andre for had er hverken frit, tolerant eller demokratisk (i Hal Kocks
definition) – rystes over den hjemlige glidning mod stadigt grovere racistiske
angreb formuleret som ”nej til knæfald for islamismen” a la tidligere tiders
”nej til jødernes sammensværgelse”. Ligesom dengang kaster vi os ud i svadaer
mod fiktive problemer, siger f.eks.
”fra overfor muslimers bønner på arbejdspladsen” hvor vi i forvejen ikke
ønsker eller ser dem (viser de endeløse afslag de får på ansøgninger med
muslimske navne). Vi ser ikke forvrængningen, som jeg f.eks. oplever under mine
lange foredrag når muslimerne diskret lægger sig på et bedetæppe i et hjørne af
salen, hvor jeg dog stadig har dem i tale. Nej, min tolerance sættes på prøve,
når de kristne – katolikkerne – 600-800 mand alle på en gang hver midnat
forlader foredragene for at gå til bøn i universitetskapellet. En tilsvarende
intolerance udtrykte amerikanerne retorisk, da millioner af fattige
europæiske katolikker væltede ind ”for at ødelægge vore amerikanske
(protestantiske) værdier.” Men modsat os viste de personligt
imødekommenhed overfor disse indvandrere, blandede sig med dem, fik respekt for
deres nye værdier ….og valgte kun 50 år efter en katolsk præsident (Kennedy).
Så lad os i dette bederum sammen meditere over hvorfor byggerier af moskeer og
muslimske gravpladser i Danmark udløser så hadsk og fanatisk modstand – her
under mine billeder af kirker og moskeer slyngende sig i skøn harmoni (f.eks.
med fælles parkering) ……derude i verden hvor tolerancen er større.
|