Homofobi
– er vi så frisindede i Danmark?
At vi som racister har svært ved at reagere menneskeligt overfor ghettoens
indespærrede oplever vi også i vores heterosexisme overfor homoseksuelle. I de
fleste kulturer og religioner bliver vi så homofobisk undertrykte at mange af os
føler os usikre og utilpasse omkring bøsser og lesbiske. Således former
ghettoen i vore hjerter dem, forstærker forskellene og spærrer også dem inde
i en ghetto. Når vi forhindrer bøsser i at reagere frit, at kysse og holde
hinanden i hånden uden frygt, og får dem til at væmmes ved homoseksualitet før
de bliver voksne, så indvendiggør de vore heteroseksuelle definitioner på godt
og dårligt, samtidig med at vi tvinger
dem ud i smertefyldte, frugtesløse forsøg på at blive som os.
Dette har den samme forkrøblende
virkning på deres selvværdsfølelse, som når sorte efterligner hvides hår og
hudfarve. Igen presses de
ind i ghettoer med underkulturer, helt på
linje med de sortes.
I disse år bruger vi hyppigt vore indvandreres kulturelt betingede homofobi til
at føre hetz mod islam, en homofobi de dog hurtigt pakkes ud af når (eller
rettere hvis) vi blander os med dem og gennem vort venskab integrerer hinanden
ind i de frisindede danske værdier, som ingen fødes med. Også jeg skulle pakkes
ud af min vestjyske homofobi og borgerlige
opdragelse. For er der noget vore homoseksuelle lider under
er det ikke islam, men kristnes fanatisme og fundamentalisme. Ikke blot fra
hadske grupper, der som Agape forsøger at gøre oprør mod og omvende det
Gudskabte, men især gennem vores folkekirkes ghettoisering
og dæmonisering af homoseksuelle. Som i al undertrykkelse skader hadet andre,
f.eks. de 4 forældre og 8 bedsteforældre, der nægtes den lykke det er for
flertallet af ikke-fundamentalister at opleve et kirkebryllup for deres kære. På
samme måde praktiserer halvdelen af folketinget undertrykkelse af homoseksuelle
og heteroseksuelle ved at nægte dem glæden at få børnebørn gennem kunstig
insemination.
|