Berlingske Tidende 6. maj 2008

 

Jacob Holdt, Fotograf og foredragsholder med et roadshow sammen med
Henrik Fogh Rasmussen om "Amerikanske Tilstande"


 

Dette ser jeg herhjemme næsten kun praktiseret af netop mine kulturradikale venner. Bortset fra at det også er dem som jeg ser aktivt "pløje" sig gennem den danske kultur og selv bære og skabe meget af denne mens jeg ser de fleste af mine fremmedangste borgerlige venner slappe af foran Tv med amerikanske sæbeoperaer.  
 

De kulturradikale er uhyggeligt overrepræsenterede netop der hvor det gælder om stolt at bære den danske kulturarv videre for at undgå parallelsamfund og marginalisering – nemlig blandt vore indvandrere. Det er os, jeg hele tiden ser feste med de andre, invitere til middage og til vore egne kirkelige højtider eller selv gå til bøn med dem i moskeer, templer og synagoger. Det er også os, der hjælper indvandrerne med lektiehjælp i frivilligcentrene efter skoletid.  

Alt dette er så sjovt, udfordrende og gensidigt berigende at vi hurtigt bliver helt multi-kulturradikale af at gå til så mange farverige indvandrerfester og at invitere dem med til vore – der hvor man leger danske værdier ind i dem og får dem til at åbne sig op for vore værdier. Og dette, ved du, kan udelukkende lade sig gøre ved ligesom amerikanerne at hvile så meget i sin egen kultur at man ikke har behov for at nedgøre andres.
 

Derfor svigter mine mono-kulturgale nationalistiske venner på højrefløjen og særligt i DF totalt de danske værdier, da jeg næsten aldrig ser dem som aktive stolte kulturbærere, der inviterer indvandrerne ind i deres sociale fællesskab. Tværtimod får de med deres berøringsangst og nedvurdering af fremmede kulturværdier mange indvandrere til at lukke sig i udanske parallelsamfund.

De mono-kulturgale tror naivt at de i længden kan holde andre kulturer ude - midt i en integreret globaliseret verden - uden at gøre brug af undertrykkende metoder og et eskalerende voldeligt sprog, som netop tvinger de andre til enten at søge ind i sig selv og tidligere kulturer eller endog at søge mod et paradis i det hinsidige fordi de føler sig truede på hele deres identitet her på jord.

Du og jeg har for længst gjort op med denne undertrykkende danske jantelovsnedgøring ved i USA at se hvor utrolig meget, de der får ud af tvært imod at opmuntre de andre. Gennem en imødekommende interesse for den nyankomne og værdsættelse af dennes kulturelle bagage, fremtryller amerikanerne ikke bare integration, men faktisk også hurtigt assimilation.
 

Derimod ønsker danskerne med hadsk jantelovsnedvurdering af de andres værdier at ”stille krav” om øjeblikkelig assimilation - og får naturligvis det stik modsatte resultat ud af det ved at skabe ”udanske” parallelsamfund blandt dem som følgelig ikke føler sig elskede og værdsatte.

Også du er rystet når du kommer på besøg fra USA og går med mig ind i ghettoer herhjemme og mærker den afstand mellem ”dem og os”. Vi kunne knapt få en angstfyldt taxachauffør til at køre os til middag hos mine muslimske venner i Gellerup ”de brænder min taxa af” og hørte ghettobørnenes skræmte ”Mor, der kommer danskere!” Særligt morede du dig over at blive spurgt af et par drenge: ”Spiser du svin?” 
 

Vi var enige om at det ville være utænkeligt i USA at høre ”Mom, Americans are coming!” blandt amerikanske muslimer, som stammer fra samme etniske områder og sociale lag som vores. Ligegyldigt hvilke tunge slør og gevandter, de ankommer med, hører jeg dem altid sige at amerikanerne er vilde med at sidde ved siden af dem i skolen og at komme hjem og lege med dem. 

Du og jeg fik et fantastisk løft af at møde dette opmuntrende og integrerende amerikanske menneskesyn med dets respekt for individet og de kulturelle værdier, vi ankom med. For netop i kraft af dets respekt gav det os mulighed for at aflægge vores mere negative medbragte bagage af jantelovsværdier og ivrigt at integrere os med de nye amerikanske værdier. Ingen har som dig siden talt imod den danske jantelovsundertrykkelse.

Men er du mon helt sluppet af med den herhjemme når du i dit indlæg nedgør de kulturradikale, skønt vi er blandt de få danskere, der på amerikansk vis aktivt gør et stort og uhyre vigtigt arbejde som kulturbærere ved at "lege" vore nationale værdier ind i indvandrerne?
Underligt, for fra mødet med dig i USA's kreative multietniske virkelighed ved jeg jo at du derovre selv er det som vi herhjemme ville kalde en ægte kulturradikal i hele dit inkluderende, internationale udsyn J