|
Indlæg til Jyllands-Posten Feb. 2006
Søren Espersens holocaustfornægtelse
af Jacob Holdt, foredragsholder
Søren Espersens historieforfalskning om
”fordrivelsen af 400.000 kristne” fra Kosovo i
JP 24.
februar 2006 er yderst farlig.
Den viser hvor følelseskold blind nationalisme og islamofobi kan gøre en
ikke uintelligent mand, thi han taler tydeligvis uden at have set
lidelserne serberne havde påført albanerne i et årti før krigen i 1999 -
lidelser, de skiftevis påførte hinanden lige fra Illyriens tid før de
begge blev kristne og før ottomanernes muslimske omvendelse af mange,
både serbere og albanere.
Min indsigt om disse 10 år stammer fra
foredragene jeg holdt i konfliktløsningsgrupper for sammenbragte
Kosovoalbanere og -serbere. Under Tito havde de to befolkninger levet i
(påtvungen) fred indtil et nationalistisk parti a la Dansk Folkeparti
kom til magten i Beograd og indførte et apartheidregime, der udelukkede
albanerne fra alle sociale rettigheder, adgang til universiteter,
arbejde osv. skønt de udgjorde 90% af befolkningen. Modsat DF førte de
ikke kun etnisk udrensning i ord, men til sidst også i dåd gennem en
kalkuleret fordrivelse af albanerne vha. massakrer og nedbrændinger.
Når Espersen postulerer at NATOs befrielse
”var en blodig uretfærdighed over for de kristne” taler han imod alle de
rystende filmoptagelser, vi husker, af næsten en million albanere på
flugt. Og i al fald imod mine oplevelser, da jeg siddende på en
amerikansk tank var med de første flygtninge, der vendte hjem fra
Makedonien. Aldrig har jeg set og fotograferet så fortvivlet en gråd og
smerte, som da jeg fulgte disse angstfyldte fordrevne tilbage til deres
overalt nedbrændte hjem i uvished om hvad der var sket med deres
efterladte kære. Igen og igen så jeg dem finde at koner, børn eller
forældre var blevet myrdet af deres serbiske nabo, som de altid havde
spillet kort med eller været indgiftet med indtil en nationalistisk
galskab pludselig blev antændt i dem af Milosevics DF-lignende politik.
Hvordan kan Espersen lyve om at ”massegravene aldrig blev fundet” når
jeg så dem igen og igen og har billeder af dem på mine hjemmesider? Jeg
skulle sågar have knæoperation på rigshospitalet efter et fald ned i en
massegrav under min fotografering af ligene.
Jeg bryder mig ikke om at hade, men følte
glimtvis had overfor serberne ved overalt at se deres massive
forbrydelser skønt jeg selv havde haft to serbiske flygtninge
indkvarteret i mit hjem. Netop derfor vidste jeg at det fra nu af var
dem og ikke albanerne, der skulle have vores beskyttelse. For hvis jeg
følte afsky blot ved at se deres og romaernes ugerninger, hvilket had
ville de underkuede og ydmyge albanere så ikke udvikle efter en 10-år
lang undertrykkelse? Vi husker jo hvilket tyskerhad danskerne udviklede
efter blot en kort gentleman-besættelse, der næsten ikke greb ind i
vores hverdag? Jeg var stolt over at se danske soldater forbilledligt
løse den utaknemmelige opgave med at beskytte serberne i det hadske
Mitrovica, idet amerikanerne tydeligvis ingen indlevelsesevne havde.
(Derfor er det da også er gået så galt i Irak, hvor rollefordelingen er
omvendt med amerikanerne som dårlige beskyttere af de tidligere
undertrykkere - det tabende sunni-mindretal, hvoraf 1200 blev slagtet af
shiaerne på blot to dage efter bombningen af den gyldne moske.
Undertrykkelse avler beklageligvis altid undertrykkelse.)
Så hvorfor manipulerer Espersen så groft med
historiske facts i Kosovo? Fordi det passer ind i Dansk Folkepartis
enøjede danske nutidsbillede at opdele verden i ”gode kristne” og ”onde
muslimer” skønt man hurtigt mærkede i det næsten ikke-religiøse Kosovo
at konflikten intet havde med religion at gøre, men alt at gøre med
netop denne form for nationalistisk hetz og manipulation. Bortset fra
enkelte gamle koner på landet, der ligesom de kristne gik med tørklæder,
lignede muslimerne i et og alt ”danskere”. Byerne prægedes af lårkorte
muslimske kvinder i højhælede sko, nedringede bluser med håret frit
væltende ned over skuldrene, som overalt sad og drak øl på fortovscafeer
- hyppigt gumlende på skinkesandwicher. At moskeer og kirker lå ligeså
øde hen som danske kirker undrede ikke, for intetsteds i Europa har jeg
set et så sprudlende natteliv med så mange natklubber. Men modsat
Danmark var de fyldt hver nat i ugen med et lige antal mænd og kvinder -
stramt og sexet klædte og med læbestift og makeup - tydeligvis for at
lokke mændene. Hvis danske muslimer opførte sig ligeså ville DF end ikke
opdage dem.
Nej, Søren, hvis du endelig ønsker at bruge
Kosovos lange lidelseshistorie i din danske hetz mod muslimer, så glem
ikke at ulykkerne du beskriver i Kosovo i dag mere end noget er
efterveerne af en konkret smerte, som næsten enhver albansk familie
sidder med efter den sidste etniske udrensning og at denne blev begået
af nogle, som du underligt nok ønsker at kalde ”kristne.” Som du vil,
men glem så ikke hvor mange af verdens islamister, der blev inspireret
af for 11 år siden at se højtudviklede europæere – serbere og kroater –
metodisk og planmæssigt i Jesu navn myrde langt flere end samtlige
islamiske terrorister siden har myrdet og at kristne stadig dækker over
massemorderne – uden anger.
Jeg holder meget af dig, Søren, men hvor får
jeg dog lyst til ”at slå til Søren” når du manipulerer så afstumpet med
det rystende blodbad, jeg dengang så overalt. Prøv dog at forstå, at
blind nationalisme som din og Milosevics uundgåeligt udløser ligeså
blinde og hadefulde modsatrettede kræfter hvilket Danmark jo netop har
set verden over. Folk som jer to - med et solsortesletteudsyn blottet
for al empati - kan være gode venner og naboer, men er alt for farlige
til at give magt…..eller blot magtindflydelse.
|
|