I Politikens referat 16.4 fra vores debatmøde i
Kritiske Muslimer blev halvdelen af spaltepladsen brugt på de mange
fremmødte Hizb-ut-Tahrir-medlemmers udtalelser skønt disse højst
udgjorde 5% af den 3 timers debat. Fint nok, da det jo i høj grad
netop er fundamentalister som disse vi vil nå med vores forening.
Men efter alle de hadske angreb på HT, som I har lagt spalteplads
til tidligere, kunne man have ønsket at I havde brugt lejligheden
til at beskrive for jeres forvirrede læsere hvor ivrigt disse
usikre, identitetssøgende unge HT’ere faktisk bruger demokratiet.
Jo vist, de rejser sig altid roligt én efter én for
at sige deres mening, retorisk afsluttende med at de ikke tror på
demokratiet som løsning på verdens uretfærdigheder. Men hvad gør
det når de bruger demokratiet mere ivrigt end de fleste danskere?
Virkelige ikke-demokrater som nazisterne ville blot trænge ind og
voldeligt afbryde sådanne møder eller smide æg som VS’erne i gamle
dage til Glistrupmøder. Men nej, disse HT’ere sidder og lytter
intenst til møderne i 3-4 timer – i dette tilfælde til nogle
velartikulerede kvinder, der kærligt imødekommende talte dem
direkte imod om alt hvad demokrati og frie muslimske kvinder drejer
sig om.
Tydeligvis fik HT’erne noget at tænke over, for
efter mødet inviterede de os til at fortsætte debatten ude i
privathjem – der hvor al integration begynder og slutter.
Hvad mere kunne en Hal Kock ønske sig af gode demokrater end evnen
til at samtale, lytte og nære respekt for modparten? Bør vi ikke
være taknemmelige for at nogen muslimer så ivrigt bruger
demokratiet når flertallet i disse år dukker sig under overvægten
af alle de falske demokrater og medier, der med deres hetz imod
mindretal forråder alt hvad Hal Kocks demokrati står for?
Bør vi ikke se det som en kærkommen gave – som ikke
må tabes! - at nogle få af ghettoernes unge er villige til at sidde
ned og lytte til os mens tusinder af andre i stigende grad reagerer
imod os med hærværk og vold?
Frem for at lægge så megen spalteplads til hadske
"afstandtagende" politikeres angreb på HT, burde Politiken hellere
"imødekommende" lægge lokaler til dette vigtige græsrodsdemokrati –
dialogen med den ungdomsvrede, der øver sig i demokrati gennem et
forståeligt psykisk behov for en tid "at tage afstand til" (ja, hør
blot hvordan de allerede har tillært sig politikernes hyppigste
frase!) hele dets sårende magtmisbrug - dette altafgørende forsøg
på at få en næsten tabt generation af anskudte og udstødte ræve til
at se det søde i rønnebærrene igen. F.eks. til Kritiske Muslimers
næste debatmøde om homoseksualitet og religion, som nok skal få de
fundamentalistiske HT’ere ud af rævehullerne, hvorved vi igen får
lejlighed til at give dem det søde med…..ja, netop – som noget
ganske uhørt i disse tider - det søde!
