|
Fra Jyllands-Postens debatsider:
Dette indlæg af min ven
Søren Espersen blev jeg
nødt til at besvare i avisen, se mit svar forneden:
Den
puritanske istid
Søren Espersen,
folketingsmedlem (DF)
Offentliggjort JP 26.10.08
Sideløbende med den globale opvarmning kryber den
puritanske istid med effektiv arrogance hen over vort gamle Europa.
Jeg oplever det specielt stærkt, når jeg opholder
mig i klassiske kulturstater som England, Tyskland, Sverige,
Frankrig og Holland - lande og folkeslag, som jeg igennem talrige
rejser i et halvt århundrede har fået et varmt forhold til. Lande,
som nu er ved at nedkøles til en puritanisme, som til sammenligning
vil få den victorianske periode til at ligne et løssluppent og
liderligt karneval i Rio de Janeiro.
Rundt omkring i London, Birmingham, Malmø, Amsterdam, Berlin og
Marseille lukker man allerede enorme grupper af kvindfolk inde -
eller man pakker dem ind i sorte eller brune telte, som de må vandre
rundt i, når de lukkes ud for at købe forsyninger.
Millioner af pigebørn dresseres til at nedfryse al elskov og seksuel
passion - med henblik på at indgå i avlen som lidenskabsløse
produktionsdyr. Store grupper af piger vil med en kniv få fjernet
klitoris for at være sikker på, at de ikke forløber sig.
Drengebørnene får derimod - uofficielt - tilladelse til at løbe
hornene af sig på bordeller mod senere at acceptere at indgå i avlen
med passende kvindelige produktionsdyr, som de ikke elsker. Unge
piger, som ikke følger den puritanske istids produktionskrav, bliver
om nødvendigt slagtet.
Homoseksualitet ingen mulighed
Også bøsser og lesbiske vil om få år begynde at mærke nedkølingens
klamme kvælertag. At piger kan lide piger, og at drenge kan lide
drenge vil ikke længere være en mulighed.
Lejrskoler, interrail, spænding, udforskning, rejser på egen hånd,
diskotek til den lyse morgen, eventyr, bofællesskaber, saftige og
skægge sex-oplevelser, pub-crawl, masser af whisky, samba og tango,
topløs strand-volley, bare bryster eller nøgne piger ved hver en
juli-strand - kort sagt almindelig livsglæde - alt det er de
forbudne frugter, som de sure, gamle og langskæggede vogtere af
puritanismen er i færd med at få stuvet væk i frysehusene rundt om i
Europa. Nøjagtigt som disse herlige dryppende frugter allerede er
kulet ned i den stribe af andre lande, hvor den totale nedkøling for
længst er effektivt afsluttet.
Mens kærlighed, seksuelle følelser, flammende passion og almindelig
liderlighed ikke er tilladt, vil religiøse følelser fremover blive
betragtet som meget fornemme og ærbare følelser, som ikke må
krænkes, men tildeles den allerhøjeste position. Det vil blive
forlangt af alle europæere - uanset om vi er med i fryse-bevægelsen
eller ej - at vi med ærefrygt skal respektere andres følelser.
Vi er vist allerede så tilpas nedkølede, at vi er ved at få lært, at
der er visse ting, vi dels ikke må grine ad, dels ikke tegne, dels
ikke skrive, dels ikke sige (da jeg ikke kan tegne, er det med at
lade være med at grine langt det sværeste...).
Mens nedkølingen finder sted, er det rart med et bog-bål, som man
kan varme hænderne ved. Og rundt omkring på Europas boghylder findes
der masser af godt brænde - som eksempelvis "Arternes oprindelse" af
Darwin, som allerede sammen med tusindvis af andre videnskabelige
værker som følge af deres totale mangel på respekt for religiøse
følelser er opslugt af flammerne i mange istidslande.
Kold og effektiv logik
Den puritanske istid vil i det hele taget indebære åbenbaring om
mange sager, som vi ellers hidtil hver for sig har gået og døjet
med. Og det er der selvfølgelig kold og effektiv logik i: Hvorfor
bruge livets sparsomme tid på at læse en masse bøger, når man kan
nøjes med læse én?
Kold og effektiv logik er i det hele taget det, der venter os. Som i
H. C. Andersens mesterlige, forfærdende beskrivelse af
Snedronningens iskolde rige, hvor kærligheden og den glødende
passion var tabu - netop fordi disse anarkistiske følelser var så
farlige for det perfekte is-helvede.
Jeg tror måske, at det nu var på tide, at alle vi u-perfekte finder
sammen, så vort dejlige gamle Europa ikke fryser til is.
Mit svar:
Søren Espersens
puritanske istid
af Jacob Holdt,
foredragsholder om integration
Min fine ven Søren
Espersen rammer plet (JP 26-10) med sin indre projektion af hvordan
et ”iskoldt rige uden kærlighed og passion” sænkede sig over Danmark
efter at hans parti kom til magten. Væk er respekt for medmennesket
og det anderledes med plads til hans ”legende menneske” - f.eks. i
Christiania. Nu skal alt reguleres med kontrol og atter kontrol for
at sikre ensretningen. Har jeg forstået dig ret, Søren?
Et eksempel på dit iskolde rige fik jeg, da jeg på toget fra Esbjerg
bød en irakisk flygtning kaffe. ”Nej, den insisterer jeg på at
give,” sagde han. ”Hvorfor?” ”Fordi du er den første dansker i de 13
år jeg har boet i Esbjerg som har talt til mig. Nu rejser jeg hjem.
Hellere dø en hurtig død i Basra end en langsom død i Esbjerg.”
Med denne iskolde afvisning af dem vi skulle integrere os med -
dersom vi skal gøre os håb om at give dem vore danske værdier -
bliver dine ord en selvopfyldende profeti. Du skriver at vi
”pakker dem ind i sorte eller brune telte, som de må vandre rundt i,
når de lukkes ud for at købe ind.” Jovist, fysisk lukker vi dem ud
af vore ghettoer, men – som dit nedgørende indlæg viser – aldrig
psykisk. Og overalt i verden kender vi jo trodsreaktionen, mennesker
udvikler – også vore egne børn - når de føler sig afviste,
kærlighedsløse og psykisk ghettoiserede.
Selvfølgelig har hver egn i ulandene lokale traditionelle dragter –
sort indhylning i visse byer i Syrien, frithængende hår i andre og
side om side i storbyerne. Det elsker vi som turister, men skal et
indvandringsland bevare sin nationale kultur og undgå
parallelsamfund, handler det om nænsomt at ”pakke indvandrerne ud”
gennem kærlig ikke-fordømmende indleven i den kultur, de fødtes ind
i og nu forlader. Ellers tillader vi dem ikke at åbne sig op for
vores.
Først og fremmest ved – som amerikanerne – at vise glæde og stolthed
over vores egen kultur ved at invitere dem ind i vore fællesskaber,
hjem, fester osv. – da vi kun der kan præge dem med vore nationale
værdier.
Du nævner f.eks. vore prohomoseksuelle værdier. Var det virkelig med
i jeres program i din tid i Fremskridtspartiet? Eller har nogen også
givet dig en kærlig hånd før du blev pakket ud af en reaktionær
bagage? En sådan kærlig hånd fik Naser Khader af sine danske
kammerater dengang han i skolen gav udtryk for sin medbragte
homofobi - typisk overalt i den 3. verden. Men hvordan skal
indvandrerbørn i dag få sådanne nutidsdanske værdier når du har
været med til at skabe så ”iskoldt et rige”, at danskerne nu finder
det naturligt at forråde fædrelandets værdier ved ikke at ville
blande deres børn – og derved skaber ”sorte skoler”?
På nøjagtig samme iskolde måde pressede det hvide USA millioner af
sorte ind i ghettoer, hvor de i deres smertefulde forkastelse
udviklede hadske anti-hvide værdier, Yallerup-sprog, vold, oprør,
terror osv. Fænomener du ikke ser blandt muslimer i USA med den
kærlige modtagelse indvandrere får i landet.
Så du ligger som du har redt, Søren, i dit iskolde skaberværk, som
du nu forsøger at projicere ud på ”de andre”.
Debatten fortsættes i 2. afsnit
|
|