http://jp.dk/meninger/breve/article1632745.ece

JP 15.03.09


 

Hans egne kommentarer til Henriette Kjærs indlæg i samme avis og hele hans indstilling til den danske regering ligger vel på grænsen til det hadske.

Men lad det nu ligge. Jeg kunne bruge uanede mængder spalteplads på at pille hans sørgelige argumenter og sammenligninger fra hinanden, men jeg vil vende den om og blot sammenfatte nogle simple kendsgerninger, som det tyder på, at Jacob Holdt fra sin tårnhøje piedestal, hvorfra han åbenbart betragter samfundet, totalt ignorerer.

Hans unikke kendskab til amerikanske forhold kan man ikke sætte en finger på, men hans tilsvarende til virkelighedens Danmark er ualmindelig ensrettet, så glem USA kontra Danmark, for amerikanske og danske forhold kan ikke sammenlignes.

Katastrofal udlændingepolitik
Han overser behændigt det udgangspunkt, hvorfra regeringen fører sin politik.

Danmarks udlændingepolitik i 1990'erne var katastrofal. Kunne man spole tiden tilbage og ændre den med en realistisk indvandrer- og flygtningepolitik og følge det op med aktiv integrationsindsats allerede dengang, så ville verden være anderledes.

Men det kan man ikke.

Derfor var VK-regeringen nødt til at handle. Har disse stramninger gjort etniske danskere mere indskrænkede og racistiske?

Nej ikke generelt set, men efterdønningerne fra 1990'ernes skandaløse politik sætter sine beklagelige spor, hvilket desværre gør, at danskere med anden etnisk baggrund kan blive udsat for diskriminering.

Skal vi tolerere diskriminering? Nej, absolut ikke, men den skal altså modarbejdes på begge sider af integrationsspektrummet.

For diskriminering er jo ikke en ensidig affære, vel?

Integration indefra
For hvis Jacob Holdt oprigtigt tror, at alle med udenlandsk herkomst, der er bosat i Danmark, ønsker at integrere sig, så er det lige så naivt som at sige, at DF ikke generaliserer i sine udtalelser på udlændingeområdet. Integrationens succes skabes indefra, og hvis man føler, at samfundet er en imod, så kæmper man bare endnu hårdere.

That's the American Way - den ved Jacob Holdt vel alt om, eller?

Af Jacob Holdt

Martin Jonassen mener i JP 15.03.09 at min indstilling til Henriette Kjær og den danske regering ligger på grænsen til det hadske. Nej, jeg har aldrig haft problemer med de borgerlige siden de i alle årene efter Kanslergadeforliget skabte den danske tradition for forlig hen over midten som værn mod ekstremisme på yderfløjene. Det var sådan vi opbyggede den trygge danske velfærdsstat.

Men når de for første gang i nye historie begår forræderi mod denne smukke danske konsensus ved som det vestlige demokrati at søge konfrontationens utrygge politik på ryggen af et ekstremistisk parti, ja, så skammer jeg mig som dansker. Når jeg forelægger DF’s udtalelser om vore medborgere for neutrale amerikanere, reagerer disse voldsomt: "Er dette et nyt nazistparti? For det lyder sådan. Og så må det standses med alle midler."
MJ nævner regeringens indsats for at bremse strømmen af indvandrere. Den kan jeg fint støtte, idet ethvert land har en demokratisk ret til ligesom også USA at sætte et loft for indvandring. Men dette kunne lige så godt have været gjort ved at følge den danske tradition, f.eks. af en samlingsregering hen over midten vendt mod had. Bemærk, jeg har aldrig blandet mig i asyl- og indvandringspolitik. Mit arbejde med racisme handler om hvordan vi behandler de mennesker, vi sammen har inviteret indenfor for at blive nydanskere.

Og her svigter Henriette Kjær fatalt ved at føre DF’s politik. Vi har set det hyppigt i diktaturer før, men kun sjældent i helstøbte demokratier, at magtens folk misbruger deres magt til at føre hetz mod de svageste og umælende i samfundet. I intet samfund er der kommet noget godt ud af det – i hvert fald ikke integration med de mennesker, der angribes. Overalt i verden ved man at ingen fredsmægling, konfliktløsning eller integration er mulig uden respekt for og anerkendelse af modpartens ligeværd. Er det på den baggrund "hadsk" at kritisere at en eks-ligestillingsminister fører mer-værdikamp mod de minoriteter, som skulle ligestilles?
Det ville være forræderi mod mit land, hvis jeg ikke påtalte magtmisbruget. For omvendt ved man jo overalt i verden at manglende anerkendelse af modpartens ligeværd er opskriften på krig……eller som vi ser det nu, bandekrig.