Åbent brev til Søren Espersen om hvorfor jeg ikke skrev under på Politikens anmeldelse mod DF for racisme 7. oktober 2006
 

Red Barnet og integrationsministeriet

 bør anmelde Dansk Folkeparti

for racisme

Jeg bliver nødt til at skrive til dig igen. Jeg blev nemlig opfordret til at skrive under på en politianmeldelse imod flere DF-politikere for racisme. Da jeg så de pågældende citater var jeg så rystet at jeg først skrev under, for er det ikke en borgerpligt at anmelde en forbrydelse? Men så blev jeg forfærdet. Hvad nu hvis jeg kom til at sende en god ven i fængsel? Du ville under alle omstændigheder blive dybt såret over at se mit navn på listen. Du er jo en følsom kriger med høje idealer og idoler såsom Martin Luther King og betroede mig hvordan du derfor var gået helt i koma da nogen i 1993 kaldte dig racist. Og selv om du siden har anlagt en mere stemmeslugende hård retorisk kurs (som forråder den indre menneskelighed jeg ser i dig), ville jeg jo såre din familie dybt ved at stemple dig på samme måde som mine børn blev det da en sensationsavis stemplede mig som KGB-agent, hvilket i deres små ører lød som landsforræder. Jeg har lige siden kommunikeret med journalisten for at han ikke skulle få skyldfølelse, for det er jo lige ødelæggende for begge parter at angribe andre mennesker på hele deres identitet.

F.eks. som I gør det ustandseligt med muslimer og indvandrere – det som lidt misforstået kaldes had. Jeg har jo i vores private korrespondance fortalt om at jeg ikke har set noget værre had blandt mine venner i Ku Klux Klan, der overalt i verden står som selve symbolet på had, end det DF hele tiden udtrykker. Jeg inviterer ustandseligt danskere (også Louise Frevert) med på besøg hos KKK for at de kan få deres fordomme afkræftet og derigennem forholde sig mere seriøst til deres egen langt farligere racisme. Nej, jeg ved godt at der ikke er noget had i dig, Søren, men det er jo netop derfor at du og dine anklagede venner bliver så farlige, at jeg ikke kan andet end bifalde at min avis anklager jeres racisme. Hvem ville ikke i dag være stolt over i 30’erne at have haft en oppositionsavis som Politiken, der turde gå imod hetzen frem for som Jyllands-Posten dagen efter Krystalnat at formulere DF’s parallelle dagsorden i dag: ” Man maa indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder.” Jeg har også privat fortalt dig om de uhyre beløb mange af mine mest succesrige jødiske venner i USA bruger på at slippe af med de psykiske ar, de fik ved i århundreder at indvendiggøre vores racisme imod dem, som næsten ordret lød ligesom de ord I nu bliver anmeldt for.

Så, jo, jeg svigter demokratiet ved ikke at skrive under og indser at jeg dengang blot ville have været en følgagtig kryster. Men hvordan skulle jeg dog kunne gøre mig til dommer over et sødt menneske som dig, når jeg lige har brugt 3 år af mit liv på at hjælpe USA’s ”værste og farligste” klanleder ud af fængsel og har arbejdet i 15 år med at hjælpe en hvid massemorderfamilie med masser af sorte liv på samvittigheden frem for at melde den til politiet? Tja, dril mig gerne med at jeg nok ikke engang kunne melde en pædofil. Thi det er nok rigtigt under en regering som støttet af DF’s hylekor lyder som det eneste genkendelige ord i Chaplins Hitlerparodi i Diktatoren: ”straf, straaaf, straaaaaaaaf”. Jeg ved derfor at du selv ville gøre det, men husk så at racisme jo ligesom pædofili krænker og skader barnet for livet. Derfor er jeg skuffet over at ikke Red Barnet anklager jer så at vi ”fintfølende” kulturradikale kan undgå at få snavs på fingrene ved at gøre os til små Hitlerparodier over vore medmennesker.

Jeg har jo lært i USA at der altid bag sådanne voldelige udsagn mod medmennesket ligger en dyb smerte og én ting kan vi hurtigt blive enige om. Der skal være plads til at lufte denne smerte. Jeg har i 28 års racisme workshops lært hvor meget smerte selv ”the best and the brightest” i Harvard og Yale slæber rundt med og lært hvor vigtigt det er at bearbejde den og lade den få konstruktivt afløb gennem kærlig hjælp og indleven – altså ikke gennem straf, fordømmelse, afstandtagen og - ja, anmelderi. Jeg har aldrig anklaget nogen amerikaner for at være racist da ingen af os amerikanere kan undgå at blive det. I mit første lysbilledshow brugte jeg end ikke ordet racisme. Mine billeder af ofrene talte jo for sig selv. Ligesom det billede vi har skabt af vore danske indvandrere i dag gør det.

Jeg har intet som helst imod at ofrene for vores racisme såsom sorte nationalister, Ku Klux Klan eller Hizb-ut-Tahrir får vreden luftet. Vi voksne kan sagtens tåle at høre det og behøver jo ikke at gå ud i afsides skove til deres brændende kors og lytte til dem eller at samle deres løbesedler op med afmagtens gamle kampråb om ”død over den og den” i forsøget på at sige ”I am a man.” Jeg har jo for længst gennemskuet i KKK at dette ikke er had, men derimod afgrundsdybt selvhad og smerte. For dagen efter deres racistiske hyleri ser jeg dem gå på jagt eller feste med deres sorte venner. Du blev irriteret når jeg fortalte det til dig, men glem ikke at det typiske klanmedlem har langt flere sorte venner end I DF’ere og danskerne i almindelighed har indvandrervenner og udtrykker sig langt blidere end I. Selv i deres mest hadske taler bruger de i dag kun nøgleord om de sorte såsom ”vi må beskytte de hvide fra narko og kriminalitet” og ikke som DF, der sætter en ære i at ”kalde en spade for en spade” (et ord der i øvrigt i USA betyder ”nigger”). Simpelthen fordi det er mere end 50 år siden amerikanske politikere brugte jeres politik med at ”outnigger” hinanden for at få smertens stemmer. Da skyldfølelsens politiske korrekthed siden slog igennem også i medierne, forplantede den sig også ned selv til samfundets bærme, det ”fattige hvide affald” i KKK, som jeg derfor aldrig privat hører tale i så hadske vendinger som DF. Med den amerikanske racismes voldsomme skyldfølelse, som har været mit levebrød i 28 år, har USA derfor ikke brug for begrænsninger i ytringsfriheden som vores racismeparagraf. Den skyldfølelse vil også med tiden blive en hovedingrediens i dansk racisme, hvilket vil blive DF’s endeligt. Så hvorfor ikke sadle om nu, Søren?

Nej, der skal være plads i et demokrati til at lufte sin smerte. Hvor mange af os har ikke i fuldskab udstødt lignende smertesråb som DF? Alene af den grund kan jeg ikke anmelde jer, for jeg husker hvor hyppigt jeg selv for 5 år siden i mit indre tænkte ligeså undertrykkende som I gør det offentligt. Det var dengang jeg ingen muslimske venner havde og min eneste viden om dem kom fra de ”hadske” danske politikere og medier. I isolation trives nemlig alle fordomme ligesom jeg oplever det når jeg i lang tid har holdt foredrag i kun hvide universiteter og der suger elevernes racisme og frygt overfor de sorte til mig. Så er der kun én ting at gøre, nemlig at flygte hovedkulds tilbage til mine sorte venner i ghettoerne for at blive afhjernevasket og blive menneske igen ved at opleve mennesker som mennesker og ikke som udyr, man skal frygte. En utrolig befrielse, oplever jeg hver gang, da det jo er dehumaniserende at gå rundt og tænke negativt og bebrejdende om andre. Derfor slæber jeg altid hvide med hos sorte, ja, tager endog sorte med hos Ku Klux Klan og omvendt, som en film i DR2 viser det snart. Befrielsen er altid gensidig som jeg oplevede da min ven Peter Tudvad blandede selv DF’s sorteste fætre med et stort antal muslimer til sin fest.

Jeg har aldrig mødt noget menneske, som ikke kan nås gennem kærlig indleven. Ingen er så svag at de ikke bliver påvirket af vores nærvær, af vores ”følsomme intelligens”, girafsprog, positive tænkning osv. Så det er mig dybt imod at vende ryggen til mennesker og deres problemer ved at anmelde dem for racisme, pædofili og anden skadelig virksomhed før jeg har opbrugt alle muligheder for som medmenneske selv at hjælpe dem ud af deres skader. Straf øger kun deres smerte og får mig selv til at tænke hadsk om dem.

Jeg stiler af samme grund dette brev til dig – et menneske jeg oprigtigt holder af – for ikke at komme til at tænke hadsk om en hel gruppe, jeg ikke kender. Men jeg er ikke naiv som Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgård at tro at en offentlig dialog med dig vil rykke det mindste i dig eller læserne. Det gør nemlig kun det personlige samvær med mennesker. Mit lange venskab med Ku Klux Klans leder, som var med til at hjælpe ham ud af klanen (bl. a. gennem samtaleterapi om hans barndoms voldelige overgreb), løb først alvorligt skibbrud da vi havde medierne med om bord og derfor ikke længere åbnede os for hinanden, men talte til vores bagland. (Han endte med at stjæle Tv-båndene, som viste hvor meget denne samtaleterapi bevægede ham og derfor vil danske seere ikke have samme forståelse for ham som jeg. Fuldt bevidst i øvrigt, da klanen jo kun ånder for at få vores had, ikke for at få medlidenhed). Det samme venskabsbrud skete da et forlag ville udgive dine og mine kærligt drillende skriverier med hinanden – og vores dagsorden derfor pludselig blev en helt anden. Jo, medier kan virkelig sætte mennesker op mod hinanden.

Og det er det vi nu kommer til. For når magthavere kynisk udnytter andres smertes – og det gør I DF’ere ved hele tiden at manipulere de svageste danskeres smerte mod de svageste indvandreres – så bliver jeg i tvivl om at vi kan nå hinanden gennem kærlig dialog. Det er derfor magtens mennesker, som racismeparagraffen skal beskytte de svageste imod. For at lade tvivlen komme jer til gode om hvorvidt I selv er ligeså svage og ”undertrykte” som jeg oplever mange af jeres vælgere eller blot kynisk spekulerer i deres smerte, ville jeg da også hellere anklage Anders Fogh for racisme end jer. For ingen forstandig, fædrelandselskende statsleder ville nemlig bygge hele sin magt på uforløst smerte f.eks. i en alliance med Ku Klux Klan og derved gøre racisme stuerent, som det er blevet i Danmark.

Lad mig antyde konsekvenserne af dette og hvorfor Red Barnet og integrationsministeriet burde anmelde jer. Man skal ikke færdes meget i USA for at se hvordan sorte børn formes af vores indre tænkning. For når vi alle i et samfund hele tiden går og tænker negativt, bebrejdende og afstandtagende om dem, som amerikanerne gør om de sorte og danskerne gør om muslimerne, så tvinger vi sorte børn i USA og muslimske børn i Danmark til at tro på og at indvendiggøre vore negative tanker om dem. Og dette ses tydeligt i skolesystemet, hvor vi alle starter med åbne videbegærlige sind i 1. klasse og er nogenlunde jævnbyrdige op til 4. klasse. Det er på dette stade samfundstænkningen begynder at forplante sig til barnet, hvorefter det sorte barn i USA og indvandrerbarnet i Danmark begynder at miste troen på sig selv, på sine egne evner, sin fremtid osv. Og fra det tidspunkt begynder det at miste motivationen og blive uroligt. Herefter begynder undertrykkelsens onde selvforstærkende cirkel at træde i kraft. Hvide børn flygter fra skolen hvilket yderligere får de undertrykte til at føle sig forkastede og gør det umuligt for dem at blive integrerede, at tilegne sig majoritetssamfundets værdier osv. De falder mere og mere bagud i skolen og på det tidspunkt hvor de skulle på højere læreanstalter er de kommet så langt bag ud at flere af dem i USA går i fængsel end i college. For 30 år siden var det omvendt, for når et undertrykkelsesmønster først er lagt, bliver det i reglen selvforstærkende. Det forklarer også hvorfor 2. generationsindvandrere klarer sig dårligere end 1. generation som kom med håb - før Dansk Folkeparti for alvor satte tonen i vores indre tænkning. At Danmark er blevet det mest racistiske land blandt de lande vi normalt sammenligner os med afsløres i Pisa-undersøgelserne, hvor vore indvandrere klarer sig dårligst og falder lige så langt bag ud som de sorte i USA. DF forsøger hele tiden at få os til at tro at dette skyldes en indbygget ”genetisk” fejl hos indvandrere og ikke deres egen undertrykkelsespolitik. Jeres løgne modbevises af at indvandrere i USA (fra samme områder som vores) klarer sig ligeså godt som de hvide fordi man derovre tænker kærligt imødekommende om indvandrere og muslimer. Derfor udvikler deres børn ikke kriminalitet og terrorisme og et hadsk mobningssprog om ”luddere” og ”du er for hvid / for dansk” og alle de andre synlige resultater af vores racisme, som vi kender fra USA’s smertefyldte sorte børn.

Går vi over sundet til Sverige ser vi også beviset. Svenskerne er selvfølgelig ligesom os fyldt af indre smerte og en tendens til at tænke negativt om andre. Men da de ikke har et stort tonesættende DF og følgagtige medier og kyniske politikere til hele tiden at oppiske livssmerten mod ”de andre”, bliver deres indre negative tænkning overfor indvandrere ikke nær så undertrykkende og formende for disse. Derfor klarer deres indvandrerbørn sig langt bedre i skolen end vores - om end ikke så godt som de gør det i et frit samfund som USA (hvor livssmerten i stedet væltes ud mod sorte og mexicanere). Så længe vi gifter os med DF vil vi få de hadske børn vi fortjener og det burde derfor være op til Red Barnet at tvangsfjerne ikke børnene, men den af forældrene der har mest skyld i vore fælles voldelige overgreb overfor børnene.

Og det burde netop du, Søren, være interesseret i, for er der noget der motiverer dig er det jo ikke had og racisme mod andre, men kærlighed til det danske. Derfor burde du sammen med fædrelandskærlige foreninger og integrationsministeriet anmelde DF for racisme. For er der noget, der kan ødelægge et land og dets menneskelige resurser er det når hadske politikere sætter en hel befolkning op imod en anden, som USA’s gjorde det for 50 år siden og ikke fik andet end ghettoer og fængsler og skyldfølelse ud af det. Når jeg ser hvor hurtigt USA og Brasilien kan få deres indvandrere og muslimer til at tilegne sig deres nationale værdier fatter jeg ikke at du forråder dit land ved gennem en undertrykkende politik at få så mange af vore indvandrere til at vende sig mod meget af alt det danske, som du og jeg holder kært. Det er derfor dig mere end nogen anden som burde skrive under på denne racismeanmeldelse!

Jacob Holdts demonstration af under en debat i Politikens foredragssal at hans egen racisme farligere end Søren Espersens kan ses på Holdt.us/to/Soeren/Espersen