Invitation 9. maj 2007

Tidligere bunkemails til venner og bekendte


 
 
 
Invitation til to fester 
 
 
Kære venner
 
Herunder følger invitation til to fester. Der har været megen forvirring om dette hos jer, der allerede har fået invitationer. Så husk at I, som får denne mail er inviteret både til den store offentlige åbningsfest for min udstilling fredag 1. juni kl. 16 og til den private fødselsdagsfest lørdag den 2. juni kl 18. Til den første fest opfordres I til at tage alle jeres venner med.

Den private fest om lørdagen er derimod arrangeret som en traditionel dansk sid-ned-fest. Af hensyn til bordplanen bedes du oplyse mig din ægtefælles navn.

De kærligste hilsner
 
Jacob Holdt

Tryk den offentlige indbydelse til udstillingen fra word-filen her

Tryk indbydelsen til den private fødselsdagsfest fra filen her

Hent kort over hvordan du kommer til Bygning 55 her

Undskyld mig at jeg ikke har tid til at sende invitationerne med post. Tryk dem lige selv ud så det ser ud som om I har fået en rigtig invitation med posten. Det er lettere at læse end den lange smøre herunder. Jeg har drøntravlt med at lave selve fotoudstillingen.  
 


Første fest:

 

I inviteres hermed til en ”Ghettogether” ved åbningen af min fotoudstilling

”Ghettoen i vore hjerter”

En udstilling om racisme, undertrykkelse og integration

i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København

fredag den 1. juni kl. 16.


”Ghettoen i vore hjerter” handler om det mørke sted i vore hjerter, som får os gammeldanskere til at tænke negativt, bebrejdende og afstandtagende overfor indvandrere og muslimer, hvorved både de og vi presses ind i hver vores ghetto. Dette skaber vrede og vold hos de uønskede og undertrykte og dermed frygt hos os der undertrykker. Dette er racismens/undertrykkelsens onde cirkel, som jeg også viser eksempler på fra mange andre lande end Danmark, især USA. Ved udstillingens åbning er da også inviteret venner fra USA’s sorte ghettoer, der vil tale om konsekvenserne af ikke at integrere hinanden.

I alle lande er der kun én løsning, der kan bringe vores racisme til ophør.
Og det er at vi begynder at åbne os for og at være sammen med dem vi har fordomme overfor. Derfor skal ferniseringen være en sådan fest, hvor vi fejrer hinanden i en kæmpe ”Ghettogether”.

Jeg håber både gammel- og nydanskere vil tage hinanden under armen og danse os ind i det nye integrerede Danmark, som vi alle skal leve sammen i. Jeg sørger for dannebrogsflagene og noget god dansk/kurdisk/pakistansk musik til fælles kædedanse. Jeg håber at se jer med alle i familien – også børnene. For dem vil der udenfor være et cirkustelt, hvor klovnen og forsoningsarbejderen, Karsten Mathiasen
www.cirkusbelladonna.dk,
vil underholde, mens vi integrerer Danmark inden døre
For det er jo vores børns fremtid, vi skaber, ved at feste sammen!


De kærligste hilsner

Jacob Holdt

www.holdt.us/to/Danish/ghettogether/
www.american-pictures.com
Jacob@Holdt.us
 


Anden fest:

 

60 års

 integrationsfest

 

I anledning af min runde fødselsdag vil jeg gerne fejre og takke de venner og bekendte, som i forskellige perioder i mit liv har haft stor betydning for mig eller uden hvem, mit liv ville have været mindre morsomt. At integrere forskellige sider og tider af ens liv er altid lidt af et eksperiment og jeg har bestræbt mig på at min integrationsfest bedst muligt skal afspejle mit spændende og sjove liv.

 

Jeg har inviteret venner fra min barndoms rige skole- og foreningsliv i Vestjylland, mit senere ungdomsoprør i København, den 86-årige Dr. Godfrey fra Canada som var mit livs ”frelsende engel” og er festens æresgæst, mine første overfaldsmænd og andre venner fra USA’s sorte ghettoer, som gav mig ”Amerikanske Billeder”, mine foredrags-medarbejdere i Europa og USA samt udvalgte arrangører og frivillige fra flere lande, hjælpere og hjulpne fra bistandsarbejdet i Afrika, anti-apartheidkampen og flygtningeindkvarteringen i lejligheden i Købmagergade, rejseledsagere i USA, arbejdet med CARE og Zentropa og ikke mindst de mange indvandrer- og kunstnerallierede fra de senere års danske integrationsarbejde. Og vigtigst måske af alle min familie, som i alle disse år har været så stærkt og trygt et bagland for mig!

 

Denne private fest
(modsat den offentlige dagen før!!!)
 holdes lørdag den 2. juni kl. 18

i Bygning 55 bag Øksnehallen,

Halmtorvet 11, 1700 Kbh. V

Svar udbedes inden 18. maj på Jacob@Holdt.us  
eller tlf. 20-324412.

Se praktiske informationer på herunder.

 


Angående privatfesten:

Praktiske informationer:

Påklædning:
Fineste sommertøj (der matcher mine dyre habitter :-) , dansesko
Underholdning:
Jeg sørger for god dansemusik ud i de sene nattetimer. Men I må gerne levere kunstneriske indslag efter bedste evne. Jeg håber at festen vil bære lidt præg af min vestjyske opvæksts lange festborde med sange og taler, så vi kan feste de danske traditioner, som jeg elsker og som formede mig på godt og ondt, videre til de nye generationer og indvandrerne. Mine amerikanske gæster elsker altid de for dem helt unikke ”grundtvigianske” foredrags- og forsamlingshus-traditioner, især vores rige sangskat. Så hvis du ikke kan digte eller ønsker at genbruge en onkels dårlige festsang, så bidrag med dine favoritter fra højskolesangbogen eller en sang fra dit etniske oprindelsesland.
Gaveideer: Flere har spurgt om dette, men materielt har jeg pt. kun brug for en Panasonic PT 5500 til mine nye digitalshows. Da I nok ikke er millionærer, kan I jo i stedet give et bidrag til Foreningen for Moskebyggeri, som jeg er medlem af, på girokonto reg. 1594 konto 4000 8985. De fleste plejer dog at købe vin, men så husk til mig altid at købe den billigste. Differencen på en dyr vin kan I sende til www.CARE.dk. Livet er for kort (for jordens fattige) til at egotrippe på dyre vine i de rige lande når prisforskellen kunne skaffe rent drikkevand til alle. Men allermest ønsker jeg mig menneskegaver (som dig!) til min fest. Så I er også velkomne til at bidrage lidt til rejsen herover for mine venner fra Amerikanske Billeder, som aldrig har været udenfor en ghetto. Du kan investere i vores ”ghettogether” med dem på Danske Bank reg. 4310 konto 4083056304.
Christianiatur: For jer, som kommer langvejs fra vil der ind imellem de to fester lørdag eftermiddag være travetur rundt hos de christianitter, som I skal feste med om aftenen. Så kom og sørg for at Christiania bliver integreret i god tid før vores Danmarksfest. Integration handler jo ikke om at ”normalisere” hinanden, men om at gøre livet til en fest med hinanden - sådan som vi er her og nu - i tid, rum og udvikling. Herunder ser I hvordan I finder frem til vores smukke festrum, bygning 55.

 

De kærligste hilsner


Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København

Tlf. 20-324412