Nyhedsbrev fra USA 5. februar 2006

Tidligere bunkemails til venner og bekendte

 


 
 
Amerikanske Billeder! 
   
 
 

 

Kære venner

1. Jeg er for tiden i USA og skriver primært for at bede jer om at ændre min private e-mail adresse til Jacob@Holdt.us. Brug den ikke i offentlige bunkebreve, hvor I fortsat bør bruge JacobHoldt@american-pictures.com. Sagen er at Ku Klux Klan for nylig fik min server i Florida brændt ned (se tekniske forklaringer for neden), hvorfor jeg mistede alle de mails I sendte til mig fra nytår til den 21. januar (send dem gerne til mig igen).

2. Derved var jeg heller ikke klar over, at Jyllands-Posten i to mails til mig havde accepteret at trykke mit store angreb på hele avisens linie før jeg for to dage siden igen skrev et kortere og mindre diplomatisk angreb til JP og avisen svarede at de da allerede havde indvilget i at trykke mit første angreb. Dette angreb bliver bragt netop i dag fredag over en halv side (jeg ved dog ikke her fra USA om de har illustreret med en hadsk tegning af mig med bomber i hovedet :-).

Da de fleste af jer forhåbentlig ikke læser denne hadske avis (men netop derfor bør læse den for at forstå hvad had er og hvor let det er for os alle at køre med på hadets vogn), bringer jeg her kronikken for neden. Lad mig tilstå at jeg var nødt til at læse avisen i et halvt år for at finde ud af hvordan jeg bedst skulle få læserne til at indse deres eget had.

Jeg vil gerne høre tilbage fra avisens faste læsere om det er lykkedes blot en lille smule, men I andre mere frisindede vil nok erkende at I også er kørt med på hadets vogn et langt stykke. Så det går mig nok ligesom Klaus Rifbjerg, da han forsøgte at få avisens læsere til at tænke sig lidt om hvorefter han blev slagtet i over 20 modangreb i avisens spalter. Der er en anden grund til at I måske vil finde min kronik spændende. Den handler i høj grad om Amerikanske Billeders historie og om hvordan mange af jer, der betragter jer som frisindede, selv brugte mine billeder engang til at hade andre med.

3. Hvis I efter at have læst mit angreb på JP - med mit indirekte forsvar for de troløse imamer - ønsker at få renset jeres egne - for tiden sikkert lidt negative tanker om muslimer - bør I også lige læse mit angreb for nylig på Politiken fordi avisen bringer så mange hadske indlæg om muslimer - den avis som JP's læsere morsomt kalder for "talerøret for de sidste dages hellige." Rune Engelbreth opfordrede alle til at sende det rundt:

*KAMMERTONEN I STEDET FOR CAMRETONEN* Sjældent lykkes det at formulere en omfattende problematik så slående og præcist inden for et debatindlægs begrænsede form og rammer, som Jacob Holdt formår det i Politiken den 9. januar. Indlægget går i kødet på de væsentligste problemstillinger og forvrængninger i debatten om den propagandistiske retorik, som Dansk Folkeparti & Co. anvender over for indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed. Med det formål at teksten kan nå endnu længere ud, tillader jeg mig at videresende den til almen distribution – i håb om at så mange som muligt på et eller andet tidspunkt får den i deres indbakke eller læser den online på hjemmesider, i blogs, debatfora osv. *Rune Engelbreth Larsen* HUMANISME.DK*


1. Hvordan Ku Klux Klan fik mine hjemmesider brændt ned

Det var selvfølgelig ikke mine magtesløse fattige venner i Ku Klux Klan (som i øvrigt elsker mine hjemmesider), der gjorde det, men derimod igen jeres eller i al fald de fleste menneskers trang til at hade sådanne mennesker, der var årsag til det. Ved sidste tælling for et år siden havde jeg over 20 millioner besøgende om måneden på mine hjemmesider, men helt galt gik det da www.collegehumor.com, der læses af millioner af collegestuderende i USA, gjorde min hjemmeside anbefalelsesværdig. Så brændte cpu'en i min server i Florida simpelt hen sammen. Jeg lagde derpå hjemmesiderne ud på en af verdens største og sikreste servere hos mormonerne i Utah. Det tog 4 dage at loade alle 22.000 hjemmesider op, men kun en time efter aktiveringen smeltede også den ny hjemmeside ned. Derefter fandt en tekniker i Florida så ud af at han kunne løse problemet ved at jeg slettede alle KKK-filerne. Dem har jeg nu fået oprettet på www.kukluxklan.info som jeg vil gøre til et undervisningssted om had. Med andre ord kunne jeg kun løse problemet ved at indføre rigid raceadskillelsespolitik på mine hjemmesider - at lægge "de sorte" ned på en server i syden og "de hvide" ud på en server i Midtvesten. Men for at sikre mig mod at alle I islamofober derhjemme ikke brænder www.american-pictures.com ned igen, beder jeg jer derfor om at bruge den mailadresse, der er tilknyttet mit familiested www.Holdt.us.


2. Kronik i Jyllands-Posten den 3. februar 2006:

Tegninger, billeder
…..eller spejlbilleder

 

 

af Jacob Holdt, forfatter til ”Amerikanske Billeder”


Kronikørens "Amerikanske billeder" er vist med stor succes i USA. Men i Danmark blev de brugt af publikum til hadske angreb på USA, mens amerikanerne i dag bruger billederne til at anklage danskerne for disses ligeså hadske angreb på muslimerne. Står janteloven i vejen for vores empatiske tilgang til anderledes mennesker, spørger han.

 

Jyllands Postens læsere er trætte af at høre om tegninger, så lad mig i stedet udtrykke mig i billeder – f.eks. mine egne ”Amerikanske Billeder.”  Da avisen jo elsker at drille kunne jeg tænke mig at drille avisens læsere lidt – ikke mindst min gode ven Søren Espersen, DF, som kalder de udrejsende fra Islamisk Troscenter for ”landsforrædere”. For har Espersen og mange af læserne ikke selv kollaboreret med sådanne ”landsforrædere” og tilmed modtaget dem med jubel?

Lad os se. I 1976 vendte jeg som ung jysk bonderøv hjem fra ”En personlig rejse gennem det sorte Amerika” for kort at vise 5 års rejsebilleder for min præstefar og hans vestjyske nabokirker inden jeg ville tilbage til det USA, jeg elskede. Men straks opdagede de danske medier mine lysbilleder, som de i tidens anti-amerikanske ånd omdøbte til det slagkraftige ”Amerikanske Billeder.” Rygtet spredte sig som en lynild til USA og en hel hær af sorte amerikanere kom tilrejsende for at hjælpe med at vise dem i hele verden. Skønt jeg ikke havde brugt ordet racisme (idet jeg ligesom danskerne i dag havde færdedes i en racistisk tankeverden så længe at jeg ikke tænkte over at det var racisme) kunne disse sorte straks se at dette var det mest effektive billedbevis for den følelse af udstødthed og undertrykkelse, de led af under racistiske hvide.

Det officielle USA lagde ikke skjul på sit ubehag over disse omrejsende sorte ambassadører og senere afslørede amerikanske medier hvor mange penge The US State Department havde brugt på at bremse disse ”landsforrædere.” Omvendt følte disse - som så mange andre sorte kunstnere og musikere – at de her i Europa for første gang kunne ånde frit og blive anerkendt som ligeværdige mennesker - samt at deres eneste chance for at blive hørt og skabe forandring var at lægge internationalt pres på USA ligesom det var sket under borgerretskampen. Og for danskerne gav det troværdighed at mit show blev fremvist af sorte og ikke en vestjysk bonderøv.

Men både jeg og min sorte slavehær (thi de arbejdede frivilligt for økonomisk at støtte kampen for de ligeså mange omrejsende apartheid-”forrædere” fra Sydafrika) blev rystede over at se hvilke kræfter vi havde sat i gang. Overalt opflammede mine billeder et sådant had mod USA at vi følte os tvungne til at stå at forsvare USA og endog dets hvide racister. Som jeg skrev i min første bog ”Hvis jeg dumpede 20 sorte i min jyske landsby ville hele byen hurtigt finde sig en redningsplanke som George Wallace (den tids Pia Kjærsgård).” Men ingen ville tro mig for enhver kunne jo indse at det blot var de hvide amerikanere, der var ”onde”.

Det undrede os at de, der syntes at have det største indbyggede behov for således at hade andre - frem for at forstå dem - var den tids venstrefløj hvorfor det ikke undrer os at så mange af netop disse – Søren Espersen, Karen Jespersen, Ralf Pittelkow, Kåre Bluitgen, Ulla Dahlerup og Lars Hedegaard – er blevet til vor tids mest udtalte islamofober. Især VS’erne var for os så uudholdelige at vi lod et flertal af vore offentlige shows organisere af Venstreforeninger i de sindige jyske forsamlingshuse. Værst var klimaet i det skadefro Tyskland, hvor mine sorte ”landsforrædere” til sidst nægtede at vise mit show medmindre jeg klippede alle de sætninger ud hvori jeg forsvarede eller blot ”forstod” mennesket bag den hvide amerikanske racisme. Thi disse sætninger virkede som en rød klud i ansigtet på de tyske unge, der var midt i et hadsk, kompromisløst opgør med deres forældres stiltiende accept af forhånelserne og ghettoiseringen, som disse havde udsat jøderne for.  Da vi til sidst lærte at mine billeder genererede så stærke følelser overalt i Europa, at KGB planlagde at bruge dem til at vise vesteuropæerne at menneskerettighederne havde det ligeså slemt i USA som i Sovjet, fik vi nok og flyttede dem til USA. Her har de i nu 30 år været den største foredragssucces nogensinde på universiteterne og Martin Luther Kings familie har vist dem for endog præsident Clinton for at skabe reformer.

Men hvad var det egentlig, jeg viste, som fik den tids danskere til at hade USA så meget – mens publikum i dag i de samme jyske skoler og forsamlingshuse græder over showet? Kunne årsagen være den samme som får vore muslimer til at drage til udlandet for at finde lidt trøst og medfølelse?

Det, jeg viste, var hvordan en gruppe mennesker havde lidt under århundreders undertrykkelse og diktatur (dvs. uden stemmeret og medindflydelse) i sydlige stater. Opmuntret af frisindede stater i det kolde nord, hvorfra man i årevis havde prædiket menneskerettigheder og sendt borgerretsfolk og ”ulandshjælp” for at hjælpe dem og belært deres undertrykkere om demokratiets velsignelser, var disse sorte derpå i millionvis indvandret til nordens frihed i håb om et bedre liv. Men pludselig var disse nordboere ikke helt så frisindede, for overalt mødte de sorte en kold skulder. Hver gang de flyttede ind i et område begyndte de hvide i hobetal at flytte ud når smertesgrænsen på ca. 20% var nået. Hver gang flere end 20% sorte børn kom i en skoleklasse begyndte de hvide at tage deres børn ud. Således blev de sorte, som flygtede fra sydens fattigdom, gjort fattigere og fattigere, thi rigdom er bundet til de mursten man ejer og disse får hurtigt en høj værdi i de eftertragtede områder mens den falder i de områder alle ønsker at flygte fra – nøjagtigt som vi i dag ser det mellem Gentofte og Brøndbyøster. På den måde havde hver hvid amerikaner dengang gjort sig 6 gange så rig som hver sort mens de i dag er 8 gange så rige. Det er sådan man tvinger millioner af ”uønskede” ind i ghettoer – typisk bor 96% af alle sorte i byer som Chicago og Detroit i helt sorte områder imod deres eget ønske.

”Hvordan kan mennesker dog være så onde,” råbte mit danske publikum dengang når jeg forklarede dem at det ikke var ondsindede Ku Klux Klan-folk, der skabte ghettoerne og hvad deraf følger af ødelæggelse, fængsler og død, men gode retskafne mennesker med høje idealer om lighed som dem selv. Da de sorte pludselig indså at de hvide hele tiden fjernede ”stigen til den amerikanske drøm” fra dem, knustes alt håb hvorefter ungdommen eksploderede i selvdestruktiv kriminalitet og ghettooprør a la Paris. Ingen af nordens hvide kunne nu længere gå trygt på gaden mens jeg i syden så de hvide bo klods op af de sorte uden at låse deres døre – nøjagtig ligesom kriminaliteten i de fleste af de lande vore indvandrere kommer fra er blandt verdens laveste. Når jeg viste hvordan de hvide låste deres cykler med jernkæde til køleskabet på 5. etage og alligevel fik begge dele stjålet, skreg mine skadefro danske publikums i 70’erne i hånlatter: ”Hvor har de hvide dog godt af det sådan som de har behandlet de sorte.”

Jo, parallellerne til vor egen danske nutid er endeløse. Mens de sorte i håbets år under borgerretskampen stræbte efter at assimilere sig med de hvide, har de siden ”lukket sig” i deres tidligere kultur og forskellen mellem sorte og hvide sprog- kultur- og adfærdsmønstre vokser igen. Ligesom 8 ud af 10 amerikanske hvide, jeg dengang talte med, udtrykte racistiske meninger om de sorte i et afstandtagende, fjendtligt sprog som ”vi må tage afstand fra dem….vi må stille krav til dem” hører jeg i dag 8 ud af 10 danskere sige det samme om indvandrere og ligeså ”hadsk” ustandseligt forsøge at finde fejl hos disse (thi dette er netop hvad had er, har jeg lært af mine venner i Ku Klux Klan).  Omvendt vil 2 ud af 10 hvide i begge tilfælde udtrykke sig i et ikke-voldeligt, imødekommende sprog og forklare den manglende integration ved at ”se bjælken i eget øje”.

Denne massive negative tænkning hos os der sidder på magten og medierne indvendiggøres naturligvis hos de magtesløse, som mister troen på sig selv, egne evner og fremtid, hvorfor danske indvandrerbørn falder ligeså langt bag ud de hvide i PISA-undersøgelser som de sorte gør det i Amerika. (USA’s indvandrerbørn og muslimer klarer sig omvendt lige så godt som de hvide, idet de hvide i USA tænker positivt og gæstfrit om indvandrere.)

Denne gigantiske voksenmobning forplanter sig naturligvis til ghettoens børn i både USA og Danmark og det har rystet mig hvor hurtigt danske muslimske børn har fået et ligeså svinsk, mobbende sprog som smertens børn i USA med helt parallelle ”ludder”- og ”uncle Tom”/”danskersvin”-udtryk for de ”forrædere”, der prøver at ligne deres undertrykkere for meget.

Alt sammen et sprog, der viser i hvor høj grad de allerede har tilegnet sig danskernes dybere syn på dem om at ”I vil dø som de hunde, I er” parallelt med de evindelige skænderier jeg hører blandt USA’s sorte med sårende smertesskrig som ”You aint nothing but shit, nigger!” gennem hvilke de indirekte påtvinger deres egne børn følelsen de har fået fra de hvide af at ”de er værre end skidt.”

Men der er også forskelle. Mens USA konsekvent har stræbt efter at gå til roden af ondet gennem holdningsbearbejdning af de hvides racisme og positiv særbehandling for de sorte gør man i Danmark hele tiden ondt værre gennem endeløse ”stramninger” for de udstødte. Da USA for længst har indset at alle blev tabere i denne racisme, præges denne i dag af stærk skyldfølelse hos de hvide og man skal 50 år tilbage for at høre amerikanske politikere føre valgkamp som i Danmark ved at svine de udstødte til – at ”out-nigger” hinanden, som det hed. Og endnu længere tilbage for at finde aviser, som fremstillede tegninger med det formål at sparke til de liggende og gnide salt i såret f.eks. af en sort ”vandmelonspiser”, sorte ”kriminelle” og andre ydmygende karikaturer som alle i USA ved presser vredesknappen i bund hos de som føler sig psykisk udstødte. Tabet af denne undertrykkende brug af ytringsfriheden har i stedet givet alle en større følelse af frihed hvorved det psykiske klima og sammenhængskraften er blevet så god at næsten alle mine tidligere ansatte sorte ”landsforrædere,” som flygtede til friheden i Danmark i 70’erne, nu er vendt hjem. Skønt velintegrerede i Danmark måtte de ligesom hundredvis af vore højest uddannede indvandrere igen drage i landflygtighed for at finde et sted hvor de kunne ånde frihed – denne gang i det multikulturelle USA. De to af dem, som blev tilbage her, er nemlig ved at ædes op i vrede over på deres danske arbejdspladser dagligt at skulle høre på en primitiv racisme om ”perkere” og muslimer mage til den de huskede fra deres egen barndom i USA – dengang vi danskere var enige om at amerikanerne måtte være ”onde.” Også jeg selv er blevet ”landsforræder”, for i mine racismeworkshops i USA’s universiteter må jeg i stigende grad bruge eksempler fra Danmark – ikke af egen vilje, men fordi jeg ustandseligt bliver mindet om dem af eleverne – ikke mindst tidligere udvekslingsstuderende i Danmark, der er rystede over at møde danske elevers racisme. ”Beskyttende” tørklæder så jeg ingen af for få år siden i USA, hvor kirker og moskeer jo slynger sig så kærligt om hinanden at også fænomener som ”muslimsk kriminalitet” er totalt ukendte. Men nu ser jeg enkelte blandt mine elever gå i hijab ”i solidaritet med vore undertrykte europæiske søstre,” som de siger.
Så hvem er egentlig ”landsforrædere” i et land som skaber så ondt et klima at folk i udlandet let kan se ondskaben – kun ikke dem, der står midt i den?
 


3. Debatindlæg i Politiken den 3. Februar

Må vi så få kammertonen i stedet for Camretonen


Faren ved ustandseligt at bringe forkerte generaliseringer om islam - også i Politiken - er at vi langsomt luller os ind i troen på deres rigtighed og f.eks. sidestiller islam med terrorisme - skønt terrorisme det meste af mit liv har været associeret med kristne.

Politikens debatsider har på det seneste bragt flere utilslørede angreb på islam uden at disse forholdt sig til islam som tro.
Vi kan diskutere hvor vidt det er rimeligt i et multireligiøst samfunds medier at kritisere andres tro – den tilstand et flertal af jordens beboere ufrivilligt er havnet i ved som forvirrede, snottede børn i mors skørter at blive slæbt hen i synagoger, kirker, moskeer, templer osv. og som altid vil opleves som tåbelig, ligegyldig eller undertrykkende for den udenforstående. Netop derfor oplever jeg sjældent medierne gøre det i mit andet hjemland, det multireligiøse USA.

I al fald burde redaktionen skarpt adskille skidt fra kanel. Thi alt for mange af de kritiske indlæg I har bragt har forsøgt at stemple muslimer generelt ved at fremdrage visse lokalt betingede medbragte kulturmønstre hos indvandrere såsom tvangsægteskaber, tørklæder, omskæring, æresdrab, kønsdiskrimination osv. skønt disse hyppigt er ligeså udbredte i andre religioner fra samme landområder eller er under hastig afvikling i samme landes byer. Er det ikke nok at vi bruger ytringsfriheden til at placere den form for generaliserende had eller uvidenhed – selv fra højt uddannede folk som Flemming Bengtsson (Pol. 3.1) - der hvor de rettelig hører hjemme i Jyllands Postens og BT’s smertesspalter?

”Jeg tror ikke at muslimer generelt er terrorister, men…..” skriver Bengtsson og bruger så alligevel Politikens spalteplads til at gøre en hel religion synonym med terror og vold ved - modsat ovennævnte tilfælde - at fokusere på en døgnfluekort nutidig epokes modstandskamp hos enkelte muslimer inspireret af hinduernes brug af selvmordsbomber i Sri Lanka. Bengtsson må være ung, for det meste af mit liv har terrorisme været associeret med kristne – ikke blot i Nordirland og Sydafrika, men først og fremmest hos dem vi ”normalt sammenligner os med” – Frankrigs og USA's massedrab på 1 million algeriere og 3 millioner vietnamesere – de fleste gennem tæppebombninger af uskyldige. Skønt billederne af biskopper som velsignede Vestens masseødelæggelsesvåben inden de blev smidt over fattige landsbyer formede hele min generations psyke, mindes jeg aldrig at vore muslimske og buddhistiske ofre udviklede et had som Bengtssons og mange andre nutidsdanskeres ved at de sidestillede kristendom med terrorisme. Men glem ikke hvor mange islamister, der blev inspireret af for 10 år siden at se højtudviklede europæere – serbere og kroater – metodisk og planmæssigt i Jesu navn myrde langt flere end samtlige islamiske terrorister siden har myrdet og at kristne stadig dækker over massemorderne – uden anger. Til det ”voldelige” historiske perspektiv bør også nævnes at både Carsten Niebuhr og min egen blaffende søn efter lange rejser i muslimske lande først blev voldeligt overfaldet EFTER at de var vendt tilbage til Vestens ”civilization.”

Faren ved ustandseligt at bringe sådanne hadske indlæg om islam er at vi langsomt lulles ind i en tro på deres rigtighed som jeg hørte det i et radioprogram, hvor en tyrkisk kvinde meget bevægende fortalte om de voldelige overgreb hun havde været udsat for i et tvangsægteskab. Næsten samtlige danske lyttere, der ringede ind, forklarede det derpå som et eller andet aspekt i islam ”som vi nok skal støtte dig imod” - skønt kvinden på intet tidspunkt havde sat sin smerte i forbindelse med islam.  Intet forekommer mig mere kvalmende end at se sådanne undertrykte kvinder blive omklamret af danskernes blinde had forklædt som omsorg. For disse havde uden tvivl ghettoiseret hende i alle de år hvor hun råbte på vores omsorg og venskab og hvor hendes prygl steg proportionalt med hendes mands egen følelse af ghettoisering (ligesom jeg kender det fra USA’s sorte ghettoer).

Så kunne Politiken ikke inden I bringer sådanne urimelige generaliseringer om islam afprøve dem ikke blot med jøde-testen, men også med kristen-testen (om kopterne f.eks. også bruger omskæring i de områder visse muslimer stammer fra), hindu-testen (om disse også bruger tvangsægteskaber og æresdrab i det subkontinent, de deler med muslimerne),  sikh-testen (om disse også tildækker deres kvinder ligesom deres mænd), buddhist-testen (om disse også brugte selvmord(sbombninger) i deres modstandskampe) osv. Men vigtigst af alt er ghetto-testen – dvs. at afprøve hvor meget af al denne undertrykkelse, som vore muslimer oprindelig flygtede fra, der er blevet fastholdt og forstærket af mødet med danskernes afvisning og had - f.eks. i form af ovennævnte generaliseringer - og som bevirker at mange danske muslimer søger tilbage til den smerte de trods alt kendte bedre.

Overdriver jeg når jeg påstår at vi med sådanne generaliseringer om islam er med til at bygge et levende museum for fortidens smerte? Så prøv at kombiner ghetto-testen med jøde-testen på Brooklyns hassidiske jøder. For her ser vi netop alt det danskerne tillægger muslimer såsom tvangsægteskaber, religiøst tildækkede kvinder, omskæring, rigid kønsadskillelse (med skillevægge i offentlige restauranter) og endog terrorisme - procentvis har denne lille ghetto på få år fostret flere enkeltmandsterrorister end alle verdens 1,5 milliarder muslimer. Kun æresdrab har jeg endnu ikke hørt om, når jeg bor hos disse ellers så elskværdige mennesker. Men når jeg lytter til dem om hvordan de blev formet af århundreders europæiske generaliseringer a la ”Jøden lugter og undertrykker kvinder med tvangsægteskaber og påbud om tildækning” forstår jeg hurtigt at alt dette ikke handler om ”jødedommen,” men om en lille gruppe mennesker, hvis næsten holocaust-udslettede kultur blev født og fastholdt af århundreders smerte, ghettoisering og had i Østeuropa.

Men hvorfor være med til at skabe en lignende smerte for muslimerne i Politikens spalter når vi har Jyllandsposten? Hvorfor ikke vise verden at vi har i al fald én avis med en anstændig tone ved at redaktionen konsekvent returnerer sådanne generaliserende og undertrykkende indlæg med ordene: ”Præciser venligst HVILKEN af verdens 1,5 milliarder muslimer, De beskriver, inden vi tager stilling til at bringe Deres indlæg.”

  



Artiklen førte til dette indlæg i Politiken 14.1.2006:

Holdt glemmer

muslimsk jødehad

Terror
Af Herbert Rosenbaum,
pensioneret fysiker


I sit store debatindlæg (8.1.) fremturer Jacob Holdt (JH) med en opremsning af alle bestialiteter begået af ikke-muslimer siden Arilds tid. Dog glemmer han næsten helt den lille sag om nazierne og holocaust.
JH anklager en lille (ca. 500 medlemmer) fundamentalistisk jødisk sekt i Brooklyn for at have »procentvis fostret flere enkeltmandsterrorister end alle verdens 1,5 milliarder muslimer«. Han har ret. De har fostret ét stk.: en galning, der hed Baruch Goldstein. I 1994 skød han 29 bedende palæstinensere i Patriarkernes Klippe-hule i Østjerusalem. Goldstein blev dræbt af overlevende. Den israelske regering dømte ham straks som morder og efter nogle juridiske tovtrækkerier som terrorist.
JH ignorerer totalt, at muslimsk terrorisme ikke er 'lone wolf-terror, men involverer et systematisk, velfinansieret og professionelt verdensomspændende rekrutteringsnetværk anført af ekstreme muslimske præster.
Holdt vil gerne fritage alle terrorister og deres bagmænd fra skyld. De er bare ofre for århundreders undertrykkelse begået a£ ikke-muslimer. For at vise sit storsind udnævner JH nu de 'elskværdige mennesker' fra Brooklyn som bærere i sig af hele jødedommens smerte. Han ser bort fra, at 99 pct. af pogromernes jødiske ofre ikke engang var særligt religiøse. Et stort flertal var faktisk assimilerede ateister og socialister.
Til slut vil jeg fremhæve, at JH begår en yderst alvorlig og skæbnesvanger udeladelsesfejl: Han vælger nemlig at ignorere det virulente generiske og velfinansierede jødehad, der nu florerer blandt muslimer i hele Europa.
Jacob Holdte glorie falmer her for alvor. Hans tidligere oprigtige omfavnelse af verdens undertrykte folk har udviklet sig til en tendentiøs, destruktiv og selvsmagende omklamring.
 



Dette besvarede jeg med:

 

Alle mennesker er lige... (små)

af Jacob Holdt, foredragsholder

  

Rosenbaums minoritetsparanoia er velbegrundet (14.1.), men jeg talte ikke om at fritage terrorister fra skyld (3.1). Mennesker har alle dage rationaliseret deres egne dybere voldelige tendenser og politiske konflikter med ideologier som kommunisme, fascisme, nationalisme, korstoge, zionisme, islamisme osv. Men fordi mennesker er små behøver vi ikke at lade dem slippe af sted med at tilsvine Moses’ tre smukke religioner i medierne.

Heller ikke ved som Rosenbaum at tale om ”muslimsk jødehad” når årsagerne til denne ganske rigtigt farlige form for antisemitisme sandsynligvis mest skal søges i en stillingtagen til en nutidig mellemøstlig politisk konflikt og har lige så lidt med islam at gøre som USA’s kristne fundamentalisters pludselige omvendelse til ”pro-semiter” pga. samme konflikt har med kristendom at gøre.
Beviset ses i de lange historiske perioder hvor arabiske befolkninger ydede beskyttelse og tryghed for Europas forfulgte jøder selvom tendenser til klassisk antisemitisme også sås der i arabernes økonomiske nedgangstid efter 1056.

Netop sådanne tiders smertesophobning hos deres forfølgere forklarer sandsynligvis at jøderne nødtvungent erhvervede sig en forhøjet interesse for dynamikken, der lå bag. Denne ser jeg tydeligt – også i deres stærke solidaritet med andre undertrykte folk – i mit arbejde i USA, hvor flertallet traditionelt har tilhørt venstrefløjen. Netop derfor finder jeg det trist i dag at se også mange jøder give efter for en tidsånd mindende om 20’ernes og forvilde sig ud på den islamofobiske højrefløj.

Og nej, Rosenbaum, her generaliserer jeg ligesom i forrige artikel ikke om jøderne som religion, men om en forfulgt minoritets naturlige forsvarsberedskab (og udelod bevidst holocaust da jeg syntes at de ”kristnes” synderegister blev langt nok ved blot at opregne hvad jeg selv har oplevet i mit korte liv).
Men ligegyldigt hvor tåbeligt muslimer opfører sig ude i verden – hvor jeg tvivler på at de kristne palæstinensere har mere ”jødekærlighed” end de muslimske – berettiger det ikke at du med dine generaliseringer udøver vold mod danskere, som har deres tro kær. Selvom japanerne (shintoer og buddhister) myrdede 13 millioner i 30’erne bifaldt du vel ikke at amerikanerne førte et så voldeligt sprog mod deres japanske indvandrere at det direkte banede vejen for at disse senere havnede i koncentrationslejre.

Og jo, Bengtsson (15.1), når du bevidst sidestiller terrorisme og æresdrab med islam fremgår din dybere hensigt tydeligt selvom du som danskerne flest i disse tider ikke vil erkende det med din højere bevidstheds idealer. 25 års racismeworkshops i USA har lært mig at lytte til det lille ”men” der altid kommer efter ”jeg tror dybt og inderligt at alle mennesker er lige og har personligt intet imod sorte, jøder, muslimer, homoseksuelle osv., men….”

 


 

Hvis I gider at læse mere, kan I her læse hvad jeg mener om hele den 3. verdenskrig I har indledt mod den muslimske verden derhjemme - tryg som jeg sidder herovre i USA, hvor ingen avis kunne finde på at nedgøre deres mindretal på den måde, men derimod generelt taler ret nedsættende og uforstående om "jeres" had derovre i Europa:
 

    Racisme koster


af Jacob Holdt, bestyrelsesmedlem
af Kritiske Muslimer og Mixeurope 
 

Man bliver stolt som dansker når man her i USA hører folk snakke om at Danmark nu som det første land i verden har trukket alle sine varer hjem og indledt en boykot af Saudiarabien - ikke blot i en velfortjent protest mod landets institutionaliserede apartheidregime, men nok så meget for dets hovedrolle i 11.septemberangrebet. Vi kan let blive enige om at behandle sådanne undertrykkere som vi behandlede dem i Sydafrika.

 

Men man bliver knapt så stolt ved at høre vittigheden fortalt af de mange højtuddannede danskere, der er flygtet her til USA fra den danske apartheidvirkelighed, som lukkede dem ude fra integration, fremtid og selvværd pga. deres muslimske navne. I vore racisme-workshops i USA bruger vi omkostningseffektive argumenter for at få også republikanerne til at indse at racisme ikke betaler sig. Men dette arbejde er ikke let når jeg i stigende grad herovre tvinges ud i nationalistiske forsvar for danskerne ”når jeres racisme jo er langt værre end vores.” At racisme ikke betaler sig overbeviser man sig nemt om ved at se hvor mange højtuddannede vi mister i Danmark og hvor mange rygter om danskernes uforsonlige og selvgode racisme, disse sammen med tidligere amerikanske udvekslingsstuderende spreder herovre. Men bliver danskerne klogere af at se milliarder gå tabt? Eller vil de som boerne forskanse sig endnu mere bag snæversynets vognborge?

Med mindre vi får en statsmand, der som Frederick de Klerk viser ophøjet statsmandskunst, vil det sidste være tilfældet. For Muhammed-tegningerne var jo blot toppen af isbjerget – gletscheren der startede med vores passive accept af en regering, hvis hele grundlag byggede på had. Livet er ikke let for de fleste og vi vil i ethvert samfund altid have 12-15% smertens proteststemmer. Sådanne vælgere skal have kærlighed, men aldrig magt og mulighed for at skade andre med deres smerte. Det virker nok for slidt i gode demokratiske ører at gentage at 1933 ikke var nogen aprilsnar, så lad mig blot minde om den 1. april 1933, hvor de første opfordringer kom til boykot af jødiske butikker mage til de danske opråb i dag om at boykotte muslimske butikker. Eller at man også i et demokratisk land som USA dengang følte sig i sin dumstædige grundlovssikrede ytringsfriheds ret til at føre en tilsvarende hadsk, folkelig kampagne mod japanske indvandrere, som førte ud på et så uafvendeligt glideplan at disse få år efter havnede i koncentrationslejre.

Når en statsminister gennem en sådan snæversynet alliance med hadets kræfter fører et tidligere frisindet land ud i et stadigt eskalerende frit fald mod intolerancens sump burde han for længst være fyret – ikke mindst af et erhvervsliv som mister milliarder i omsætning og uddannet arbejdskrafts flugt til udlandet. Skal vi ud af sumpen må vi have en statsmand, der kan vise ophøjet statsmandskunst ved som Angela Merkel at danne en stor koalition imod had og ekstremisme frem for en Mefisto som Fogh. Alle partierne er blevet inficeret af den sorte koalitions virus, men kun Marianne Jelved og Birthe Rønning Hornbeck synes at have holdt hovedet oven vande. De burde sammen danne en koalitionsregering, hvis vigtigste opgave er at genvinde Danmarks tidlige ry – ikke ved at sende krybende, undskyldende ambassadører ud i verden, men ved at sende danskerne ind i indvandrernes hjerter i en imødekommende dialog. Hvad udad tabes kan nemlig kun indad vindes

 

Og Foghs nye rolle? Jo, han kunne vinde muslimernes (og de kristne palæstinenseres) ære ved at holde fast i sidste forårs slogan ”man forhandler ikke med en besættelsesmagt” som talsmand i EU for Hamas om fortsat støtte til palæstinenserne. Thi her har vi en tilsvarende situation der er løbet løbsk gennem en Spielbergsk ”Munchen”-optrapning, hvorunder et land har ført blind nationalistisk Vorherreracepolitik overfor en minoritet indtil denne i selvforsvar ender i en parallel fundamentalistisk Vorherreracepolitik, der gør al dialog umulig.

 

Jo, man høster som man sår og jeg skal derfor også som en del af den hjemlige undertrykkelse være den sidste til at kritisere de dele af vore indvandreres opførsel, som direkte er forårsaget af min og andre danskeres undertrykkende og afstandtagende adfærd før vi har fjernet bjælken i eget øje. Kun når forsvarsløse minoriteter skader hinanden vil jeg gribe ind. Herbert Rosenbaums minoritetsparanoia (Politiken 14.1.) var nemlig velbegrundet - skønt uheldigt, generaliserende udtrykt med påtalen af ”muslimsk jødehad”. Lad os ikke bebrejde vore imamer for at have fundet stærke protektorer i udlandet på samme måde, som jøderne har det i dag i Israel og USA, men manglede katastrofalt i 30’erne.

Nej, lad os bebrejde dem hvis de ikke bruger deres magt til at lære deres menigheder at udvise solidaritet og medfølelse overfor andre historisk forfulgte minoriteter såsom homoseksuelle og jøder. Jeg er venner med mange af jer, Danmarks medieforfulgte imamer, og det er netop gennem venskab og ikke fjendskab jeg beder jer om offentligt at tage afstand fra det klassiske, antisemitiske vrøvl om jøder, som jeg hører blandt mange naive og ghettoiserede/isolerede muslimer og selv ofte må påtale til vore møder. Hvis I lover konsekvent og offentligt at benægte autenticiteten af sammensværgelsesteorier som ” Zions Vises Protokoller” og at jøderne planlagde angrebet på WTC, hvor så mange af mine jødiske venner i New York mistede deres kære, - jo, så tror jeg der er håb om at jeres eksempel vil tjene til at vi kan få selv vore to blinde regeringspartier til at indgå en lignende håndfæstning om at opgive deres sammensværgelsesteorier om muslimer og indvandrere som værende roden til alt ondt. Kun de og DF nægtede ved sidste valg at skrive under på vores håndfæstning i Mixeurope om ikke at føre indvandrerfjendtlig valgkamp. Nu har forhåbentlig også de indset at racisme ikke betaler sig…...i kroner og ører, tabte menneskelige resurser og ødelagte menneskeliv.

 


 

ps. Hvis I savner mere læsematriale til jeres lange weekender i Danmark skal jeg gerne smide flere af mine overskudsartikler i hovedet på jer :-)
 

De kærligste hilsner

Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København K
Danmark
Tlf. and fax: +45 33 124412
Mobil: 20 32 44 12
    Mobil her i USA: +1-917-349-4361 
E-mail: Jacob@Holdt.us


Hvis mit e-mailsvar var for kort og ikke-fyldestgørende grundet travlhed, kan du finde uddybende materiale på mine 17.438 hjemmesider under:

www.american-pictures.com
 

Min kalender hvor du kan se om et af mine foredrag er i din omegn eller - hvis du ønsker at arrangere et - om jeg er ledig på en ønsket dato.

Liste over mine ca. 6.500 tidligere foredrag opdelt efter gymnasier, højskoler, AOF, navne på arrangører, lande osv. samt topscorerne indenfor de enkelte skoletyper.

Min bog Amerikanske Billeder sat op som verdens største online billedbog.

Mine artikler og kronikker gennem årene om alt fra racisme, Tibet, ulandshjælp, bibel- og oldtidshistorie, vold, spionage, byplanlægning osv.

Anmeldelser af mine forestillinger - dog kun fra amerikanske aviser. Efter 21 års turneer og 1500 foredrag i Danmark er showet Amerikanske Billeder endnu ikke blevet anmeldt i en dansk avis!

Mit fotogalleri - for forlag, tidsskrifter og museer, der ønsker at bruge mine billeder fra USA, Bolivia, Nepal, Guatemala, Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og Kosovo.

Om mit nyeste show: "Inkaernes børn - med prins Joachim hos Bolivias Indianere" med masser af billeder af Joachim og sågar en "fanside" for ham.
 

Og lidt fra min megen "spildtid" som foredragsholder ude på de lidet underholdende landeveje:
 

Slægtsforskning med et klikbart stamtræ rummende over 10.000 af min families direkte forfædre gennem 150 generationer eller 4.100 år tilbage i tiden. Klik dig fra mine børn direkte tilbage til deres x-tipoldefædre Augustus, Herodes, Alexander den Store og 1100 andre konger, kejsere og faraoer.

Kendte forfædre: Eller se min families slægtskab med de personer, som i levende live snakkede med eller var venner med Jesus, Johannes Døberen, Paulus, Sokrates, Platon, Sofokles, Perikles, Kleistenes (demokratiets opfinder) og andre som formede den moderne humanisme..... ja, sågar brevvekslede med Jesus:

Kendte danskere: Eller gransk vort slægtskab - eller måske dit eget - med dem som formede Danmarkshistorien, den danske kunst, litteratur og videnskab såsom Grundtvig, Brorson, Hans Tausen, Blicher, Tordenskjold, Niels Ebbesen, Regnar Lodbrog, Absalon, Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og interessante kvinder som Leonora Kristine, Marie Grubbe og Den Hellige Birgitta.

Er man ikke blevet til meget selv, kan man jo altid pynte sig med lånte fjer!

Vore slotte: Mit nyeste tidsfordriv i den megen spildtid på landevejen består i at "tilbageerobre" de hundredvis af danske slotte og herregårde, som jeg kan dokumentere har tilhørt min familie. De er jo fortrinlige overnatningssteder på mine turneer !!!

Glorie: Og skulle du sluttelig - efter denne e-mail - have lidt svært ved at se min helgen-glorie, - ja, så vil jeg også forsøge at pudse denne lidt op ved at vise hvor meget helgenblod, der løber i min families årer - direkte nedstammende fra over 30 helgener og endog enkelte af paverne, som kanoniserede dem!!!

 

   3 3