Nyhedsbrev 31. marts 2008

Tidligere bunkemails til venner og bekendte

 

 

Kommende møder/
aktiviteter

Koranmøder: Klik her
Muslims and freedom of speech d. 5. april
Rumi og ekstasen d. 10. maj
Debat: Klik her
Udgør islamismen en udfordring for de vestlige... d. 4. april

 



Bekæmp ekstremismen ...... indefra!


KOM TIL KRITISKE MUSLIMERS

MØDE
PÅ FREDAG i VARTOV !

 

 

Kære venner

 

De fleste af mine venner, som modtager denne mail, er ikke muslimer.
Alligevel ved jeg at I må have en KOLONORM interesse i det møde, vi afholder i Kritiske Muslimer på fredag i Vartov. Ellers ville (næsten) samtlige vore politikere næppe bruge så opblæst, vedvarede og voldelig en retorik mod Hizb-ut-Tahrir - en stort set ikke-eksisterende gruppe på under 300 medlemmer ......mens f.eks. den kristne og ligeså fredsommelige pendant, Jehovas Vidner, har over 15.000 medlemmer i Danmark og er USA's hurtigst voksende religiøse minoritet.


For mig minder Hizb-ut-Tahrirs retorik dog mest om den venstrefløj, som jeg husker fra min ungdom......dengang millioner vendte sig mod demokratiet og tilsluttede sig "proletariatets diktatur" - dog med den væsentlige forskel at mange dengang ville opnå dette utopia gennem anvendelse af vold (mens H.T. intetsteds i verden har brugt vold).
Alligevel levede de vestlige demokratier fint med disse DKP'ere, KAP'ere og VS'ere i næsten hver eneste familie. Og mange af de mest rabiate af dem sidder i dag i folketinget - ja, er tilmed ministre!
 

Som jeg tidligere har skrevet i Forsvar for Hizb-ut-Tahrir er jeg ikke i tvivl om at en sådan ekstremisme kun kan bekæmpes ved at man går ind i tilhængerne med ikke-voldelig kommunikation og viser dem inkonsekvenserne og hulheden i deres egne argumenter.
Villy Søvndals og andre politikeres hadske DF-retorik får derimod kun både dem og os til at grave os ned i skyttegrave.


Netop i denne konstruktive dialog har vi i Kritiske Muslimer opdaget hvordan Hizb-ut-Tahrir er og især kan blive en gave for demokratiet.
Vi forsøger indefra at vise disse hvordan H.T. har misforstået og misbrugt Islam i deres forståelige vrede over indvandrernes marginalisering - nøjagtig som jeg tidligere i USA oplevede den parallelle vrede hos sorte kulturnationalister, pantere og sorte muslimer, der følgelig intet ville have med "den hvide djævels" demokrati at gøre. Gennem mine dialoger med dem i racisme workshops i USA gennem 25 år kender jeg disse kulturseparatisters argumenter til hudløshed og oplever intet nyt i vores eget hjemlige Hizb-ut-Tahrir. 
 

For at blive endnu mere effektive til at nå islamisterne er vi i Kritiske Muslimer nu gået i et tæt samarbejde med to vigtige personer, der fra England startede hele Hizb-ut-Tahrir-bevægelsen i Danmark, nemlig Maajid Nawaz og Ed Husain. Der har allerede været lange interviews med dem i de danske aviser, hvori de især berettede hvordan det var identitetsforvirringen som følge af deres marginalisering, der fik dem til at søge mod ekstremisme. Men nu er de "hoppet af" og bruger al deres energi og erfaring til at bekæmpe Hizb-ut-Tahrir med islams egne argumenter.
 

Oplev f.eks. Ed Husain her i Doha-debatterne i Quatar og se samtidig den spændende debat, der foregår også i den arabiske verden om hvorvidt muslimer indbyrdes lægger nok pres på ekstremisterne. Særligt deltagernes reaktion på de danske Muhammedtegninger i TV-debatten i Doha er sjove for os danskere at opleve. Oplev også Maajid Nawaz i Deadline på fredag.

 

Men kom selv og debatter med dem til vores møde i Vartov, hvor Clement Kjærsgaard vil være ordstyrer mellem dem og de HuT-medlemmer, vi plejer at få i tale til vore møder.
Støt dette vigtige arbejde og dermed integration af Danmark.
Bliv gerne støttemedlemmer af foreningen.

De kærligste hilsner
Jacob Holdt

Herunder følger den officielle indbydelse fra Kritiske Muslimer:


 

DEBAT PÅ VARTOV I KØBENHAVN

Udgør islamismen en udfordring for de verdslige demokratier

Danmark får besøg af to tidligere førende Hizb ut –Tahrir medlemmer fra London, som giver et indblik i islamismen som ideologi og fortæller om deres egen personlige rejse ind og ud af Hizb-ut-Tahrir i London.

Hvem og hvad er Hizb ut-Tahrir?

Udgør de en trussel eller en udfordring for demokratier i verden?

Skal Hizb-ut Tahrir i Danmark forbydes ved lov?

Hvem har retten og dermed magten til at definere hvad der er værdifuldt?

Og hvordan kan vi leve sammen i en verden der er præget af mennesker med divergerende holdninger om hvad der er værdifuldt.

Er antidemokrater en trussel i sig selv?

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, København

Dato: Fredag den 4. April 2008

Tid: Kl. 17.30-19.30

Billetter kan købes i døren: 20 kr.

 

Ordstyrer: Clement Kjærsgaard

Oplægsholdere:

Maajid Nawaz

Ed Husain

Sherin Khankan

Akademisk opponent: Overraskelse

 

Arrangører:

Forum For Kritiske Muslimer www.kritiskemuslimer.dk Quilliam Foundation i London www.quilliamfoundation.org

 

 

 

   

Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.