|
Fyns Stiftstidende 9. juni 2010
Regeringens racisme
rammer danskerne
Af foredragsholder Jacob
Holdt
For nylig fortalte New York Times i en
artikel om hvordan man under udgravning til et butikscenter i en by i
Mississippi var stødt på et kæmpeområde af fine hvide fliser. Ved
nærmere undersøgelse viste det sig at være et fuldstændig intakt, men nu
glemt overdækket svømmebassin. Da
man gravede ned i fortiden opdagede man at byen havde lukket det store
prestigeprojekt i 70’erne, da den nye borgerretslovning krævede at det,
som byen hidtil havde betragtet som de hvides svømmepøl, nu skulle
integreres og åbnes for byens sorte borgere. I protest havde bystyret
derfor bulldozet hele bassinet og lige siden havde hverken de hvide
eller (som i apartheidtiden) de sorte børn haft muligheder for svømning
i denne sydens ulidelige hede. Jeg kom selv i byen dengang og husker
folk som søde og ikke specielt racistiske. I dag, hvor det aldeles ikke
er politisk korrekt mere i USA åbenlyst at diskriminere, skammer både
byen og jeg mig over den racisme, som vi dengang end ikke tænkte over.
Jeg har gennem årene samlet på mange sådanne eksempler på hvordan
racister altid straffer sig selv.
Nu leverede den danske regering endnu et med JP’s artikel (1.6) om
hvordan den sammen med DF ønsker at sænke loftet for børnechecken til
30.000 kroner årligt for særligt at ramme indvandrerfamilier med mange
børn.
Racisme defineres i USA som fordomme plus magt til at skade dem man har
fordomme overfor. At regeringens had mod indvandrere er ligeså blindt
som på ”Mississippi Burning”s tid viser professor Jørgen Goul Andersen
med sine tal om at lovforslaget stik imod hensigten vil ramme 82% etnisk
danske børnefamilier og kun 18% indvandrerfamilier. For ikke at tale om
fordommene, der ligger bag, om at indvandrere får flere børn mens deres
faktiske fertilitet viser at de også på det punkt hastigt er på vej til
at få ”danske værdier.”
At regeringen med denne erklærede racisme også straffer fremtidens
velfærdssamfund, der har brug for langt højere fødselsrater i dag, er
endnu et selvmål. Så spørgsmålet er om vi ligesom i nutidens Mississippi
på plejehjemmene til den tid vil sidde og skamme os over den racisme,
der engang fik os til at stemme på VKO - når vi hverken har offentlige
svømmepøler eller tilstrækkeligt plejepersonale mere?
|
|