Lars Hedegaard raser den 23. december mod kritikerne af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger: »Den dag, imamerne og lederne af de islamiske organisationer får sat hensynet til deres 'sårede følelser' over ytringsfriheden, vil det være slut med den. Så må pressen gå under jorden, som vi sidst oplevede under den tyske besættelse.«

Antyder han dermed at vi ikke har ytringsfrihed i USA, hvor pressen netop udviser sådanne hensyn?  Alle og enhver ved jo i et multireligiøst samfund som det amerikanske at dette ikke kan bevare sin sammenhængskraft og dynamik hvis man begynder at hetze mod sine egne borgere. Og alle indretter sig efter det helt til det punkt, hvor man end ikke drømmer om at gøre det i nogen anstændig avis.

Omvendt kunne man netop i denne tolerante form for frihed publicere Muhammed-tegninger sikkert uden at såre muslimernes følelser, idet disse i USA jo i forvejen føler sig værdsatte og integrerede og dermed ikke-udstødte.

Jyllands Postens tegninger ville derfor i USA snarere være at sammenligne med at tegne vandmelonspisende ”negre”, sorte som kriminelle eller de mange andre stereotypier af sorte, som enhver i USA ved straks presser vredesknappen i bund hos de sorte – den sårede forurettede vredesknap, som man får ved at føle sig ikke-værdsat og psykisk udstødt og som kan udløse ghettooprør a la de franske på grundlag af de mest ”uskyldige” bemærkninger.