Jacob Holdt - mit CV

Jacob Holdt – mit CV Se en mere fyldig udgave på engelsk her Og en boglang udgave her i form af julebreve
1947	Fødes i København af Jacob og Grethe Holdt. Min far præst ved Grundtvigskirken.
1950	Flytter til landsbyen Fåborg i Vestjylland
1953	Starter i Slebsager skole med kun 1 lærer til 7 årgange
1965	Smides ud af 2. g i Esbjerg Statsskole og kommer på Krogerup Højskole
1966-67	Smides ud af Den Kgl. Livgarde efter 8 mdr. for at nægte at skyde
1968-70	Studenterkursus og politisk aktivisme omkring Vietnam og den tredje Verden. Maler min fars kirke over i protest mod bygning af kirketårn mens millioner sulter i Biafra.
1970	Inviteres af familien Godfrey til farm i Canada for at arbejde
1971	Begynder at vagabondere i USA, får kamera i fødselsdagsgave af mine forældre, bliver næsten bremset i rejsen af mit forhold og sandsynlige ægteskab med første kæreste
1972	Blaffer til Guatemala for at støtte guerrillakampen mod det blodige USA-indsatte diktatur, men erkender at jeg ikke er til vold og blaffer tilbage til USA for at oplyse om undertrykkelsen indefra vha. et kamera.
1972-75	Blaffer 160.000 km rundt i USA's ghettoer og finansierer fotografering og rejse gennem salg af blodplasma to gange ugentligt.
1975	Bliver gift med Annie Rush, hjemvendt fra England efter mordet på hendes forældre. Skriver og fotograferer dels for De Sorte Panteres blad og for Kristeligt Dagblad.
1976	Vi vender hjem til Vestjylland, laver første show i min fars kirke. Snart invitationer over hele landet. Får Husets Teater stillet til rådighed i to mdr. Dagbladet Information slår showet stort op og planlægger bog. Kontaktes af KGB og andre østlande. Bliver millionær på et år.
1977	Bogen bliver øjeblikkelig bestseller. Ansætter mange sorte amerikanere til at vise showet i 14 lande. I Danmark vises det for 2000 om dagen. Åbner eget teater i Købmagergade, hvor showet kører i 10 år. Standser efter få måneders international succes vha. min sagfører, Søren B. Henriksen (i dag DHS), min bog over hele verden for ikke at skade Carters menneskerettighedskampagne, da jeg gennem KGB erfarer hvordan østlandene vil bruge Amerikanske Billeder til at vise at menneskerettighederne har det lige så dårligt i USA. Flytter i vores arbejdskollektiv i Købmagergade sammen med min kone gennem de sidste 30 år, Vibeke Rostrup Bøyesen.
1978	Der Spiegel bringer bogen som serie samtidig med udgivelsen i Tyskland, hvor den kontraktligt ikke kan standes og bliver største udenlandske bestseller nogensinde. I vores arbejdskollektiv starter vi Fondet for Humanitær hjælp til Afrika for at give indirekte støtte gennem Danida til ANC's anti-apartheidkamp. Har møder med SWAPOS guerrillaleder Sam Nujorma (i dag Namibias præsident) og Mugabes kone, Sally. Første universitet i USA flyver mig over som taler. Ansætter Harb Lelshab, en sort amerikansk morder fra Herstedvester, som daglig leder af Amerikanske Billeder. Han starter showet kl. 18 hver aften for at han kan nå tilbage til fængslet om natten. Inviteres af et universitet tilbage til USA for første gang. Efter forevisning af mit show i Jane Fondas privathjem ønsker Hollywood at slå det stort op i 76 større byer. En Tv-station giver mig en bil til at køre rundt til et gensyn med bogens personer for at få deres tilladelse, men jeg beslutter mig på turen til ikke at sælge mine venner ud.....og brænder Hollywoods tilbud af.
1979	Vi får fantastisk støtte til vore Afrika-projekter af frivillige og en del bidrag. Selv rengøringskoner kommer anonymt ind og stiller poser med store bidrag, de har samlet af deres beskedne indtægt. En af de vesttyske frivillige bliver min mest betroede medarbejder, som oversætter og indtaler mit tyske show. Men pludselig arresteres han og viser sig at være STASI-agenten Jörg Meyer. Han fortsætter med at arbejde for os fra Nyborg Statsfængsel, hvor hans celle bygges om til et lille lydstudie. Efter den store spionudveksling med kansler Willy Brandts privatsekretær mister vi kontakten med ham i 7 år i DDR, men i dag oversætter Jörg Meyer igen for mig - nu mine 22.000 hjemmesider.
1980	Min søn Daniel fødes. Rejser en uge før barnedåben over for at fotografere raceoprøret i Miami, da jeg som fattig blaffer var gået glip af alle de store raceoprør. Blaffer til NY for at fotografere graffitiscener til vores nye biograffilm....og når blaffende gennem Tyskland hjem en time før barnedåben. Kollektivet i Købmagergade omdannes til et stort filmværksted med mit værelse som selve filmstudiet.
1981	Vi præsenterer vores film i Cannes Film festivalen og siden i London, Berlin, Dublin, Los Angeles og San Francisco festivalerne, men de sorte i gruppen takker nej til en invitation fra Durban festivalen i Sydafrika. Udvalgt som "Årets mest fremtrædende film" ved filmfestivalen i London 1982. Sælger den til Channel 4 og sender straks alle pengene til Afrika i forvisning om at vi også i USA vil have øjeblikkelig succes.....med det resultat at vi året efter alle havner på socialhjælp i San Francisco.
1982	Jeg blaffer fra San Francisco-filmfestivalen tværs over USA til NY og 8000 km gennem Afrika for at finde egnede bistandsprojekter, som vi kan støtte. Beslutter at købe landbrugsmaskiner til Batsiranai for 800 tidligere frihedskæmpere og at bygge en skole i Nyafaru i Zimbabwe for hjemvendte flygtningebørn. Siden finansierer vi hospitalet i SWAPOs guerrillalejr Kwanzu Zul i Angola, som ledes af Namibias nuværende sundhedsminister. Smugler hemmelige dokumenter for ANC fra Harare til en modstandsgruppe i Botswana, som udslettes af sydafrikanske elitetropper få dage efter. Åbner samme år vores faste teater for showet i San Francisco, mens nogle i kollektivet viser showet i universiteter og kirker fra Canada til Mexico. Blaffer 16.000 miles gennem USA's ghettoer med min 2-årige søn (for at han ikke skal blive negativt påvirket af de hvides racisme). 16 år senere blaffer han samme rute alene og snart efter jorden rundt. I 1982 har jeg opregnet 22 af mine tidligere venner, som er blevet myrdet, og opgiver længere at holde regnskab.
1983	Arbejder på den amerikanske udgave af bogen hjemme i kollektivet i Købmagergade, som jeg langsomt omdanner til bopæl for 66 arabiske flygtninge i en årrække. Flere amerikanske forlag ønsker at udgive bogen, men da ingen har nogen sorte ansatte, beslutter jeg mig til selv at udgive den for at kunne lade mine sorte venner i bogen sælge den sammen med kriminelle og hjemløse. Flere af mine gadesælgere bliver dog myrdet i 80'ernes crack-vold inden de får afregnet med mig. Men det hele er langt morsommere end at slås med mine europæiske forlæggere.
1984	Begynder mine faste turneer i USA's universiteter med hovedsæde i New York og bliver snart den mest benyttede foredragsholder i USA's collegehistorie. Nomineres 4 gange til studenternes humanitære fredspris. I mange eliteuniversiteter SKAL alle de nye studenter se mit show inden de starter universitetet, men jeg opgiver efter nogle år dette, da jeg ikke kan holde varmen i august ud.
1986	En særlig slem groupie forfølger mig overalt i USA og ødelægger min bil flere gange for at få opmærksomhed. Hele mit showudstyr til 150.000 kr stjæles ved bilindbrud i en ghetto mens jeg en sjælden gang sover indendøre frem for i bilen og min bogdistributør bliver dræbt. Min familie flytter til Boston i et år for at hjælpe mig med bogdistributionen. Min far er med på den første af tre turneer - og finder til mit første show i MIT en ny kone.
1987	Begynder mine racismeworkshops i skolerne og ansætter Tony Harris som medhjælper. Pia Tafdrup er med på sin første af tre turneer med mig, som inspirerer hende til mange digte. Præsident Reagans taleskribent forlanger "equal time" til at præsentere regeringens synspunkter efter min halvårlige forestilling i Harvard University, hvor jeg snart har 18 forestillinger. Når lige hjem fra USA til min datters fødsel.
1990	Inviteres af præsident Nujorma til Namibias uafhængighed, men er booket i Hawaii den uge. Samler massemorderen Woody op, som to dage senere forsøger at myrde en hel familie. Bliver forsonende budbringer mellem familien og Woody i fængsel. Mit fortsatte venskab med hans familie, hvori alle mændene har myrdet sorte, bliver til en ny rystende og pædagogisk del af mit show og mine workshops om barndommens skader.
1991	DRTV laver filmen "Jacob Holdt i Amerika" om mit arbejde i USA. Laver Bolivia show for ulandsorganisationen CARE. Det amerikanske Tv-selskab PBS følger mig rundt for at lave en film om mig og Jacob Riis.
1992	Jeg anklages af Ekstrabladet mm. for at have været KGB-agent indtil Information og jeg fremlægger beviserne for at jeg samarbejdede med præsident Carters menneskerettighedsudsending Charles Pinderhughes og effektivt fik standset min bog, hvorved jeg mistede store bogindtægter. Dobbeltagenten Gordievskij afslører hvordan KGB's topchef, Andropov (Sovjets senere leder), har læst og billiget mit filmmanuskript - uden at vide at det var forhåndsgodkendt af Carters udsending og med dennes noter i. Præsident Carters datter Amy, som jeg hyppigt bor hos i Brown University, inviterer mig senere til middag med Carter, da hun hører hvordan jeg snød KGB til fordel for hendes fars menneskerettighedspolitik. Raceoprøret i Los Angeles giver mig mængder af foredrag i universiteterne, som pludselig bliver opmærksomme på ghettoproblemerne.
1993	Jeg får aflyst en stribe shows i USA, da de hyggelige egyptiske fyre, jeg altid hyggesnakker med i magasinet, hvor jeg opbevarer mit udstyr, sprænger World Trade Center i luften. FBI frygter at resterne af terrorbomben vil selvdetonere mit opbevaringssted. Laver efter nogle knivdrab i samarbejde med M.L.Kings datter, Yolanda (som samtidig viser mine billeder for præsident Clinton i The Kennedy Performing Art Center), et stort ”Stop Volden” arrangement i Christianias Grå Hal for 2000 tilskuere.
1994	Anita Roddick fra the Body Shop rejser rundt med mig blandt de sorte i sydstaterne for at forsøge at hjælpe dem, men skriver siden i sine bøger at det er den mest håbløse fattigdom hun har mødt i verden. Efter 10 års fravær i USA starter jeg igen showet i Danmark pga. den stigende racisme. Begejstres for præsident Clintons og Carters invasion i Haiti og flyver straks dertil for at følge "our boys in action." Flytter ind i det fattigste og mest voldelige område Cite Solei.
1995	Anita Roddick sender mig til Nepal for at lave benefit shows for de AIDS-ramte – og kongefamilien. Fotograferer også i Nepal for CARE samt i Thailand/Cambodia.
1996	Har den norsk kvinde, Eli Sæter, med på min turne, som efter sit rystende møde med mine venner i en massemorderfamilie skriver den norske bestseller ”en amerikareise”. Laver shows og workshops for etniske minoriteter fra hele verden for AISEC i Polen. Det norske Utlendingsdirektorat finansierer en ny norsk udgave af mit show for at bekæmpe den voksende racisme i norske skoler. Flere nazister siger i medierne at showet har omvendt dem, hvilket giver mig en masse ny turneer i Norge.
1997	Begynder efter 6.500 forevisninger at trappe mine opslidende turneer ned i USA for at besøge og fotografere mine venner i ghettoerne mere. Fotograferer under orkanen Mitch i Guatemala for CARE.
1999	For min indsats i Guatemala bliver jeg af CARE’s Guatemala-direktør headhunted til at fotografere for CARE i Kosovo og følger de hjemvendte albanere hjem til afbrændte huse og slægtninge i massegrave. Rejser rundt med prins Joachim i Bolivia.
2000	Løber Danmark på kryds og tværs – 1247 km fra Elben til Skagen og Blåvand til Kalmar – for at afstresse. Passer om sommeren min kræftsyge far, som dør om efteråret.
2001	Bliver af Rundetårn inviteret til at lave min første fotoudstilling nogen sinde med 254 billeder. Der kommer 60.000 besøgende på to måneder. Samme år bliver jeg af IBIS inviteret til at lave et Afrika-show fra Namibia og Sydafrika, hvor jeg deltager i FN’s racismekonference. Inviteres af Sam Nujorma til præsidentpaladset, men flytter i stedet ind hos nogle lesbiske i slumkvartererne og deltager aktivt i deres kamp mod den homofobiske præsident – min tidligere allierede i kampen mod apartheid. Laver homofobi workshop for 100 homoseksuelle i Windhook. Møder adskillige unge, som fortæller mig at de ikke ville have været i live hvis jeg ikke (med matchende midler fra EU) havde bygget Kwanzu Zul under frihedskampen. Disse møder bevæger mig stærkt. TV-stationen DK4 laver film om mit arbejde i USA og finder på at konfrontere mig med den værste Ku Klux Klan-leder.
2002	Begynder at arbejde med Ku Klux Klan i USA, laver mængder af interviews til en kommende DVD om racisme med medlemmerne om deres hyppige mishandling i barndommen. Begynder på opfordring af Filminstituttet sammen med et professionelt filmhold at søge støtte til denne DVD for lærere over hele verden og til en digitalisering af showet, men får afslag alle steder. Jeg kaster mig mere aktivt ud i integrationskampen i Danmark og bliver valgt ind i bestyrelsen af Kritiske Muslimer og Mixeurope. Holder foredrag med Sherin Khankan om ”Islam og racisme”. Begynder samarbejde med Lars von Trier på tre film. Laver research på "Dear Wendy" i USA for ham og billedsekvens i "Dogville". Min ekskone dør.
2003	Begynder at eksperimentere med Ku Klux Klan og bringer bl.a. en sort kvinde med mig. Sammen arbejder vi aktivt for at få klanlederen løsladt fra fængsel, da jeg ved et tilfælde opdager at han er uskyldigt dømt. Amnesty International - min faste arrangør af showet i Norge - nægter dog at støtte min kamp for denne samvittighedsfange. Efter at have set "Amerikanske Billeder" bliver Lars von Trier inspireret af temaerne om internaliseret undertrykkelse og fortsat slaveri blandt de sorte til at lave "Amerikanske Billeder som komedie". Han overlader derfor "Dear Wendy" til Thomas Winterberg og laver i stedet "Manderlay".
2004	Inviteres til at udstille mine billeder i senatet i Washington – både i rotundaen og i the Caucus room, hvor Watergate og McCarthy-høringerne fandt sted – i anledning af at præsident Bush har underskrevet loven om at bygge et museum for de sorte.
2005	Udstiller jeg i Contemporary Art Museum i Chicago. Og om efteråret i Hayworth Gallery i London og i Milano. Franske kuratorer opdager mine billeder som ”fine art” og begynder at arrangere udstillinger rundt i Frankrig. Har USA's værste Ku Klux Klan-leder med mig i bilen rundt for at besøge mine sorte venner i mit langvarige forsøg på at få ham ud af klanen.
2006	Udstillinger i Mulhouse, Toulouse, Rouen, Bretagne og alperne med flotte anmeldelser i Le Monde og andre medier. Fotograferer de sortes racisme mod pygmæerne og andre marginaliserede stammer i Uganda.
2007	Udstillinger i Essen, Luxemburg, Svejts, Prag mm. Det tyske kunstforlag Steidl udgiver min bog ”Jacob Holdts Amerika 1970-75” over hele verden. Rejser med tysk filmfotograf rundt i USA for lave interviews med de fotograferede i mine bøger. DR2's Tv-program om min tur med klanlederen er planlagt til udsendelse i løbet af foråret.
	Supplerende oplysninger til mit CV: Mit billedarkiv med over 10.000 af mine billeder Oversigt over mest indflydelsesrige venner i mit liv Oversigt over 550 billeder af mig selv Oversigt over 1000 billeder af min kone 1800 billeder af min far (deriblandt fra min barndom) Billeder fra nogle af turneerne, hvor jeg efterhånden har haft 29 danskere med Oversigt og adgang til mine avisartikler Oversigt og adgang til mine anmeldelser i diverse lande Interviews med mig i USA og Danmark Oversigt og adgang til mine Tv og radioudsendelser Herunder bedste radioudsendelse om mit eget liv i Krunsj Og bedste Tv-udsendelse med min far om min rebelske ungdom Oversigt over mine medlemskaber og bestyrelsesposter Oversigt over mine 10,463 forfædre 4000 år tilbage i tiden Oversigt over strækninger jeg har blaffet Oversigt over strækninger jeg har løbet Oversigt over mine vigtigste sponsorer