Hjælpepræst
og formand for Studenterkredsen
I januar holdt jeg så
kandidatgilde. Grethe havde medbragt en del madvarer og sørgede
for smørrebrød med øl og snaps, senere punch og æbleskiver.
Vi var en 14-15 stykker, god stemning og nok af alt. Gæsterne
gik først ved 4-tiden.
Et par dage efter var der så kandidatgilde i
Allerslev, hvor Grethe, Ebbe og svigerfar og svigermor var
med. Og så var den embedseksamen bestået og fejret.
I
forårssemesteret fulgte jeg pastoralseminariets undervisning.
Det var kirkebogsføring, kirkeret, messesang, kateketik
(konfirmandundervisning), salmekundskab, homiletik (prædikekunst),
liturgik, psykiatri, religionspsykologi. Efter 6 års
teologiske studier var det ikke særligt spændende at sidde på
skolebænk igen. Pastoralseminariets forstander Halfdan Høgsbro
var direkte kedsommelig, vi voksne mennesker sad og løste
kryds og tværs eller læste romaner, alt imens han gennemgik
og kritiserede de prædikener, som vi havde holdt, idet vi
havde 4 gudstjenester, dvs. kun prædikenen i københavnske
kirker. Jeg var således i Skt. Stefans kirken hos pastor
Balling, et udmærket sted.
Der var dog to lyspunkter. Kirkeministeriets
departementschef gennemgik kirkeret, han havde en herlig tør
humor, der virkede oplivende i dette ellers knastørre fag.
Diakonissestiftelsens forstander pastor L.J. Koch havde
salmegennemgang, og det var meget værdifuldt, ikke mindst
hans gennemgang af Brorsonsalmer. I faget kateketik skulle vi
have nogle religionstimer med 6. eller 7. klasse i en af byens
skoler. Jeg var således på Randersgades skole, det skulle jo
forberede os lidt til konfirmandundervisningen.
Det var også obligatorisk at holde et par
andagter på hospitalerne. Jeg var således på
Kommunehospitalet, hvor jeg skulle holde andagt på en stor
16- mands stue. Det var ikke særlig rart. Patienterne var
bestemt ikke motiverede for sådan et åndeligt overgreb!
Et par andre oplivende momenter var der: en
lang week-end-tur til Lund, hvor vi besøgte det svenske
pastoralseminarium, så kirker i Malmø, Lund, Dalby, forelæsninger,
deltog i gudstjenester og fester. Men de svenske teologer var
meget selvhøjtidelige og stive, også deres omgivelser f.eks.
deres værtsfolk og pensionatsindehavere betragtede dem med
stor ærbødighed, tiltalte dem med "De" og
"hr. kandidaten". Det har nok for os danske teologer
været en fordel at læse i en storby, hvor man ikke regnede
en student for noget, frem for et rent ud sagt snobbet miljø
som i Lund, hvor man lå på maven for alt, hvad der havde med
universitetet at gøre.
Det
andet var en cykeltur i Sønderjylland. Med tog til Kolding,
cyklede over Christiansfeld, Haderslev til Hoptrup højskole,
hvor der var præstekonvent med to foredrag, videre over Åbenrå
til Burkal præstegård, med indkvartering i private hjem. Jeg
hos en hyggelig husmandsfamilie.
Over Sønderborg til Asserballe, hvor jeg
overnattede et par nætter og prædikede i Asserballe kirke om
søndagen. Cyklede videre til Høruphav, hvor vi i Høgsbros
sommerhus havde forhandling om emner som: " Hvad vil jeg
med præstegerningen?"," Duer vi til at være præster?"
Gudstjeneste i Kegnæs kirke.
I maj havde vi genbesøg af pastoralseminariet
i Lund og sluttede af på pastoralseminariet med en middag hos
Høgsbro. Dagen før havde vi haft møde, hvor kirkeminister
Hermansen havde talt, og han fortalte mig, at han lige havde
underskrevet min udnævnelse til hjælpepræst ved
Grundtvigskirken.
Jeg var i løbet af foråret af sognepræsten
ved Grundtvigskirken Oluf Olsen blevet opfordret til at søge
den ledige hjælpepræstestilling, og det var gået i orden så
nu forelå en udnævnelse.
Fra foråret 1946 skal jeg da også omtale det
lille arbejde jeg havde for det grundtvigske soldaterarbejde.
Jeg skulle besøge de soldater, der var indlagt på de
forskellige infirmerier og Militærhospitalet, snakke med dem,
hjælpe dem med praktiske ting, sælge frimærker, skaffe dem
bøger osv. Sommetider fik man en god snak med een af
soldaterne, men som regel var de kun interesserede i de rent
praktiske ting. Men man lærte da lidt ved det, og tjente lidt
penge.
Februar
var jeg blevet formand for Studenterkredsen, idet den
hidtidige formand havde fået stilling i Rønne og flyttede
fra byen. Så jeg, der var næstformand, måtte overtage
hvervet. Grundtvigs Hus, hvor vi ellers holdt til, var blevet
beslaglagt af tyskerne et års tid før befrielsen. Vi havde så
fået lokale i Helligåndskirkens Sakristi, hvor vi kunne have
læsestue og kunne bruge kirkens mødesal til vore møder. Som
sædvanlig havde vi møde hver fredag, så der skulle
bestandig skaffes foredragsholdere og/eller underholdere.
Blandt foredragsholderne var frimenighedspræst Richard
Andersen, senere højskolelærer i Askov og mangeårig
medarbejder ved radioen. Professor Kuhr, min ungarske ven,
Bela Detrekoy underholdt med violin. Min fætter tidligere sømandspræst
i Hull talte om England under krigen. Professor Vilhelm Grønbech.
Højskolelærer Sigurd Juhl Andersen. Højskolelærer
Dahlerup-Petersen talte om Sydslesvig. Biskop Gudmund Schiøler.
Tegneren Jensenius: Hvad ler vi af?
Allerede i mine drengeår var jeg begyndt at
fotografere. Efterhånden havde jeg fået lidt bedre apparat.
Film og papir kunne man mærkelig nok stadig få, så jeg fik
bl.a. fotograferet meget ved befrielsen og dagene derefter og
har ligesidet haft det som hobby.
|