Halvt så mange,
dobbelt så godt?

»Var præsidenten ligeglad,
eller var han inkompetent?«

DET ER LIGE VED at være for meget af det gode. Pludselig lyder de fleste som den amerikanske samfundsrevser Michael Moore. Ovenstående citat stammer fra det borgerligt liberale ugemagasin The Economist. Og sådan er det hele vejen rundt. Republikanere og demokrater. Europæere øg amerikanerne. Borgerlige og venstreorienterede. Sorte og hvide.
""Der er nuancer, men alle er enige om at give USA's præsident tæsk for håndteringen at katastrofeberedskabet i kølvandet på orkanen Katrina. Eller som den konservative kommentator David Brooks skrev:
»Regel nummer et i den sociale sammenvævning siger, at mani krisetider beskytter de mest sårbare. Den regel blev trampet ned. At efterlade de fattige i New Orleans er den moralske ækvivalent til at efterlade de sårede på krigsskuepladsen.«
Vel er kritikken berettiget i den forstand, at USA har forsømt sine fattige, sin infrastruktur og sine offentlige institutioner til fordel for oprustning og skattelettelser for de rigeste.

MEN MAN FORNEMMER samtidig en vis skadefro pegen fingre? Den samme fornemmelse som Jacob Holdt havde, da han i slutningen af 1970'erne drog rundt i Danmark med sit lysbilledforedrag om racismen i USA. Til et frydefuldt begejstret publikum fortalte han, hvordan de hvide i USA selv var med til at skabe ghettoen. Han fortalte, hvordan de knuste de sortes håb i kølvandet på borgerretskampen. Hver gang mere end 20 procent sorte børn var kommet ind i en skoleklasse, trak de hvide deres børn ud. Hver gang mere end 20 procent sorte var flyttet ind i et kvarter, flyttede de hvide længere ud. Minder denne udvikling ikke om et eller andet i Danmark i dag? I København, Århus, Odense og en række større provinsbyer? Jacob Holdt beskrev lørdag i Information, at han under foredraget viste, hvordan de hvide til sidst selv bliver ofre for udviklingen, fordi de kom til at leve i frygt for at blive bestjålet eller slået ned af de marginaliserede.
»Ja, så husker jeg den skadefro latter i publikum: Hvor har de hvide amerikanere dog fortjent det, sådan som de opfører sig.«

Men Jacob Holdts pointe var netop et opgør med den selvtilfredse europæiske og danske pegen fingre. For nu ser vi de samme mekanismer udfolde sig i Danmark. Forskellene vokser. Danskerne flytter børnene fra den lokale skole, når de farvede børn kommer til. Eller flytter filet finere kvarter, hvor den høje ejendomspris holder sociale problemer på behageligafstand. Venstremand og kultursociolog Ejvind Vesselbo har fuldstændig ret, når han i Berlingske Tidende påpeger, at ghettoproblemerne heri Danmark stadig vokser trods regeringens såkaldte 'pakker':

»Regeringen må dels tage langt mere drastiske midler i brug, dels bruge mange flere penge, end der er sat af i dag. Vi taler om milliarder i stedet for nogle hundrede millioner. Gør vi det ikke, vil vi indenfor alt for mange år have gated communities med vagtværn og den slags, er jeg bange for«, siger Ejvind Vesselbo.

Tallene taler deres eget tørre sprog: I Danmark er der 550.000 almene boliger med én million beboere. 11981 boede kun 28 pct. af beboerne i områder med lave eller eller meget lave indkomster. Tallet har for længst passeret de 6o pct. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, folkepensionister og dagpengemodtagere er alle overrepræsenterede grupper i den almene sektor. Til gengæld er gruppen af beskæftigede underrepræsenterede. Der er allerede bolig-områder, hvor brandvæsenet ikke tør komme uden politiledsagelse, hvor ældre ikke tør gå ude om aftenen, hvor forsikringsselskaberne siger 'nej tak', og hvor gangbesværede ikke kan ringe efter en taxa, fordi chaufførerne ikke vil køre ind. Og problemerne tager til. Som Information beskriver i dag har antallet af danskere på overførselsindkomster trods flere års højkonjunktur nu rundet 900.000. En stigning på knap 40.000 siden VK-regeringen tiltrådte i 2001.

PROBLEMET ER - i Danmark som i USA - at vi som samfund afviser, at de privilegerede må tage et medansvar for at løse ghettoproblemerne. På grund af ideologiske blokeringer vil Ejvind Vesselbos regering ikke stille krav til de private udlejere og andels-boligforeningerne om at åbne dørene for de svagt stillede fra ghettoerne, selv om tilskud og skattefordele burde afhænge af viljen til at påtage sig et socialt ansvar. Kommunerne mangler en langsigtet plan-lægning, hvor man blander andels-, udlejnings- og ejerbyggeri. For slet ikke at tale om massive investeringer i gode billige udlejningsboliger.
Samtidig må staten give den almene sektor frihed til at investere i boligområderne for at rette op på de sociale problemer. Det er grotesk, at Folketinget forgylder boligejere gennem skattestoppet, men samtidig båndlægger eller direkte konfiskerer lejernes
penge via Landsbyggefonden. Det er tid til at tørre det skadefro smil væk og smøge ærmerne op. Efter et par udfald mod Bush er Michael Moore såmænd begyndt at samle ind til de orkanramte. I Danmark kan vi begynde med at tage fat på vores egne ghetto-problemer. Første stop er at aflive den selvgode løgn om, at de marginaliserede jo helst vil bo sammen med 'dem fra deres egen kultur'.

 

je

 Copyright © 2003 AMERICAN PICTURES