2. WA's løgn om mit forhold til den 137-årige eksslave Charles Smith



WEEKENDAVISENS MANIPULERENDE LØGN OM AT JEG HELE TIDEN HAVDE VIDST AT DER VAR FUNDET BEVISER FOR CHARLES SMITHS LØGN OM HANS ALDER........
..........SKØNT MIN EGEN AVIS, NEW YORK TIMES, OG MIG BEKENDT INGEN ANDEN STØRRE AMERIKANSK AVIS NOGENSINDE HAVDE SKREVET OM DET !!!




I dette tilfælde postulerer Weekendavisen at jeg har ført mine læsere og seere bag lyset i mange år ved at beskrive en 134-årig eksslave uden at fortælle at han har løjet om sin alder. Få orkede at læse igennem avisens lange nørdede artikel, så læseren blev af den manipulerende overskrift "Løgneren og vagabonden" forledt til at tro, at det var mig, der var både løgner og vagabond. Her fik Weekendavisen mig igen lokket i en fælde, idet skribenten Johs Lynge blot skrev en kort e-mail om jeg ikke vidste at "Charles Smith historien for mange år siden var debunket".


New York Times' artikel nøjagtig som den fremstår
i avisens arkiv fra 10. juli 1979



5. juli 1976 skriver avisen at Charles Smith er
officielt anerkendt som den ældste amerikaner


 

I min travlhed lige inden min USA-rejse fik avisen mig til hastigt – og altså for anden gang - at svare på noget, jeg ikke først havde fået til gennemlæsning. Da jeg ikke kendte ordet "debunket" troede jeg at han mente at der havde været tvivl om hans alder og svarede straks uden at undersøge sagen – også for ikke at fremstå som naiv - at jeg og mine medarbejdere selvfølgelig havde haft vores tvivl om så høj en alder.
Jeg mente bl.a. at tvivlen havde været udtrykt i et avisudklip fra New York Times, vi fik tilsendt til Amerikanske Billeder efter hans død. Nu kan jeg imidlertid efter at have fundet avisklippet i New York Times' arkiv se at der ved hans død aldrig var tvivl om hans alder. Vi hang nok også mest artiklen op på vores opslagsvæg i teatret, hvor vi viste lysbilledshowet, af stolthed over at verdens nok bedst researchede avis anerkendte at det var rigtigt hvad jeg sagde i Amerikanske Billeder.
Vi havde selv på grundlag af de mange detaljerede kendsgerninger i min timelange båndoptagelse med Charles Smith regnet os frem til at historien godt kunne passe selvom han måske kun var 119 år, hvilket jo ikke var helt så urealistisk. Men ingen kunne selvfølgelig nogensinde bevise noget om en mand, som var født i Afrika.
Så da jeg nu mange år efter så WA’s historie om, at der var fundet beviser for at CS havde fusket med sin alder, spærrede jeg øjnene op – ikke mindst fordi WA ikke havde forelagt mig disse beviser, da jeg udtalte mig, og derfor kunne opdigte en lodret løgn:
"Allerede i starten af 1980'erne, blev Holdt bekendt med, at Smith var en kendt lystløgner og langt fra 134 år gammel, men ikke desto mindre beholdt han historien i samtlige senere oplag af bogen og i sit foredrag, skriver Weekendavisen."



Weekendavisen brugte Google - opfundet lang tid efter Amerikanske Billeder

Siden har jeg talt med mine amerikanske medarbejdere fra dengang, Howie Pinderhughes, i dag professor i USA og David Miller, formand for "Democrats Abroad" herhjemme samt min medarbejder gennem alle årene i USA’s universiteter, Tony Harris. De udtaler enigt, at i alle de år vi kørte Amerikanske Billeder i USA og Europa har ingen nogensinde forelagt os beviser for, at Charles Smith løj. Den eneste måde, vi dengang hørte om nye kendsgerninger, var, når nogen sendte os en artikel om det. Ingen kan påstå at amerikanske universiteter ikke kan lave research, så når selv eliteuniversiteter som Harvard og Yale brugte Amerikanske Billeder i deres undervisning er Weekendavisens angreb på mig jo også et angreb på dem. Tit gjorde profesorer og elever os opmærksomme på artikler, der viste ændrede forhold fra dem jeg havde oplevet ved selvsyn, hvorefter jeg rettede "fejlene". Men de var næsten altid til det værre - f.eks. N.Y.Times artikel om jordspiseri i år 2000 - og tit kunne jeg ikke bruge rettelserne i Amerikanske Billeder fordi de ikke var personligt oplevede. Dette var jo kriteriet for det jeg altid havde kaldt "En personlig rejse gennem det sorte Amerika", hvilket også var årsagen til at jeg i sin tid havde været i tvivl om hvorvidt en skildring af indianernes kamp hørte hjemme i bogen.

De artikler, som WA ved Googles hjælp, mange år efter har fundet har fundet om Charles Smith, er fra efter 2003, hvor de nye udgaver af bogen og showet for længst var publiceret. WA manipulerer derfor med den tids virkelighed over for læserne ved at bruge Google, der først blev opfundet, da Amerikanske Billeder var i sin nedtrapning.
Rent bortset fra at Wikipedia, hvor Johs Lynge har fundet frem til det, heller ikke fremviser nogle beviser, men blot henviser til nogle beviser fundet af en professor Alexander Leaf fra det universitet hvor jeg havde flest forestillinger – 18 i alt i Harvard for altid stuvende fulde huse.



Hvorfor har professoren som gerontolog eller hans Harvard elever så ikke gjort mig opmærksom på at Charles Smiths alder ikke kunne være rigtig? Selvfølgelig fordi sådanne researchere opererer i deres egen lukkede akademiske verden og fordi han selv i mange år begik den fejl at tro på at
hvad gamle mennesker sagde var sandheden. Vigtigst er at Wikipedia artiklen er fra 2009 og henviser til kilder fra 2005 og 2003, hvorfor det er Weekendavisen der fremstår som den største løgner ved at påstå at jeg skulle have haft mulighed for at kende sandheden om Charles Smith. Med andre ord er det en lodret løgn Johs Lynge skriver som fangende overskrift i en avis, der har ry for sin grundige research, at "historien har været en kendt and i 30 år":



Min sidste turne i USA sluttede nemlig i 2008 og var efter 2003 trappet så meget ned at jeg næsten ingen berøring havde længere med USA's akademiske verden - den eneste der kunne have påpeget det overfor mig. For selv om det et sted på Wikipedia fremgår at Charles Smiths vielsesattest blev fundet allerede 6 mdr. før hans død, fremgår det end ikke af lokalavisen fra hans by, som naturligvis havde været stolt af deres bysolding, som det ses herunder. Hvis ikke engang hans egen by fandt ud af hans fuskeri, hvordan skulle jeg dog så?




WEEKENDAVISENS LOUISIANA MANIPULATION MED SANDHEDEN

Værst for mig var ikke selve artiklen i WA, som de fleste læsere sikkert godt kunne gennemskue som værende helt ude på overdrevet for anstændig journalistik. Nej, sensationen var da de forelagde det for Louisiana og fik museet til at trække noget undervisningsmateriale tilbage, som det havde fremstillet for skolebørn helt uden min viden til brug for min populære udstilling "Tro, håb og kærlighed" i 2009.

M
ateriale, som jeg ikke vidste eksisterede, og som alligevel ikke blev brugt nu, hvor min udstilling for længst var taget ned.
Således manipulerede WA en påstand om "Jacob Holdts løgne" ud i de ukritiske medier, som fik det til at lyde, som om "Louisiana har måttet trække Jacob Holdts værker = Jacob Holdts udstilling tilbage."
Jeg husker hvordan redaktøren af artiklerne Søren Willemoes hoverede på sin Facebook profil da han kunne få denne overskrift i BT:



http://www.bt.dk/underholdning/den-maa-du-laengere-ud-paa-landet-med-jacob-holdt-louisiana-dropper-material

Hvorefter de andre aviser fulgte trop med hans "fake news":
 
http://www.fyens.dk/kultur/Louisiana-tilbagetraekker-materiale-fra-Jacob-Holdt/artikel/2778408
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kunst/louisiana-tilbagetraekker-materiale-fra-jacob-holdt
https://www.information.dk/telegram/2015/09/louisiana-tilbagetraekker-materiale-jacob-holdt
http://politiken.dk/kultur/art5587888/Louisiana-tilbagetr%C3%A6kker-materiale-fra-Jacob-Holdt

Mens min bog i forordets præmis aldrig foregav at være et akademisk værk, men udelukkende en vagabonds rejseoplevelser, der genfortalte hvad folk havde fortalt mig, er det muligt at Louisianas undervisningsmateriale foregav at Charles Smiths beretning var historisk korrekt. I så fald burde museet have lavet grundigere research, men igen var deres materiale sikkert gået i trykken tør Wikipedias artikel kom på nettet samme år i 2009.
Det er i og for sig også ligegyldt, for når alt undervisningsmateriale i verden hele tiden opgraderes i takt med nyere forskning, var det så ikke nok at afkræve, at Louisiana ændrede nogle enkelte sætninger om Charles Smith? WA forlangte jo ikke, at jeg selv skulle trække hele min bog tilbage på grundlag af en fejlagtig sætning, men måske blot at jeg opdaterede den med nyere oplysninger, som ingen omkring mig i universiteterne hidtil havde kendt til. 
Dette blev uden tvivl den sag som skadede mig mest, da den bragte sandhedsværdien også af hele min Louisiana udstilling i tvivl. Men som jeg viser det her var det hele baseret på Weekendavisens kalkulerede fordrejning og løgn om at jeg kørte rundt i mange år med en løgn om Charles Smith. En løgn som de ikke var sluppet af sted med hvis de først havde ladet mig gennemlæse deres artikel om hvordan de misbrugte min egen tvivl om Smiths alder. De fleste mennesker vil sikkert udtrykke deres tvivl om hvor vidt Gud eksisterer, men hvilken seriøs avis ville mon udnytte en sådan ærlig tvivl til at hævde at "Jacob Holdt har viden om at Gud ikke eksisterer"?
Og hvad siger så den vigtigste kilde om Charles Smith, selve USA's nationalarkiv "Library of Congres"?
I USAs officielle rigsarkiv står Charles Smith stadig optegnet som tidligere slave!!!



http://memory.loc.gov/cgi-bin/query/r?ammem/afcesn:@field(DOCID+afc9999001t17510)

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvem der har ret, USA's nationalarkiv eller Wikipedia, for som jeg sagde i Weekendavisen gør det ingen forskel for min brug af Charles Smith i Amerikanske Billeder, hvor historien ikke handlede om hans alder. Højst sandsynlig har Charles Smith blot overtaget sin fars eller en nær slægtnings historie og genfortalt den med sin afrikanske accent (med de mange overraskende og overbevisende minutiøse detaljer, som han afslørede i min timelange båndoptagelse med ham med talrige avisudlip hængende på hans væg fra USA's førende aviser såsom Los Angeles Times, der havde udråbt hamj som æresborger af LA). 
For hans historie var jo sandheden for millioner af stemmeløse slaver, der på den måde var blevet bragt fra Afrika til slaveri i USA. Og derfor er det også let at korrigere historien i min nyeste udgave af Amerikanske Billeder, der jo altid er blevet opdateret i takt med den seneste forskning.

OMVENDT BEVISBYRDE
Hvis jeg virkelig havde ønsket at skjule sandheden om Charles Smith for mine læsere og seere burde det vel være for i værkets interesse at gøre min historie mere interessant? Men straks jeg fandt ud af kendsgerningerne omkring Charles Smith ændrede jeg sætningen om ham i min bog og i dias-showet.
Så lidt skulle der til, som det ses her. Og har bogen eller hans (sandsynligvis nedarvede) beretning ændret spor karakter af den grund?


Men hvis jeg var blevet forelagt Weekendavisens artikel forinden og havde vidst hvordan Johs Lynge ville fordreje mit svar til en lodret løgn, ville jeg uden tvivl have formuleret det lidt bedre end som det ses her:

Weekendavisens oprindelige artikel          Mit uforberedte svar i Weekendavisen

 



Tilbage til oversigt over Weekendavisens "fake news"