|
Lokalavis om min arrestation sendt hjem til min
far. Jeg prøvede at snakke mig ud af det ved vise pressepapirerne
min far havde fået Kristeligt Dagblad til at lave og en lang
"republikansk" historie om mit møde med præsident Nixons datter,
Reagan, John Wayne osv. Alt sammen sandfærdigt, men mystisk da min
korthårsparyk glev af i politibilen :-)
1. Var jeg i Wounded
Knee?
Weekendavisen skriver at jeg skulle have løjet om at være i Wounded
Knee, og
at jeg overhovedet ikke var
der. Det er udelukkende denne sætning fra kapitlet "Nederlag i Wounded Knee?" (side 49 i
bogen), der tolkes sådan:
"På det tidspunkt var jeg ikke særlig vant
til skyderi, og det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over
hovedet."
Her får Weekendavisen hele to sider til at gå med at vise
at jeg IKKE var i Wounded Knee. Det hele forvirrede mig under
journalistens krydsforhør fordi han havde foregivet at ville snakke
om noget helt andet i bogen, hvorfor jeg ikke fik forberedelsestid til at
læse hvad jeg havde skrevet 38 år tidligere (1977) og slet ikke kunne huske
selve begivenheden, der foregik langt
tidligere (1973) før et hav af senere oplevelser på landevejen.
Hovedanklagen var altså at jeg ikke havde kæmpet sammen med
krigerne i skyttegravene inde i selve landsbyen Wounded Knee, men
kun været tilstede i forsyningslejren lige i nærheden. Men for alle
os frivillige hvide der var tilstede blev begivenheden altid
sidenhen blot kaldt for "Wounded Knee" - ligesom det gjorde det i
verdensmedierne. Ikke ulig krigsveteraner, der snakker om at de
"kæmpede i Irak" hvadenten de var blandt de få ude i felten eller hørte til de lige så
nødvendige tropper i forsyningslejrene.
Og så skriver jeg det tilmed
korrekt i min bog:
"Næste dag tog han (den homoseksuelle
indianerleder X) mig med til forsyningslejren, hvor vi tilbragte den
næste uge."
På grund af indianerlederens forelskelse i mig tillod han
mig kun at komme med et stykke
af vejen ind til "knæet" (dvs. skyttegravene ved landsbyen
Wounded Knee) på de natlige ekspeditioner, idet han holdt
mig som sin fange i forsyningslejren. De flyvende kugler jeg beskrev
må hentyde enten til beskydningen fra "the goon squad",
da vi ankom den første dag, som beskrevet i historien, eller til de skydende
indianske krigere, når de øvede sig i lejren. Se under min længere
forklaring forneden. Men det er jo fløjtende ligegyldigt, da det ikke er det
hele historien handler om.
OMVENDT BEVISBYRDE
Nok så vigtigt er det nemlig at se på intentionerne bag historien. Hvis jeg
virkelig havde næret noget ønske om at beskrive mig selv som den
store heroiske kriger, der satte livet på spil ved at ligge i skyttegrave og
skyde på regeringen sammen med indianerne, ville det mon så ikke være så
dramatisk en historie at jeg ville fokusere hele kapitlet på dette
fremfor at udtrykke det i en eneste kugleskør sætning? De ville jo have
elsket mig på datidens danske venstrefløj hvis jeg havde skrevet
sådan.
Nej, tvært imod handler 90% af historien om at jeg lå i et intimt
"kvindagtigt" forhold både med den sørgende indianerenke Morningstar
og med den selvhadende homoseksuelle leder og i øvrigt beskrev
de indianske krigere bag oprøret som så rådne og korrupte, at jeg - modsat
alle de andre personer i bogen - aldrig har turdet siden at vende
tilbage til dem. Og ikke været særlig populær i indianerkredse siden.
Det er
jo det stik modsatte af hele den løgn WA manipulerer frem!!!
Har de overhovedet ikke
lært at læse tekster i et seriøst bogtillæg?
For kapitlet er jo netop skrevet som det kronologisk allersidste i min bog
(flere år efter de fleste af bogens mere autentiske breve) dvs. lige før
bogen skulle i trykken i 1977.
På det tidspunkt havde jeg i et helt år vist mit lysbilledshow i Danmark for fulde huse og været chokeret over at den
danske venstrefløj stadig her to år efter Vietnam-krigen sad fast i sin
revolutionære voldsromantik. Denne havde jeg selv gjort op med
ved året før Wounded Knee oprøret at blaffe rundt i Guatemala for at blive
guerilla og der indset at mere vold ikke var nogen løsning hverken
for mig eller for dette blodige land. Og oplevelserne i Wounded Knee fik
mig endelig overbevist om at ikke-vold var vejen frem ved "at give
sig helt hen til det enkelte menneske frem for en større utopi".
Præcis som jeg beskrev det i
Wounded Knee historien I STEDET FOR AT GIVE MIG I KAMP, sådan som
Weekendavisen forsøger at gøre det til i sin løgn om
"Jacob Holdts løgn".
Mange på venstrefløjen har ofte siden takket mig for at det var
denne - min ikke-voldelige
tilgang til kapitalister og undertrykkere i bogen - som hjalp dem
selv ud
af 70'ernes revolutionsromantik og munkemarxisme.
Så hvordan Weekendavisen kan få danske medier til at hoppe på deres
egen løgn om at jeg
skulle have forsøgt at fremstille mig selv som aktiv deltager i en
voldsromantiserende kamp er mig en gåde når bogen står på hylden i
så mange hjem - bortset fra deres dybere
intention om at få mig til at se ud som en løgner overfor læsere som
ikke kan eller gider at sætte sig ind i detaljerne bag deres
sensationelle "fake news" overskrifter. Muligvis har de
set mig som en venstrefløjsikon, der skulle slagtes, men jeg havde
jo allerede forsøgt grundigt at slagte mig selv som venstrefløjsikon
netop ved at skrive denne historie nøjagtig ligeså "tøseagtigt"
eller vejk-agtigt som jeg havde oplevet den.
Weekendavisen: Holder
Holdt?
Weekendavisens
interview med mig: Jan
Stage-metoden
At avisen fik held med forehavenet skyldes i høj grad at jeg aldrig
tidligere havde været under angreb i USA og derfor ikke anede uråd.
I det forvirrede interview med mig i avisen blev jeg helt uforberedt også
angrebet for om jeg overhovedet havde været sammen med indianerenken
Morningstar lige efter hendes mands død. Det fandt jeg for nylig et
godt troværdigt vidne på i Politikens mangeårige skribent og
forfatter, Thomas Bredsdorff:
Thomas Bredsdorff gav mig den nok
flotteste danske anmeldelse af bogen i sin tid, men var desværre
den første til at bruge den Jesus-sammenligning, som har forfulgt
mig lige siden og som muligvis er grunden til at Weekendavisen fandt
på at det var på tide at korsfæste mig :-)
Og med god grund, for mens avisen overhovedet ingen fejl kunne finde
i selve værket Amerikanske Billeder, fandt højreekstremisten Martin
Kasler, som avisen byggede alle anklagerne på, et avisudklip fra
Kristeligt Dagblad fra min venstreorienterede fortid i 1973, som der
vitterlig var fejl i.
Det
er den artikel jeg svarer på i mit angreb på Weekendavisens Jan
Stage-metoder her. (Dog er dette svar også noget forvirret fordi
jeg stadig befandt mig i sommerhuset uden adgang til alle mine
kilder, breve, dagbøger mm. inde i København. Jeg har stadig ikke
fundet dem alle frem, da jeg ikke orker at læse alle disse
kilometerlange breve fra min venstreorienterede ungdom før jeg skal
til at skrive kapitlet "Om at sige ja til indianere" i min
erindringsbog.)
Artiklen i WA starter med også at udtrykke tvivl om mit forhold til
indianerenken Morningstar. Det er lidt svært for mig at bevise, da
jeg modsat de fleste andre personer i bogen, ikke har bevaret
kontakten med indianerne fra Wounded Knee. Men jeg har et godt
indirekte vidne i en af
Hollywoods
helt store filmskribenter og producenter, Laeta Kalogridis, der
som elev efter et af mine mange foredrag i eliteskolen Davidson
College i North Carolina i flere dage kørte rundt med mig i
The
Great Smokies bjergene i vores forsøg på at finde Morningstar i
Cherokee reservatet, hvor hun og hendes dræbte mand kom fra.
Da min beskrivelse af Morningstar i historien jo ikke just er
flatterende for hende ville jeg nok ikke have turdet opsøge hende
blandt hendes egne hvis den var fuldstændig opdigtet!!!
Men det korte af det lange er at "Holdt
holder" i værket Amerikanske Billeder, for lige at svare på
Bo
Bjørnvigs indledende angreb. Men der var i kapitlet om Wounded
Knee enkelte sætninger som godt kunne have været udtrykt
klarere. Mine mere detaljerede baggrundsoplysninger om hvorfor de
ikke blev det fra begyndelsen samt lidt om de fejl jeg selv begik i
mit langt mere blodige slag med Weekendavisen kan interesserede læse
om for neden.
Men at Amerikanske Billeder holder er indlysende, for så lidt skulle der til for at ændre sætningen/misforståelsen i
den nye udgave af bogen fra 2016:
Bogen 1977-2011
Ny bog fra 2016
 
|
Læs min forklaring her om
hvorfor kapitlet
blev skrevet, så det så let kunne misforstås.
Tilbage til indeks
|
