|
FORKLARING
TIL MINE AFSKEDSBILLEDER MED LISE NØRGÅRD
Første
billeder af Lise i kirken fra 2018:
Min hund Tajo, som er vant til at
komme i Kathrines hundevenlige kirke,
lagde sig straks for Lises fødder ved deres sidste møde i
kirken, da den kunne mærke at hun elskede hunde. Jeg opsøger
normalt aldrig intellektuelle kendisser som Lise, men hun
sendte sin ven
Jens Chr Wandt, som ses syngende til
hendes begravelse, ned til mig for at sige, “Den
gamle dame har sendt bud efter dig.”
Så gik jeg genert op for at se hvad hun ville mig og
begyndte undskyldende at vrøvle at jeg da også havde set
lidt af Matador. (I min skamfølelse over aldrig at have set
det da det kørte i de år jeg var i USA). Men heldigvis gad
Lise ikke at snakke om det. “Nej jeg vil høre om Amerikanske
Billeder” og så viste det sig at hun huskede indholdet af
min bog næsten bedre end mig selv. Så jeg lovede mig selv at
jeg nok skulle få set Matador inden hendes jordefærd
......og havde derfor ikke bestilt andet hele ugen end at se
denne herlige gamle danske folkekomedie.
Selve Lises begravelse:
Og netop Matador talte Kathrine Lilleør så morsomt om i sin
tale at også
min gamle rejseledsager Søren Pind
af og til måtte trække på smilebåndet. Kun Kathrines mand,
min gode ven Joakim Lilholt,
havde ikke fattet at Lise ønskede sig en fest til afslutning
af sit rige liv. Han sad som det ses på sin bænk og lignede
en der lige havde mistet sin gravhund :-) Eller i al fald
en god ven. Og det havde han jo også.
Forklaring på mine
TV-billeder:
Jeg så måske
også selv lidt trist ud,
men det skyldes at jeg var henvist væk fra min sædvanlige
plads bag en højtaler ned til bagerst i kirken, hvor jeg
havde svært ved at høre. Derfor valgte jeg i stedet at se
begravelsen via den live tv udsendelse på min iPhone for at
kunne høre. Så kunne jeg også samtidig bekvemt fotografere
det hele gennem TV-kameraerne når der nu var fotoforbud den
dag for slumfotografer som mig.
Men resultatet var at jeg hele tiden på skærmen også så
distraherende sms’er klikke ind fra gamle skolekammerater i
hele landet, “Jacob, hvorfor hører du nu igen ikke efter
hvad der bliver sagt?”
For folk kunne jo se i tv-udsendelsen at
jeg hele tiden kiggede ned
mens alle andre i kirken kiggede op og modsat mig så ud som
om de hørte efter Kathrines gravtale. Men nu har I så fået
forklaringen på at jeg jo netop forsøgte at høre efter med
andægtigt bøjet hoved. Og ind i mellem lykkedes det mig
tilmed at løfte hovedet for at tage en Tv-selfie som bevis
for at jeg virkelig lyttede intenst til Kathrines ord, som
netop tog udgangpunkt i Lise Nørgårds evne til at lytte. |
