Jörg Meyer var en af de første frivillige i Amerikanske Billeder allerede i 1977. Dengang "hed" han Rudi Samiec og var litteraturstuderende fra Vesttyskland, sagde han. I virkeligheden var han en DDR-spion fra STASI, som var sendt til Danmark - vist nok for at
spionere mod CIA - men som langt hellere ville lave idealistisk frivilligt arbejde. Overalt blev han enormt afholdt og snart blev han min højre hånd i arbejdskollektivet "Amerikanske Billeder." Han oversatte mit show til tysk og lavede derefter den smukkeste
indtaling vi havde på noget sprog. Da jeg havde travlt med foredrag endte han sågar med at lave mit amerikanske show. Da vi skulle til at oprette en bestyrelse i "American Pictures Africa Foundation" var der derfor bred enighed om at Jörg skulle være en af de 5
bestyrelsesmedlemmer - altså ansvarlig overfor myndighederne.
Men pludselig en dag var han væk og i et halvt år kunne vi ikke oprette fondet pga. hans forsvinden. Pludselig en dag blev jeg afhentet af politiet og forhørt og fandt så ud af at Jörg havde spioneret for DDR. Det var vi nu ligeglade med. Vi var ret sikre på i
gruppen at han ikke kunne have lavet noget skadeligt, da han jo altid havde været hos os. Desuden elskede han Danmark. Så vi fik "smuglet" et kæmpe filmudstyr ind i fængslet, hvor han nu fortsatte med at lave frivilligt arbejde for os og indtalte filmudgaven med
fængslets smækkende døre i baggrunden. Da min søn skulle på sin allerførste "udgang" efter fødselen kunne vi derfor ikke tænke på noget mere naturligt sted at tage ham hen end i fængsel for at besøge vores allesammens elskede "Rudi," som her vasker hale på ham i
fængselscellen. Da Jörg blev genstand for den store spionudveksling mellem Vest- og Østtyskland pålagde DDR ham ikke at kontakte os i 7 år. Men kort før murens fald ringede han os op og vi styrtede derned for at besøge ham. Her ses han med Tony Harris.
|
