Marius Ibsens tale til min

60 års fødselsdagsfest

 

Kære Jacob,

Du har før talt for mig og også skrevet om mig, men jeg har egentlig aldrig talt for dig. Det må vist være på tide at gøre den fejl god. Og du har jo i invitationen ønsket en gentagelse af vor barndoms fester med umådeligt lange taler. Det skal du få.

 

Tak

Altså: Tak for 50 års venskab. Tak for ungdomsårene sammen, da vi fulgtes i bussen til Esbjerg og når vi diskuterede verdenssituationen sammen med Ingrid i præstegården. Tak for mange intense diskussioner gemmem alle år. Tak for din lange epistel fra Island for mange år siden og dine lange julebreve, selvom man indimellem kan føle trang til at sige som dirigenten ved generalforsamlingen: Jeg gør talerne opmærksom på, at der også vil være mulighed for korte indlæg. Tak for din omsorg, der viser sig i sådanne småting som at du lånte os din bil i USA og at du tog dig pænt af vores Martin, da han var 18 år og på high school i det store land. Tak for forbindelserne siden hen og for den stilfærdige konkurrence på maraton-området

 

Beundring og misundelse

Jeg har egentlig altid beundret dig og inderst inde misundt dig lidt. Det begyndte med, at du derhjemme i Fåborg var  jo præstens søn, hvilket ikke var så lidt dengang, mens jeg var en almindelig bondeknold.

Og i skolen kunne du så meget mere end jeg. Ganske vist fik jeg højere karakter, men det var jo bare fordi jeg læste lektierne. Du kunne mange andre ting. Du kunne tegne, du afslørede allerede dengang til blik for sære eksistenser og vinkler, som har gjort dig til sådan en god fotograf. Faktisk begyndte din fotograf-karriere med, at du smalfilmede, blandt andet vores heroisk berømte tur til Tyskland.

Du var meget bedre til atletik (ikke mindst højdespring). 

Du kunne sågar spille klaver.

Du havde et suverænt komisk talent overfor lærerne.

Du var altså mangesidig.

Og så skal det siges, at du så fantastisk godt ud, hvilket sammen med dine øvrige egenskaber, heriblandt en omsorgsfremkaldende ubehjælpsomhed,  førte til, at du meget hurtigt fik stor succes hos det andet køn. Hvis I ellers kan huske hvordan det var dengang, så forstår I også, at det kunne man godt være misundelig på.

Det skal siges, at jeg er særdeles tilfreds med den station jeg endte ved, hvad angår det andet køn, og det synes jeg også du har grund til at være. Jeg håber du selv er klar over, hvad du skylder Vibeke.

Men du har – kan man vist roligt sige – haft mange flere mellemstationer.

 

Dine egenskaber

Min beundring har sin gode forklaring i dine bemærkelsesværdige egenskaber. 

Her er der grund til først at nævne din uforfærdethed. Du turde allerede i skolen alt det vi andre ikke turde og du tør fortsat det vi pæne mennesker ikke tør. Rejse rundt i verden uden penge, færdes i ghettoen, lade være at tage en uddannelse. Og alligevel klarer du dig. Nærmest ved en tilfældighed udvikler du et fotoshow, som foreløbigt har kunnet holde i 30 år.

Nu skal det hertil siges, at du godt nok er god til at lade forstå, at det hele sådan bare var nogle billeder, du havde taget, og som du satte musik til. Men vi er nogle, der godt ved, at der også ligger en stor og målbevidst arbejdsindsats bag. Vi ved, at der bag det ubekymrede og uorganiserede gemmer sig en hård arbejdsdisciplin, en vilje til at rejse i månedsvis i USA fra show til show, en energi til stadig at opsøge gamle venner og opnå nye, så showet kan fornys, et forsæt om at følge med den teknologiske udvikling. Det er den samme viljestyrke, som har sat dig i stand til at løbe gennem hele landet.

Og helt ærlig, så er du rigtigt god til markedsføring. Ikke siden Simon Spies har et skæg været så kendt i Danmark som dit.

Denne disciplin er der også grund til at have respekt for.

Og så beundrer jeg idealismen. Du tror på noget, du slås for noget, og du tager omkostningerne, som de kommer, hvor vi andre måske dukker os og tænker på karrieren og det gode omdømme. Du vil, står der i den berlingske avis, ikke kaldes en hippie. Men en gammel 68er, det er du. Og du mener stadig det hele, endda så meget, at det indimellem kan se ud til, at alle, der er uenige med dig, per definition er racister og har haft en ulykkelig barndom.

Den kritik, du kan have af andres forstokkede meninger, er heldigvis kombineret med en stor omsorg for dem som person. Du er dine venners ven. Skulle en stor katastrofe karrieremæssigt eller personligt overgå mig, er jeg helt tryg ved at kunne regne med din hjælp og støtte.

Og så er du i besiddelse af både en meget stor charme og en fantastisk evne til at leve dig ind i andre menneskers levevilkår og tankesæt. Det er ikke nogen tilfældighed, at du er kommet tæt på høj og lav.

Jeg har altså altid set op til dig, så meget endda, at jeg insisterede på, at vores yngste søn skulle hedde Jakob, godt nok stavet med k.

 

Vores gensidige hjælp

Du har altid sagt, at jeg har hjulpet dig meget. Men du har været til mindst lige så stor hjælp for mig. Ikke bare ved at præsentere et forbillede, i nogle henseender i alt fald. Men også ved at skrive om mig på din hjemmeside. Jeg har flere medarbejdere, som har fortalt, at da de var i tvivl, om de skulle søge job i Gladsaxe Kommune, så slog de kommunaldirektørens navn op på google – og så kom din hjemmeside frem, med alt det pæne du der har skrevet om mig. Flere af dem – og det er ikke de ringeste – har sagt, at de så tænkte, at  måske alligevel ikke var så kedeligt at være i kommunen, ikke så meget på grund af det du skrev, men fordi jeg havde dig som ven. Da jeg i anledning af min runde fødselsdag blev interviewet til den lokale presse, var det da også din hjemmeside, der havde fanget den unge journalists opmærksomhed, ikke mine gode gerninger hvad angår kommunens økonomi.

 

Tak og fremtid

Altså: Endnu engang tak for de 50 år. Jeg ser frem til også fremover at være sammen med dig og Vibeke.

Vi må definitivt få afklaret, hvem der er den bedste maratonløber inden vi bliver 70. Jeg er mig pinligt bevidst, at du foreløbig har den bedste tid, og jeg er overbevist om, at du som sædvanlig kan demonstrere din overlegenhed, hvis du virkelig vil.

Og så spekulerer jeg på, om dit tilbud om at rejse med dig i USA også står ved magt, når jeg bliver pensionist.

 

Hurra eller skål som det nu falder

 

 

 

Tilbage til Marius Ibsens indeks