Kosovo – kristnes forsøg på nyt holocaust

Albanere og serbere har lige fra Illyriens tid levet i tålt sameksistens i Kosovo uden helt så mange blande ægteskaber som f.eks. blandt serbere og muslimer i Bosnien. Efter at Kosovo blev erobret af Serbien i 1912 opfattede det albanske flertal forståeligt nok serberne som undertrykkere og var enten skeptiske eller negative over for dem. Under Tito levede de to befolkninger i voksende harmoni, men efter kommunismens fald kom et nationalistisk parti a la Dansk Folkeparti til magten i Beograd og indførte et apartheidregime, der fratog albanerne alle sociale rettigheder, adgang til universiteter, arbejde osv. Modsat DF førte de ikke kun etnisk udrensning i ord, men til sidst også i dåd gennem en kalkuleret fordrivelse af albanerne vha. massakrer og nedbrændinger. Tusindvis af familier blev jaget ud af deres hjem af serbiske militsstyrker. De blev ofte interneret i koncentrationslejre eller kørt ud på et øde sted og henrettet. Ligesom Bosnien overfor muslimer, Rwanda overfor tutsier, Tyskland overfor jøderne og USA overfor japanere tjener Kosovo som et skræmmende eksempel på hvor kort vej der er fra en retorik som Dansk Folkepartis til reel etnisk udrensning i et tilsyneladende civiliseret samfund.
Jeg havde ikke personligt nogen tilgang til Kosovo, men fik en vis indsigt i de ti års apartheidstyre under Milosevic gennem de foredrag jeg holdt i konfliktløs-ningsgrupper for sammenbragte kosovoalbanere og -serbere i Norge. CARE inviterede mig i dagene efter NATO’s befrielse til at følge de angstfyldte fordrevne tilbage til deres nedbrændte hjem med deres uvished om hvad der var sket med deres efterladte kære. Ikke alene var deres hjem forsvundet, men gang på gang blev jeg vidne til den fortvivlelse der opstod, når de genfandt ægte-fæller, børn eller forældre: Alle var de myrdet af deres serbiske naboer, som de før i tiden havde spillet kort med eller endog været i familie med ……indtil pludselig en nationalistisk galskab blev antændt i disse af Milosevics ”vi og dem” retorik - ikke ulig den, vi selv har giftet os med i dagens Danmark.