Jyllands-Posten 31.01.09

Muslimer og homoseksualitet

Jacob Holdt bestyrelsesmedlem af Kritiske Muslimer, Gernersgade 63, København

Søren Espersens påstand om, at muslimerne skaber en puritansk istid for homoseksuelle, hvori al leg er forbudt, svarer ikke til billedet, som legeglade, danske bøsser fortæller mig om.

Når de vil smide deres danske istidshæmninger, er de ofte sexturister netop i muslimske lande.

Få steder har de så let ved at finde endeløs sex som i de kulturelt konservative lande Egypten og Syrien, hvor der ikke er megen førægteskabelig sex.

Ligesom i oldtidens samfund (bl.a. Grækenland) og i USA's fængsler med stærk kønsadskillelse dyrker frustrerede heteroseksuelle mænd derfor sex med hinanden, hvilket netop giver danske bøsser frihed til SE's efterspurgte leg - bortset fra de distraherende frustrationer, de udtrykker, når deres ”legekammerater” pludselig midt under akten får øje på en smuk kvinde.

Alt er tilladt
Ud over diktaturer som Saudi-Arabien og Iran er denne ”leg” reelt ikke mere forbudt end i demokratier som Jamaica og Indien, dvs. alt er tilladt, bare det ikke kaldes homoseksualitet.

Mænd danser med mænd mere åbenlyst på ”bøssebarer” i Damaskus og Cairo end i jyske byer.

Selv medierne omtaler det. Syriens aviser skrev om en kvinde i Aleppo, der klagede over, at en nøgen mand løb over hendes terrasse. Til politiet forklarede manden, at han var flygtet fra fangenskab hos to mænd, som voldtog ham.

Men begge mænd gik fri, da de forklarede politiet: »Nej, det var skam en regulær handel. Vi gav trækkerdrengen fuld betaling i to dage for at udnytte ham.«

I Damaskus kaldte man ikke dette for homoseksualitet, men morede sig over, »hvor folk dog er skøre oppe i Aleppo«.

Da jeg i 1980'erne indkvarterede 40-60 arabiske flygtninge i min lejlighed - alle mænd - beskrev jeg analogt i avisartikler fordelene ved aldrig at bruge penge på mad med så mange ”kokke og tjenere” i huset.

Sandheden var, at jeg hyppigt blev opsøgt af danske bøsser, der efter natlige besøg af mine logerende var blevet bestjålet. Jeg skammede mig ikke over at blive bespist af bøsserne i flere år - udbytningen gik jo begge veje.

De vidste udmærket, at deres natlige integrationsleg ikke var med arabiske bøsser, men frustrerede flygtninge fra politisk og kønskulturel undertrykkelse. Ahmed Mohamud mente, at en muslimsk kvindes ubehag ved hans ”åbenlyse” homoseksuelle skiltning skyldtes islam snarere end hans omtalte kulturelle kontraktbrud med dette ”unævnelige”.

Hadefuld katolicisme
Men husk, at Koranen blandt monoteismens hovedværker skriver mindst om det, vi i dag kalder homoseksualitet - alt hugget fra Toraens historie om Lot.

Toraen og Bibelen er langt mere fordømmende og få religioner i dag så hadske som katolicismen.

Men skønt 25 pct. af amerikanerne er katolikker, viser ingen statistikker, at disse står for flere fysiske hadovergreb på bøsser end andre religioner. Jeg fornemmer, at overfaldene mest kommer fra folk uden rod i en religiøs opdragelse.

I min fortolkning fordømmer Toraen, Bibelen og Koranen overhovedet ikke homoseksuel kærlighed, som var et ukendt begreb i oldtidens kærlighedsløse, tvangsægteskabelige samfund.

Derimod angriber de ligesom de fleste nutidssamfund udenoms- og førægteskabelig sex.

Hvis man ikke var rig og voldtog sine slavinder (hvilket var o.k. med Gud, kære fundamentalister) kunne dette som sagt på den tid kun opnås ved ”at ligge med en” af samme køn, som Vorherre kalder det i sine abrahamiske skrifter.

Så jeg må delvist medgive Søren Espersen - hvorfor fortsat diskriminere mod de fattiges leg, alle I gode ”bogens folk” verden over?

Ahmed Mohamuds svar i JP 07.02.09

http://jp.dk/meninger/breve/article1595645.ece

Homoseksualitet er forbudt i islam

Ahmed Mohamud sygeplejerske, Syriensvej 8, 2., København S

Alle homoseksuelle, der er kommet ud af skabet, som det vist hedder, når bøsser/lesbiske fortæller deres kære og folk omkring sig om deres seksualitet, ved, hvad det vil sige at være fri for denne hemmelighed.

Glæden ved at være fortrolig med sine forældre, venner i skolen eller arbejdskolleger om sin seksualitet og forelskelser kan næsten ikke beskrives med ord.

Personligt græd jeg spandevis af glædens tårer, mens jeg sad i et fly på vej hjem fra en uforglemmelig tur fra Berlin, da jeg endelig besluttede mig for at komme ud af det grusomme skab.

Derfor var det for mig som at få en spand koldt vand i hovedet at læse Jakob Holdts indlæg JP 31/1. Han skriver om glæden ved, at danske mænd rejser til Mellemøsten, hvor sex blandt mænd er udbredt, bare det ikke betegnes som homoseksualitet. »Mænd danser med mænd mere åbenlyst på bøssebarer i Damaskus og Cairo end i jyske byer.«

Ja, men i jyske byer kommer der ikke politi og anholder bøsser og lesbiske og putter dem i fængsel og voldtager dem som i Cairo og Damaskus. At gifte muslimske mænd dyrker deres homoseksualitet i det skjulte, er ikke noget at juble over.

Mange aspekter
Homoseksualitet handler også om kærlighed, nærvær, retten til at bo sammen og arve hinanden - ikke kun sex og hemmeligt møde i mørke stræder og gader.

Du skal prøve at forestille dig, JH, at dit liv med kone og børn, og hvad dertil tilhører, skulle skjules og gemmes væk. At du ikke kunne invitere din kone til familiesammenkomster etc.

Homoseksualitet er forbudt i islam, og de fleste lesbiske og bøsser i muslimske lande kan ikke/tør ikke udleve deres seksualitet. Imamerne lægger aldrig fingre imellem, når de fordømmer de seksuelle minoriteter. Det gælder også de såkaldte moderate imamer herhjemme.

Tillige hævder du, at Koranen ikke fordømmer de homoseksuelle, og at homofobien blandt muslimer skyldes mere ”kulturelle kontraktbrud”. Hvis det er dit alvor, at homoseksualitet ikke er forbudt i islam, så bed imamerne, som du flittigt taler med, om at skrive en artikel om emnet til JP.

Jeg er træt af al den perspektivering, der er, om at islam er mere eller mindre intolerant end andre religioner. Du mener, at katolicisme er mere hadefuld end islam, hvad angår fordømmelse af seksuelle minoriteter. Det gør ikke mindre ondt på mig eller andre muslimske bøsser/lesbiske at blive diskrimineret af vore egne, fordi en katolsk homoseksuel også fordømmes af sine trosfæller.

For mig kan Danmark med sit frisind og demokrati sammenlignes med et drivhus, og muslimske homoseksuelle er de blomster, der blev trådt på af deres egne, og som nu springer ud grundet de gunstige forhold. Jeg ønsker ikke den puritanske istid, som du og dine disciple kæmper med næb og kløer for at få indført.

Debatten fortsættes i 7. afsnit