"Minder fra min barndom 
og tiden i Fåborg præstegård"

20. del

af provst Jacob Holdt

 

Byggeriet af den ny præstegård i 1955

Der var problemer med huset. Taget viste sig at være meget utæt, så når det regnede måtte vi sætte baljer og spande op på loftet for ikke at få vand ned i stuerne. Efter snestorm måtte jeg sikre mig, at der ikke lå store driver på loftet. Men trods alle afdækninger dryppede det ofte ned i stuerne. Undertiden måtte vi ikke blot have skåle og spande stående de værste steder, men også flytte møbler og gardiner for ikke at få det ødelagt.

Der var endvidere fugt i ydervæggene. Den nytapetserede væg i soveværelset blev hurtigt skjoldet og sort. Det var just ikke sundt, der dukkede svampeangreb op i studereværelset. Jeg opdagede, at der groede svamp i gulvtæppet og op i en af mine reoler. (Den har mærker af det endnu.) Så måtte kontoret sættes i stand igen. Og sådan blev det ved . De første 5 år var den længste tid, hvor vi ikke havde håndværkere i huset ½ år. Vi kunne se, at ydermurene begyndte at svaje ud for oven. Det viste sig at bjælkeenderne i tagkonstruktionen var rådnede, så spærene trykkede murene ud ad.

Den gamle havestue og mit kontorMan blev klar over, at huset bogstavelig talt var bygget på sand. Just ikke nogen reklame for netop præstegården. Der var ingen syldsten under. Murene, der var af hjemmebrændte sten og kompakte 1½ stens mure, var lagt lige ovenpå sandet uden nogen fundamentering. Det var byggeskik med de gamle vestjyske gårde, men det duede altså ikke til så stort et hus som præstegården, der tilmed altid havde haft tegltag, der er meget tungere end de vestjyske stråtage. Desuden var tagkonstruktionen for svag. Så hele taget gav sig lidt, når det stormede. Det fik understrygningen til at falde af og taget blev mere og mere utæt. Man besluttede så i samråd med stiftets bygningskonsulent at sætte ekstra spær op og lægge nye tegl på. Det blev gjort. Men dermed blev taget endnu tungere, og murene svajede mere og mere ud. Til sidst nægtede murerne at gøre mere ved huset. Jeg tog ned til Ribe for at snakke med biskoppen om sagen. Og da han hørte, hvordan det stod til, sagde han: "I må have en ny bolig !" Det var en bitter pille at sluge for menighedsrådene, der havde arbejdet så meget med at få huset i orden og det havde kostet over 35.000 kr. Og det var mange penge dengang.

Efter nogle bevægede møder enedes menighedsrådene så om at bygge nyt. Det forårsagede en del ballade i sognet. "Skulle sådan et godt hus rives ned!" " Vi andre bor ikke så godt!" osv. Stemningen var sådan, at jeg var lige ved at søge et andet embede, for det var næsten ikke til at holde ud. Der blev holdt et stort offentligt møde på Fåborg kro, hvor tingene blev forklaret og folk havde lejlighed til at ytre sig. Det skabte lidt ro, men rart var det ikke.

Vi fik fundet en arkitekt fra Esbjerg, Henning Nordholdt. Han havde ikke bygget præstegård før, men det anså jeg nu for en fordel. Jeg havde trods alt boet i den gamle bolig i 5 år, og vidste lidt om, hvordan en præstebolig skulle fungere. Derfor fik jeg ret stor indflydelse på indretningen af den.

Byggeudvalg, arkitekt og jeg var rundt at se på nyopførte præsteboliger andre steder for at hente lidt erfaringer og gode ideer. Og efterhånden tog skitserne form, tegninger udarbejdet og godkendt af menighedsråd og kirkelige myndigheder og licitation afholdt. Men det blev alt for dyrt. Så måtte vi til at skære lidt ned. Det blev nu ikke så forfærdelig meget. Heldigvis var menighedsrådene meget forstående, skulle der bygges så skulle det også gøres ordentligt. Men vi sad bogstaveligt talt og handlede med håndværkerne om små ting, bl.a. om de sidste stikkontakter.

Man besluttede at lægge boligen, hvor den gamle lå, ikke mindst af hensyn til haven. Men det gav problemer. Hvor skulle vi være mens det gamle blev revet ned og det ny bygget? Der kunne lejes et hus til os, men hvor, og det kostede jo også en del. Så jeg foreslog at man byggede i to etaper. At vi flyttede i den vestlige del af det gamle hus. Så blev det øvrige revet ned, og man byggede selve stueafdelingen af huset. Når det var sket, flyttede vi ind der, så rev man resten ned og byggede konfirmandstuen til. Det kunne teknisk lade sig gøre og sådan blev det.

Havestuen blev indrettet til kombineret kontor og opholdsstue. Studereværelset blev indrettet til soveværelse, et hjørne af konfirmandstuen blev indrettet til køkken med afløb lige ud gennem, vandrør ovenpå jorden og ind gennem muren.

Nogle møbler blev opmagasineret ude i byen, og de, som vi ikke skulle bruge, samlede i konfirmandstuen. Konfirmanderne havde jeg så i missionshuset. Men det var en besværlig tid. Vi begyndte med at flytte og rive ned i maj, og først juleaftensdag kunne jeg flytte ind i det nye studereværelse, som man havde arbejdet på at få gjort færdig, så jeg kunne bruge det. Resten af huset var først klar til indflytning til Påske.

Det var besværligt at bo på den måde, ikke mindst da det blev vinter og vandet i det interimistiske køkken frøs i hanen, afløbet stoppede osv. Men vi overlevede, var unge og havde noget godt at se frem til. Drengene, der nu var 6-7 år, syntes at det var spændende.

Resultatet var særdeles godt. Jeg vil stadig holde på, at det er en af landets bedste præsteboliger, kun blev konfirmandstuen ikke stor nok. Men på den tid måtte man ikke bygge dem større. Mine efterfølgere har også været meget glade for huset.

Rejsegilde på hovedfløjenDet gamle hus havde ligget lidt højere end selve haven. Der var således en bred skråning beklædt med græs, og foran havestuen en muret terrasse. Den udnyttedes til friluftsskuespil. Da vi byggede det nye hus, sørgede jeg for, at den jord, der blev gravet ud fra kælderen blev brugt til at udvide skråningen, så der blev en 3-4 m bred græsplæne fra terrassen og ud mod vest. Stykket foran konfirmandstuen, der her var trukket et stykke tilbage, fik en ret stor plads, der kunne bruges som scene, indrammet dels af huset, dels af læbælte og buskads. Forhøjningen gik over i en skråning, der fortsatte ud i græsplænen. Det var meget vellykket til friluftsskuespil.


Fortsættes i 21. del: Grundlovsmøder og ungdomsforening

Tilbage til indeks        Tilbage til Jacob Holdts hjemmeside