Otto Adam Paladin, Calle Mister Blisse 6, Las Palmas de Gran Canaria, Spanien

I sit angreb på Henriette Kjær og Dansk Folkeparti i JP 8/3 påstår han, at Danmark forholder sig hadsk over for vore indvandrere i modsætning til USA, som angiveligt modtager indvandrere med åbne arme.

Plat, og en henvisning til, at "amerikaneren" Henrik Fogh Rasmussen ville anse den gengivne episode i Gellerupparken i Århus for usandsynlig i USA, gør ikke udsagnet mindre uvederhæftigt, ligesom JH's påstand om, at det er ganske almindeligt, at muslimske pakistanere gifter sig med "gode kristne". Det står enhver frit for at opsøge statistikker.

Stærkt familiemønster
I USA er over 90 pct. af de derboende muslimer gift med muslimer.

Der eksisterer i USA et lige så stærkt muslimsk og lukket netværk som i Europa, og hvis man nærlæser både amerikansk presse, og hvad formanden for Pakistan Youth Alliance, Shahid Mahmood Ansari, udtaler, så ignorerer hovedparten af de i USA fødte anden-, tredje- og fjerdegenerations pakistanere alle bestræbelser på at involvere dem i politisk aktivitet, uddannelse og socialt engagement, mens de opretholder det stærke familiemønster, som vi ser også i Europa.

Der er i USA en hel del meget veluddannede muslimer, hovedsageligt pakistanere, men pga. de meget restriktive indvandringsbestemmelser i USA er medbragt uddannelse netop et af de krav, som USA stiller til disse indvandrere.

Helt i modsætning til, hvad JH lader os tro: At USA modtager alle og enhver med åbne arme, stiller USA tværtimod skrappere krav til sine indvandrere, end vi gør i Danmark.

I disse dage behandles et spørgsmål om, hvorvidt man kan udvise ca. 50.000 indvandrere, hovedsageligt pakistanske muslimer, fordi de ikke opfylder betingelserne.

I august 2006 viste en rundspørge, at 39 pct. af amerikanerne mente, at muslimer burde bære særlige kendetegn, og for nylig skrev Washington Post, at flere og flere US-muslimer bliver et parallelt folk, der i højere grad søger fællesskab og trøst i islam end i "den amerikanske drøm".

I 2006 boede der ca. 6 millioner muslimer i USA, dvs. 4,6 pct. af den totale befolkning.

USA er i modsætning til det danske samfund i forvejen et uhomogent, multikulturelt samfund, der ikke kan sammenlignes med de europæiske stater, men det muslimske samfund i USA opfører sig tilsyneladende lige så sekterisk som i Europa og med samme resultat.

Forfejlet velvilje
JH giver Henriette Kjær, hendes regering og DF skylden for vore problemer.

Efter min opfattelse ligger skylden hovedsageligt to steder: Først og fremmest hos de muslimske indvandrere og efterkommerne i anden, tredje og fjerde generation, der åbenbart lægger mere vægt på at efterleve den krigeriske side af islam end at forsøge at indgå i et fællesskab, der på ingen måde er nægtet nogen med vilje til at assimilere sig.

Dernæst kan man søge skyld hos de politikere i Radikale Venstre, SF, Socialdemokraterne og det hedengangne CD, der alt for længe nægtede at debattere indvandrere, men af forfejlet velvilje lod udviklingen gå sin skæve gang, støttet af "behandlernes" behagelige åndløshed.
 

Otto Adam Paladin anklager mig 12.03.09 for at manipulere om USA’s muslimer tydeligvis uden selv at kende noget til dem. Mens han bruger løsrevne statistikker, har jeg i 37 år levet med dem, festet, bedt, grinet, grædt, undervist, skændtes, sørget og elsket med dem. Flere af mine kærester var nemlig muslimer, bl.a. en af pakistansk baggrund, hvorfor jeg indefra bedre end OAP’s statistikker kender deres åbnere holdninger til blandede ægteskaber end den vi kender hos de marginaliserede muslimer i Danmark. Jo, jeg kender også den "tungere" 1. generations holdninger, idet jeg hjalp en af mine elever med at flygte fra et arrangeret ægteskab (til Danmark!)

At det er så let for OAP at finde hvad han ønsker i statistikkerne, skyldes at USA’s muslimer er den mest differentierede minoritet netop fordi 65% af den er så integreret. 35% af muslimerne er indfødte sorte (ikke-integrerede), 28% er hvide (med samme livsstil som andre hvide) og 37% indvandrere fra mange forskellige kulturer. Politisk stemmer de som jøderne tværpolitisk, men er generelt som disse venstreorienterede.

At jeg bedre end nogen ved hvor integreret flertallet er, skyldes at jeg laver workshops for dem i hundredvis af universiteter og der altid påtaler deres racisme overfor de sorte. I USA går den store apartheidlinie nemlig mellem de ghettoiserede sorte på den ene side og de hvide og indvandrerne i én fælles undertrykkende forbrødring på den anden side. I hvert eneste universitet sidder hvide og indvandrere (muslimske såvel som sorte) sammen i spisesalen, mens de indfødte (mest kristne) sorte sidder ved "ghettobordene". At de høje skizofrenirater blandt muslimske indvandrere i Danmark ikke eksisterer i USA, kan også ses af at de næst efter jøderne har den højeste uddannelsesfrekvens, 43% for kvinder mod 29% for gennemsnittet. Indvandrere i Danmark, der forsøger aktivt at integrere sig, men hele tiden møder vores psykiske afvisning, har tre gange så høj skizofreni som danskerne eller som de indvandrere, der finder tryghed ved at holde fast i egen kultur.

Men lad mig prøve at sige det i billeder frem for som OAP i så let manipulerende statistikker:

1. I de store byer slynger moskeer og kirker sig i kærlig harmoni – ofte med fælles parkeringsanlæg – som jeg fotograferer til brug mod hjemlige hadske politikere, der arbejder imod at vi får samme integration som i "Guds eget land."

2. Når jeg går til fredagsbøn i USA beklager mine indfødte sorte muslimske venner sig altid over indvandrernes racisme: "De kan godt knæle som brødre med os her i moskeen, men udenfor regner de os for intet. Straks efter bønnen ser vi dem køre rundt med deres hvide/kristne venner og undgå os i ghettoerne."

3. Da jeg for nylig inviterede til stor fest i New York, kom som altid alle mine kristne, jødiske, muslimske og kinesiske venner, men ikke mine sorte venner i ghettoerne. Som de sagde, "Vi føler os ikke hjemme blandt whitey" – deres udtryk for den undertrykkende sammensværgelse af hvide og indvandrere, som de føler imod sig.

Efter Muhammedkrisen så jeg endnu flere tørklæder. "Hvorfor?" spurgte jeg. "For at vise solidaritet med vore undertrykte søstre og brødre i Danmark," var i reglen svarene…..mens de flirtende og grinende lagde make up for fortsat at se lige så smukke ud i denne pludselige nye ukendte tilstand…..eller gik arm i arm med deres kristne og jødiske veninder til klasselokalerne….til stor frustration for de ghettoiserede sorte, der af samme grund næsten ikke ses i universiteterne.

Sådanne situationsbilleder siger mere end statistikker, OAP. Men hvis du endelig vil have tal på hvad det vil sige at føle sig inkluderet i et samfund på den måde, jeg her viser, så kig lige på kriminaliteten. Mennesker, der føler sig udelukket, ved vi, bliver let vrede, kriminelle, bandekrigere og terrorister og får et hadefuldt sprog overfor dem, der udelukker dem. Derfor flyver kuglerne i de danske ghettoer snart ligeså vildt som i de sorte ghettoer i USA. I år blev min sorte agents søn, som min egen søn som barn legede med, myrdet.
Men pga. den store indvandring i USA er alle amerikanere i de senere år blevet tryggere. Indvandrernes kriminalitet er nemlig 3,5 gange så lav som amerikanernes. Men bag denne statistik ved alle i USA at mens de kristne indvandrere (latinoerne) trækker gennemsnittet i vejret, ligger muslimernes kriminalitet helt i bund. Endnu et vidnesbyrd om disses integration i USA – og omvendt - vores modvilje mod at integrere os med dem i Danmark.