Ahmed Mohamud Syriensvej 8, 2., København S

Nogle dage forinden havde jeg været ude for en ubehagelig oplevelse, mens jeg var i et tog omgivet af bøsser iført farvestrålende tøj og et endnu mere strålende humør på vej til Copenhagen Gaypride. En tørklædeklædt kvinde spyttede på mig og råbte ukvemsord efter mig, og jeg steg af toget med tårer i øjnene.

Du hævder i JP 12/12, at vores integrationsproblemer skyldes, at pæredanske forældre tager deres børn ud af skoler med tosprogede elever og derfor efter din mening er skyld i den "oplyste", undvigende racisme.

Det kan man vist kalde en forenkling af en kompliceret problematik. Som en, der er præget af flere kulturer, kan jeg oplyse, at de fleste indvandrere prøver at navigere rundt i det danske samfund med to kulturer i bagagen.

Min erfaring er, at man ikke både kan favne alt, hvad ens konservative kultur dikterer, og leve et harmonisk liv i Danmark.
Jeg mener i modsætning til dig, at der kræves to til en tango, og jeg synes, der bør stilles krav til alle parter.

Forleden så jeg den video, du og Rune Engelbreth Larsen har lavet på internettet. (Den såkaldte anti-Dansk Folkeparti-video, hvor Danmark fremstilles som en nation styret af et racistisk parti.)

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på noget, jeg oplevede, da jeg kom til Denmark i 1997. Kort efter ankomsten fik vi besøg af en somalisk mand. Han fortalte, at der i Folketinget sad et racistisk parti, som slet ikke kunne lide indvandrere og tilføjede: »Og I skal passe på, når I rejser med toget. Aldrig stå ved skinnerne uden at have kigget jer godt for. Danskerne kunne finde på at skubbe.«

Ordene sendte chokbølger ned ad ryggen på mig. Heldigvis fik manden ikke ret, men jeg tænker stadig på den historie, når jeg befinder mig på en perron.

Modsat effekt
Ved du hvad, Jacob Holdt? Ved at fortælle de tusindvis af nydanskere, du møder på din vej, at de fleste ældre danskere ikke ønsker at omgås dem, får du kun den modsatte effekt af det, du ønsker. Nemlig at de føler sig uvelkomne.

Jeg er nødt til endnu en gang at slå fast, hvad jeg skrev sidst. Islam er ikke en race.

I skrivende stund kommer jeg til at tænke på Hans Kirks berømte roman "Fiskerne". Et af romanens væsentlige temaer er tro og religion og de konflikter, det fører med sig, når den indremissionske tro konfronteres med den mere fri grundtvigske tro.

Det kunne minde om de konflikter, vi har i dag mellem den fundamentalistiske sharia-lov og den sekulære lov.
Min erfaring er, at man ikke både kan favne alt, hvad ens konservative kultur dikterer, og leve et harmonisk liv i Danmark. "