Politiken Krystalnat 2007
Baggrund: Under folketingsvalget 2007 kastede næsten samtlige danske medier og politikere
sig ud i en heksejagt på en fuldstændig uskyldig
veluddannet 25-årig dansk
pige ved navn Asmaa Abdol-Hamid. Så voldsom var heksejagten at jeg i
det meste af artiklen ikke behøvede at nævne hendes navn, da alle i
2007 forsagede djævlen og vidste hvem der var tale om.
De blå afsnit
var af pladshensyn ikke med i Politiken.
Jeg tilstår at jeg er i muslimernes sold. I 28 år har jeg fået al
min løn udbetalt fra shariabanker idet min foredragsagent i USA er
en fattig sort muslimsk familie. I alle de år har jeg aldrig givet
hånd til min indhyllede arbejdsgiver, Ileah Dammah, idet hun som så
mange konvertitter har valgt at vise fromhed ved at tilegne sig
nogle af de mere ekstreme skikke, vi kan finde i enhver religion.

Muwwakkil,
Shirley, Nain og til højre Ileah. Ileah er hjernen bag Dammah agenturet.
De er alle dybt troende og har været på pilgrimsrejser til Mekka.
Shirley er en (kristen) narkoman fra ghettoen, som de har ansat for
at hjælpe hende. Modsat de fleste sorte i ghettoerne, klarer de
sorte muslimers børn sig godt og havner ikke i kriminalitet. Jeg
valgte denne familie som min amerikanske agent for at støtte sort
business.
De er så fattige at de ofte må gå de 8 km til moskeen for at
bede om aftenen.
Men i alle disse år har hverken jeg eller jøderne, jesuitterne og de
lesbiske, som er mine hyppigste arrangører i USA, nogensinde skænket
det en tanke at der var noget underligt i dette. I et land, hvortil
så mange er flygtet fra religiøs undertrykkelse i Europa - mennonitter, amishfolk, jøder og i dag højtuddannede danske muslimer
- indordner alle sig naturligt med hinandens skikke.
Hvor rummelig jeg er blevet som amerikaner går op for mig hver gang
jeg vender tilbage til Danmark og oplever hvor lidt, der har ændret
sig her fra fortidens hadske forfølgelser af religiøse mindretal.
For når en hel befolkning kan hidses op i hetz mod en kæk ung dansk
piges forsøg på at komme i folketinget minder det ubehageligt om
fortidens heksebrændinger og Dreyfusaffærer med insinuationerne om
at hun står ”i ledtog med fremmede” magter og væsner.
For hvilke forbrydelser gør hun sig skyldig i? Ikke at give hånd er
ikke et tegn på manglende rummelighed og frisind. Da jeg til en
festival skulle afhente en gruppe arabiske kvinder i lufthavnen kom
jeg uforvarende til at stikke en af dem poten. ”I can’t give you my
hand, but I can sit in your lap,” grinede hun, da hun så, at der
ikke var plads til alle i bilen. Er kulturmødet og livet ikke lidt
sjovere med en skønjomfru siddende i skødet og med armene varmt
plantet rundt om hende end det at give et ligegyldigt håndtryk?
Den samme rummelighed oplever jeg i Asmaa når jeg ser transvestitter
kærligt lægge armen om hende på bøssebarer.

Rød muslim med rød transvestit
Jeg har i tidligere
indlæg advaret mod den racisme vi udtrykker ved straks at afkræve
samme frisind af indvandrede 3. verdenskulturer som af os selv –
f.eks. omkring
de radikales diskrimination mod Mona Sheikh ligeledes
pga. hendes påstået manglende frisind overfor homoseksuelle – i
særdeleshed når vi kun har os selv at bebrejde for ikke at have
integreret dem ind i vore hjem og sociale netværk, - der hvor man
giver dem det vi nu så hysterisk kalder danske værdier.
Men lever vi selv op til disse værdier?
Når jeg vender tilbage til de kirkesogne i Vest- og Sønderjylland,
som formede mig og Asmaa i vores udsyn, kender ingen der en eneste
homoseksuel i miles omkreds. Disse typiske venstrevælgere tvinger
mao. homoseksuelle ligeså effektivt under jorden som i det
Saudiarabien, noget af Asmaas familie kom fra, uden at vore politikere og
medier stiller dem til regnskab for homofobien - den undertrykkelse,
der ofte medfører både selvhad og selvmord.
Racisme og homofobi er ikke noget man tillidsvækkende som politiker
blot erklærer sig imod hvis man selv i et og alt er præget af det i
sin opvækst. I
racisme- og homofobi workshops i USA's universiteter
bruger vi tit den inkluderende ”Jeg er bøsse/muslim/jøde”
lakmusprøve til at hjælpe eleverne i kontakt med de
undertrykkelsesmønstre, der præger de flestes underbevidsthed trods
en ydre frisindet selvforståelse. Uden bearbejdelse udløser disse
nemlig en ubevidst undertrykkende og undvigende adfærd overfor
homoseksuelle og sorte mage til den danskerne udviser overfor
muslimer. Hyppigt bliver jeg som foredragsholder kaldt til egne af
USA hvor der lige har været et bøssemord og har der lejlighed til at
eksperimentere med hvor meget jeg selv har frigjort mig af min
vestjyske opvækst. Først sent i mit liv er det faktisk lykkedes mig
at sige ”vi bøsser” i Wyomings lammende ”Brokeback Mountain” kultur
med en så indlevende overbevisning at cowboyerne bagefter diskret
letter cowboyhatten med et hviskende ”I am also to the other side!
You wanna a date?”
At arbejde med sine egne undertrykkelsesmønstre er således både
sjovt og befriende og inden vi danskere kaster den første sten mod
Asmaa, bør vi nok selv forsøge os med et overbevisende og solidarisk
”jeg er en muslim” rundt om i vort hjemlige Wyoming. Husk, at hvis
nok af os havde sagt ”jeg er en jøde” i 30’erne ville 6 millioner
jøder stadig være i live.

Asmaa med tilhængere i bøsseklub
De færreste, som lever i et givent undertrykkelsessystem, er klar
over hvor påvirkede de faktisk er. Selv oplever jeg lige så meget
racisme i den indre tænkning hos Harvards frisindede studenter som i
Ku Klux Klan. Sort amerikansk litteratur er fyldt med eksempler på
velmenende, ”frisindede” lærere, der rådede deres sorte elever med
høje karakterer til ikke at søge en højere uddannelse,
men til at ”kende deres lod” - fuldstændig parallelt med den danske
racisme, som Asmaa oplevede da hun valgte at gå med tørklæde og
hendes lærere rådede hende fra at søge i gymnasiet på trods af
hendes høje karakterer. Eller parallelt med den massive racisme hun
nu møder om at hendes plads er i ghettoen og ikke i folketinget.
Mens hun i USA ville blive udråbt som ”indvandreren der realiserede
den amerikanske drøm” hetzer danskerne mod hende for at ”forråde de
danske værdier” hvilket kun er sandt hvis religiøs racisme er blevet
en dansk værdi under VKO-regeringen.
Men lige så opløftende det har været at se hvor mange gamle
stalinister på venstrefløjen vi kærligt har fået pakket ud af deres
tidligere undertrykkende tankegods i samme tempo som det er sket med
mange indvandreres ditto, ligeså deprimerende er det at se hvor
mange af dem der lynhurtigt har internaliseret VKO’s meningsracisme.
Med venstrefløjens ”hvide flugt” fra Enhedslisten pga. Asmaa tyder
alt på at den med 1,9% stemmespild river et muligt regeringsskifte
med sig i sin racisme – og at en hel generation af børn og unge
dermed vil blive formet af DF’s fortsatte menneskefjendske
tankegods. At vi alle bliver tabere under denne racisme ser vi i
forfejlet integration og kompetenceflugt til udlandet.
Se
reaktioner på denne artikel i
PolitikenSe
alle
mine billeder af Asmaa
Se også Asmaas hjemmeside:
www.asmaa.dk
og støttesiden
www.givdengasasmaa.dk
|