116. tipoldeforældre:
Thutmosis II Akheperenre, f. ca. 1512, herskede 1492-1479 og
Hatshepsut Makare I, f. ca. 1507,
herskede 1473-1458 f.Kr.
Da Thutmosis I efter 13 års regering døde den
21. august1492 - næsten 60 år gammel - nåede vor families
feministiske revolution sit foreløbige klimaks. Det hellige
ægteskab mellem dronning Ahmose Hent-Temehu og Thutmosis havde
jo skullet sikre at den feministiske magtindflydelse fra de tre
stærke gamle dronninger under oprøret mod Hyksos blev ført
videre. Men da alle deres sønner var døde som børn, stod den
charmerede og intelligente 15 årige datter Hatshepsut nu i en
helt usædvanlig stærk situation som tronarving. Skal man tro
hendes egne ord havde hendes far, Thutmosis, da også
foretrukket hende som ny farao. Men tiden var - dengang som i
dag - stadig så sexistisk at det ikke umiddelbart lod sig
gøre. Derfor kom en 21-årig svagelig søn, som Thutmosis havde
haft med konkubinen Mutnofret, til at blive farao under navnet
Thutmosis II. Da han følgelig ikke var arveberettiget, var han
nødt til at gifte sig med sin halvsøster, Hatshepsut, hvormed
en langvarig kamp både i ægteskabet og i kongehuset var en
realitet. For de to halvsøskende var absolut hinandens
modsætninger, og da der gennem hele ægteskabet var et køligt
forhold imellem dem, kan det undre at de overhovedet fik to
børn med mange års mellemrum.
Thutmosis II lagde straks ud som en svag farao.
Som altid efter en konges død gør de undertrykte provinser
straks oprør og allerede inden fem uger efter faderens død er
den gal i Nubien igen. For den 28. september skriver vor 116.
tipoldefar sit første dagbogsnotat i klipperne ved Aswan:
"År I på den ottende dag af første
sæsons anden måned: På dagen for kong Thutmosis II’s
tronbestigelse befandt hans majestæt sig i paladset, da en
budbringer kom til ham med et brev, der læste som følger:
"Det usle land Kush har startet et oprør hvorunder de
som var under kongens herredømme planlægger at rejse sig
og at gå til angreb på ham. Ægyptens indbyggere er
begyndt at fjerne deres kvæg hinsides den fæstning som din
far, Thutmosis I, byggede under sine felttog for at
forhindre de oprørske barbarer i at angribe dem som lever
her nord for det elendige Kush. Rebellerne er under kommando
af to nubiske beduiner der er i familie med den høvding,
som Thutmosis I dræbte (og hængte på hovedet i stævnen
af sit skib)."
Da han hørte dette blev hans majestæt
rasende som en panter og råbte "Jeg sværger ved
(solguden) Ra og min far Amun som velsigner mig, at jeg ikke
vil lade en eneste af mændene i denne familie
overleve!" Så sendte hans majestæt en stor styrke ind
i Nubien på dette sit første felttog for at styrte alle
dem som var i oprør mod kongen. Men da denne styrke nåede
det feje Kush, fandt de at kongens (besættelses) tropper
på stedet allerede havde styrtet disse barbarer. Så - på
hans majestæts befaling - gik de i stedet i gang med ikke
at lade nogen af mændene i denne familie overleve - bortset
fra et af høvdingens børn som blev bragt tilbage som fange
i levende live med sine folk til stedet hvor majestæten
befandt sig. Disse fanger blev placeret for hans majestæts
fødder og således blev Nubien underkastet hans majestæt
som tidligere og folket frydede sig og høvdingerne var
glade og priste kongen over de to lande."
"Hører alle I, så mange som I er! Jeg har genrejst
det, som lå i ruiner. Jeg har fuldbyrdet det, som har
været ufuldbyrdet siden den tid, da asiaterne befandt sig i
Avaris i det nordlige land. Barbarerne iblandt dem havde
tilintetgjort alt det, som var gjort tidligere, eftersom de
regerede uden at kende til solguden Ra."
I dette kapitel om Hapsepsut vil jeg foreløbig
standse min internetudgave af bogen. |