|
|
| |
|
|
| |
|
Fattige hvide i Mississippi. |
|
11. Dette er historiens stemme - sætningerne, som generation efter
generation af uskyldige hvide børn i Syden blev undertrykt med og som
fastlåste deres sind så de ikke kunne tænke selvstændigt. Denne mand havde
tabt sit sind til racismen. Intet i situationen med mig i bilen havde noget
med de sorte at gøre. Men hvad som helst kunne udløse barndommens smerte og
få den til at poppe op og køre rundt med hans sind med de programmerede
budskaber, han hørte hele livet. Som en grammofonplade i en jukeboks, der
spiller løs i en rille, den har sat sig fast i. Og hvis et sådant menneske
er skadet ikke blot af racistisk undertrykkelse, men også af
klasseundertrykkelse, er det rigtig i farezonen. Hvis han som fattig hvid
bestandigt får at vide af os bedrestillede hvide at han er ”poor white trash”,
”bigot”, ”redneck”, ”hillbillie” og ”cracker”og alt det forfærdelige, vi
kalder fattige hvide hvis børn tidligt internaliserer det hele – ja, så har
vi skabt en ”gammeldags racist.” |
| |
|
|
| |
Unge nazister i Roskilde. |
|
|
12. Hvis de samtidig får prygl og mishandles af selvhadende forældre eller
stedfædre – ja, så ender de med at have så meget uforløst vrede i sig at de
en dag vender den voldeligt ud mod andre i samfundet og måske tilslutter sig
Ku Klux Klan eller Nazist-grupper. Og hvad gør så alle vi, der regner os
selv som mere ”frisindede”? Så undertrykker vi dem endnu mere. Det er jo
klart ”syge mennesker med syge sind,” siger vi. Og det er et godt ordvalg,
for syge mennesker sparker man ikke til og undertrykker. Dem giver man
kærlig hjælp. Intet menneske bad jo om at blive sygt. Selvfølgelig bliver vi
krænkede når vi ser dem brænde kors af eller råbe ”nigger, nigger”. Men vi
må aldrig isolere dem og tage afstand til dem, for vi må huske at det var på
grund af vores afstandtagen og menneskelige forkastelse af dem at deres
smerte og vrede fremkom i første omgang.
|
| |
|
|
| |
13. Nej, vi bør tvært imod gøre netop dem til vore allierede. Hvad betyder det?
Det betyder at vi konstant i vores opførsel og forhold til dem relaterer til
det fastlåste menneske (derinde i skitsen), som endnu ikke er blevet
ødelagt. Sådan et menneske kan vi finde inde i alle. Ligegyldigt hvor
skadede vi er blevet – selv i de mest voldelige narkoman jeg mødte i mine
rejser – kan vi altid nå ind til mennesket. Ved at give dem vores nærvær,
vores hengivenhed, vores kærlighed eller kristenkærlighed – kald det hvad
man vil al det som de ikke modtog i deres opvækst - er det så let at hjælpe
dem til at føle sig bedre tilpas med sig selv - at elske sig selv lidt mere.
Og folk som har det godt med sig selv har intet behov for at tænke negativt
om andre og at smide lort i hovedet på andre. Kun mennesker i dyb smerte er
i stand til at rakke ned på andre, at øve vold imod andre. |
| |
|
|
|
Fattige hvide i Jacksonville, Florida.
|
|
Fattig hvid kvinde som jeg boede
hos i San Francisco. Hun var indvandrer fra
Danmark. |
|
14. Hvis vi kan hjælpe andre med at få det bedre med sig selv – det oplever
vi jo hver gang vi i vores travlhed tager os tid til at snakke med dem,
lytte til deres smerte og frustrationer, vise dem anerkendelse og interesse
for deres barndom – en interesse ingen måske nogen sinde havde vist dem
tidligere – ja, så er det den letteste sag at styre dem klar af en i modsat
fald destruktiv kurs. Det er sådan man bekæmper racisme, for således hjælper
vi også med at gøre samfundet mindre undertrykkende for målgrupperne for
deres indre vrede – de sorte, jøderne, muslimerne, kvinderne, de
homoseksuelle og andre sårbare samfundsgrupper. Alligevel glemmer vi det
altid og har en tendens til yderligere at undertrykke de undertrykte så
snart deres første symptomer på undertrykkelsen viser sig, hvorved vi får
dem til at føle sig endnu mere skidt tilpas med sig selv. |
| |
|
|
|
Unge nazister i Roskilde. |
|
Nazister marcherer i Roskilde. |
|
15.
Mine elever genkendte en af deres klassekammerater fra mine
nazist-billeder og fortalte hvad de huskede om ham. I 1. klasse
var Søren som lukket inde i en skal. Ingen kunne nå ham.
Langsomt fandt de ud af at han altid fik prygl af sin far, men
vidste ellers intet. I 2-3 klasse blev han mere og mere urolig.
Lærere ved godt at de ikke må diskriminere, men det er
menneskeligt at diskriminere mod smerte og uro. Så ubevidst
sendte de budskabet til ham, ”Du er ikke så god som de andre”
hvilket blot øgede Søren smerte. I 6-7. klasse begynder smerten
at vise sig i aggressiv klodset opførsel med racistiske,
homofobiske og sexistiske udråb, hvorfor "kammeraterne" nu
yderligere vendte ham ryggen: ”Sådan en led fyr vil vi ikke
omgås.” For når de første nødråb og manifestationer på
undertrykkelsen viser sig, svigter vi altid barnet og
ghettoiserer det ind i dets egen smerte. En dag så de ham så som
nazist og sagde: "Vi fik ret. Han var en led fyr." Men det er
ikke blot forældrene, der skaber en nazist, men os alle der
svigter netop når "naboens mishandlede søn" råber om hjælp. |
| |
|
|
|
Nazist heiler til Hitler og Hess i
Baltimore. |
|
Massemorder i Mississippi
underviser sin datter i våbenbrug. Fra hun var
14-17 år gammel endte hun med at sidde i fængsel
for at bruge våben. |
|
16. Hvem er den største undertrykker i
verden? Vi kommer altid først til at tænke på Hitler. Hvis vi
kan forstå Hitler tror jeg at vi kan forstå hvem som helst i
verden. Netop for at undgå fremtidig ondskab som Hitlers er det
så vigtigt at have et empatisk forhold til Hitler. Hvordan blev
Hitler sådan et umenneske? Bl.a. Alice Miller - den østrigske
psykolog som har arbejdet med børns undertrykkelse - beskriver i
sine bøger undertrykkelsen af Hitler i barndommen. Når man læser
om hvordan han blev pryglet, skadet og krænket af sin far, som
han fortæller i Mein Kampf værst af alt offentligt ydmygede ham
foran andre, ser man klart for sig hvordan dette lille
undertrykte barn blev tvunget op i rollen som den ultimative
undertrykker. Alle undertrykkere er først gået igennem en
voldsom undertrykkelse og bliver derefter manipuleret op i
undertrykkerrollen. |
| |
|
|
|
|
Massemorderen John med hans
våbensamling. |
|
17. Men Alice Miller siger også noget langt vigtigere for os,
som ønsker at bekæmpe racisme. Hvis Hitler havde haft blot ét
menneske i sin barndom, han kunne ty til – en tante, bedstemor,
en hengiven fremmed, som havde givet ham lidt kærlighed og
nærvær – ville hele denne proces være blevet afbrudt. Dette er
hvad hun kalder en ”frelsende engel.” De fleste mishandlede børn
har en sådan person, de kan ty til. Og vi kan alle, siger hun,
række ud til og blive frelsende engle for skadede og mishandlede
børn. I 70’erne så jeg en enorm vækst af mishandlede børn i
Amerika. Hvis ungdommen dengang ikke var flygtet ud i
uforpligtende ”peace and love” hippiesnak, men havde ønsket
aktivt at bekæmpe undertrykkelse, kunne vi have undgået den
eksplosion af narkovoldsmænd i byerne og Klan-folk i skovene,
som vi så i 80’erne. Vi bekæmper undertrykkelse og racisme ved
at række ud til skadede børn her og nu. F.eks. når vi ser
mobning i klassen. |
| |
|
|
|
Unge nazister forsvarer sig mod
flaskekastende gymnasieelever og autonome fra København.
Fyren til højre havde set mit lysbilledshow i
folkeskolen…..men fået det lidt galt i halsen. |
|
Nazisterne bliver angrebet af
lige så hadefulde autonome. |
|
18. At bekæmpe undertrykkelse handler altså om at gøre vores
hjemmearbejde som ”frelsende engle” for naboens mishandlede barn
for ikke en dag at blive slået ned af det i gaden. Alligevel
tror de fleste at det er noget med ”bekæmpe” nazisterne. Under
nazisternes årlige march i Roskilde besluttede jeg mig til at
marchere med dem for at få en nazistven, som jeg f.eks. kunne tage med som
medhjælper på mine turneer i USA. Jeg blev hurtigt genkendt af
en forhutlet, forknyt fyr, som havde set mit show i skolen. ”Det
er dig med alle de aber!” råbte han. Ja, sagde jeg
imødekommende, da jeg kunne se at han søgte mit nærvær. Jeg
tænkte tilfreds: ”Ham kan jeg hjælpe ud af nazismen på ingen
tid.” Men pludselig blev vi angrebet fra alle sider af
stenkastende hadefulde moddemonstranter. Jeg måtte flygte for
livet og mistede kontakten med ham. Med had fastholder man altså
racister i ”hadgrupper” mens enhver med lidt kærligt nærvær let
kan hjælpe dem ud. (Se eksempler under KKK-billederne). |
| |
|
|
|
Nazisterne forskanser sig i deres
hovedkvarter i Greve Strand. |
|
Ung nazist drister sig til at
demonstrere sin afmagt. |
|
19. Efter nu at have set på den lille racisme –
tabernes magtesløse og stort set ufarlige form, der i dag blot
forsøger at tage sig farligt ud i fortidens forhadte kostumer –
kan vi se på vores egen langt farligere, store racisme.
Lad os undersøge hvordan vi mere ”frisindede” bliver racister og
hvorfor vi er så farlige. Hermed mener jeg folk som mig selv,
der typisk kommer til sådanne udstillinger. Under afsnittet om
Ku Klux Klan vil jeg vise hvordan det jo ikke var sådanne
outsidere, som har den store skadelige indvirkning på sorte i
Amerika eller muslimer i Europa. De bliver formet af mere
frisindede hvide. Vi er ”de onde” som holder USA’s sorte og vore
hjemlige muslimer væk fra gode jobs, som diskriminerer dem i
uddannelse, sundhed, boligforhold og tvinger dem ind i ghettoer.
Ku Klux Klan – eller nazisterne i Greve Strand - har ikke en
sådan magt da de jo selv sidder i ghettoer. Så skal vi racismen
til livs må vi først og fremmest prøve at forstå os selv. |
| |
|
|
|
Nancy Norton og datteren Sparky i Ithaca
i New York. Hun deltog ivrigt som yngre i mine
racisme-workshops i Cornell University. |
|
Atomfysikeren John Watts i
Mississippi med datter. Som ung boede jeg hos
hans kone i samme by. |
|
20. Så hvordan blev vi racister? Formentlig
fortalte vore forældre os ikke åbenlyst sårende ting som
”Niggers are dirty” eller ”muslimer er kriminelle”. Nej, som
”frisindede” bombardere de os med ophøjede idealer om ”vore
frihedsidealer”, lighed og ”mulighedernes land” og alle disse
smukke slogans vi har i alle samfund med særlig vægt på frihed,
lighed og værdighed for alle. Men når som helst et emne dukkede
op såsom ghettoer, slum, sorte, 2.g. indvandrere, eller
homoseksuelle ville de ændre tonefaldet lidt, løfte øjenbrynene
uden selv at vide det, og derved give det skjulte budskab til
barnet om at nogle mennesker ikke er så lige som andre. Og
sådanne informationer er nøjagtig lige så ødelæggende for os.
Igen låser vores tænkemaskineri sig fast når vi i så mange
divergerende ord får at vide at vi alle er lige, at vi alle er
ens osv. Vi ser vore forældre prædike lighed, men udvise
ulighed. Så vi kan ikke bearbejde informationerne og ender som
racister. |
| |
|
|
| |
|
|