|
| |
|
|
|
Gæster til fernisering i Museum of Modern
Art. |
|
Kvinde med sort veninde i
Florida. |
|
21. Gunnar Myrdal, den svenske
antropolog, som blev inviteret til USA i 1940’erne for at lave
et stort videnskabeligt værk om amerikanske racerelationer, kom
til den samme konklusion at alle amerikanere – både sorte og
hvide for den sags skyld – har denne dobbeltstandard. De holder
fast i deres højtravende idealer, men går inderst inde med en
følelse af at nogle mennesker ikke er så lige som andre. De har
aldrig været i stand til at forlige dette svælg. Når vi er
sammen med mennesker, som vi i bund og grund føler ikke er så
lige, reagerer vi med voldsom skyldfølelse. Og skyldfølelse, kan
jeg hilse og sige fra de sorte i USA og indvandrere i Danmark,
er den værste form for racisme. De kan ikke udstå nedladende
patroniserende holdninger. Men vi – de mere frisindede racister
– udlever konstant vore skyldsmønstre uden selv at være klar
over det, når vi er sammen med dem. |
| |
|
|
|
Milliardæren senator Jay Rockefeller med
datteren Valerie, som 16 år efter kom og gave mig et
knus og sin adresse efter at have set mit show, hvori
jeg kalder faderen for alkoholiker og massemorder.
|
|
Tania Gobbel foran fjernsynet i
sit værelse på Miami Beach. |
|
22. Et sådan
frisindet racist var en hvid kvinde som jeg havde i en workshop.
Hun fortalte os om sin barndom i Washington D.C. – byen med 80%
sorte. Når hendes far kørte hende ind i byen og hun så alle
disse crack-sælgere og hjemløse i gaderne, var hun nogle gange
brudt ud i racistisk sløret snak. Hendes far – en god frisindet
mand – havde derpå straks standset bilen og med en streng mine
nægtet at fortsætte før hun sagde undskyld. For sådanne
racistiske udtalelser var ikke god tone i en frisindet familie.
Men mange år senere, da hun som voksen bragte en sort kæreste
med hjem, var budskabet hun nu fik af sin far stik modsat. Det
var i virkeligheden dette modsatte skjulte budskab om at nogle
mennesker ikke er så lige som andre, som han hele barndommen
havde udsat hende for godt skjult under al sin snak om høje
idealer. Hun havde aldrig forstået dette dobbelte budskab,
tænkemaskineriet låste sig fast og ubevidst afreagerede hun
smerten med sine racistiske udtalelser. |
| |
|
|
|
Frisindede amerikanere med sort. |
|
Frisindet dansk kvinde blandt
muslimer. |
|
23. Alle
børn overalt i verden bliver undertrykte og afreagerer derfor
deres smerte på så mange irrationelle måder i forældrenes øjne.
Børn er altid som den her omtalte pige ”umulige” i forældrenes
øjne i de år hvor de undertrykkes for at indpasses i et
undertrykkende samfund. De af os, der har prøvet at være
sanseløst berusede, ved i hvor høj grad mens vi var ”helt ude af
den” vi havde racistisk, antisemitisk, islamofobisk, homofobisk
og især sexistisk sløret tale lige på tungen. Vi betragter måske
os selv som frisindede og har derfor lært effektivt at lægge låg
på denne uforløste smerte og aldrig at lade den ”slippe ud” – i
særdeleshed ikke i politisk korrekte omgivelser. Alligevel er vi
udmærket klar over at vi har den lige på tungen. Dette viser i
bund og grund hvor tæt vi er på Ku Klux Klan, for det er
nøjagtig den samme uforløste smerte vi forsøger at få ud af
systemet. |
| |
|
|
| |
Demonstranter mod højrefløjens racisme og
homofobi i Washington. |
|
San Francisco-demonstranter mod
racistiske overgreb i Boston. |
|
24. Tit kaldes jeg til skoler, hvor der har været et
racistisk, sexistisk, homofobisk, islamofobisk eller
antisemitisk angreb for nylig. De fleste som ser sådanne angreb
skrevet f.eks. på toiletdøre føler sig krænkede og har en
tendens til at vende ryggen til den slags mennesker. Men vi bør
netop ikke isolere mennesker, som gør andre ondt. Vi glemmer at
de ikke er ret meget forskellige fra os selv. Vi må række ud til
dem, give dem vores venskab og hjælp. Snak ikke nødvendigvis med
dem om det, som de påstår generer dem ved ”de andre”. Det er
ikke ”de andre” vi skal forsvare, men det indespærrede menneske
i deres undertrykkere, som hungrer efter vores indre kærlige
tanker og hjælp for at frigøre sig. Folk, der har det godt med
sig selv, har intet behov for at gøre andre til ofre eller at
rakke ned på dem. I enhver skole kan vi hjælpe med at gøre
skolen mindre undertrykkende for minoriteterne hvis vi rækker
hånden og ånden ud til racisterne, sexisterne, islamofoberne,
homofoberne etc. som jo er med os som en naturlig bestanddel af
den fællesmenneskelige smerte. |
| |
|
|
| |
Frisindede deltagere til fernisering i
Museum of Modern Art. |
|
|
25. Lad os lige opsummere: Hvad enten vi bliver
opdraget med gammeldags racisme eller den mere frisindede
racisme, som flertallet af os blev udsat for, er skaderne
nogenlunde de samme. Nogle forskere, som arbejder seriøst med
disse ting, konkluderer at som resultat af al denne
undertrykkelse har vi måske kun 10% af vores oprindelige enorme
intelligens tilbage til at bruge funktionelt. Resten er låst
fast i disse (skitserede) smertes- og vredesmønstre. Vi kan
følgelig ikke tænke særlig godt. Dette gælder for den succesrige
hvide voksne i USA og Europa at vi ikke har mere end 10% af
brikkerne til at flytte rundt med. Men mange især fattige hvide
er i langt større smerte. Vi ser dem ustandseligt ende i
slagsmål i de samme situationer, hvor vi (der kan læse og forstå dette) kan
færdes uden at ende i slagsmål. Sådanne mennesker har svært ved
at klare sig i højere uddannelser. Vi taler her om såret
intelligens. | | |
|
|
| |
”Uafhængigt liv”. Fattige børn ved deres
hjem udenfor Charleston i South Carolina. |
|
Baggie, som jeg boede hos i
Greensboro, North Carolina, med præsident Nixon
i fjernsynet. Baggie fik kort tid efter 25 års
fængsel for væbnet røveri. |
|
26. Lad mig nu tale om undertrykkelsen af
sorte børn i USA og indvandrerbørn i Europa. Her er skaderne naturligvis
langt, langt værre idet de bliver udsat for en dobbelt form for racisme. Den
første er let nok for os at forstå, den åbenlyse racisme udefra. Vi forstår
nu at det er den uforløste vrede fra os hvide, som de konstant fornemmer i
vore undvigende skyld- og frygtmønstre. Eller overhører i udtalelser eller
ser på WC-skrift i universiteter, skoler, osv. Alle marginaliserede børn
sanser meget tidligt dette. De vokser op i faldefærdige shacks på den
forkerte side af jernbanelinien i USA’s sydstater og fra dag et ved de at
alt ved dem selv er forkert når de ser hvide bo i pæne kvarterer eller ser
de fjendtlige blikke fra de hvide i indkøbscentrene eller bymidten. Eller de
vokser op på sydsiden af Chicago og ser millioner af sorte omkring sig –
aldrig et hvidt ansigt – før de tænder for fjernsynet og indser at hvide har
magten overalt i vores samfund. |
| |
|
|
| |
27. Dette er alt sammen dybt
ødelæggende for selvværdsfølelsen af det marginaliserede barn. Alligevel er
det ikke denne mere åbenlyse racisme, som er den værste. Der er et langt
mere ondartet aspekt som hedder ”indvendiggjort racisme.” Lad mig prøve at
illustrere det: hvor som helst i verden, hvor en gruppe bliver undertrykt,
vil medlemmerne af gruppen internalisere undertrykkerens syn på dem. De vil
derefter trække hinanden yderligere ned i undertrykkelse, skade hinanden og
indgyde undertrykkerens værdier i hinanden. Kvinder kender det kun alt for
godt. Som følge af sexistisk undertrykkelse fra barnsben er de det bedst
kendte eksempel på hvordan de undertrykker hinanden med snak om at ”kvindens
plads er i hjemmet eller i køkkenet” og at de ikke bør overtage mandens magt
i samfundet. Vi har millioner af sådanne kvinder over hele verden, som
yderligere trækker kvinden ned i sexistisk undertrykkelse.
|
| |
|
|
| |
Sorte børn mishandler hinanden i Jean
Ellisons shack i Georgia. Hun bor sammen med i alt 24
personer og kun kvindelige voksne. |
|
Tracy Coleman spanker sit barn i
Louisiana. |
|
28. På samme måde har jeg set masser af triste eksempler på indvendiggjort
racisme. Noget jeg tidligt bemærkede, når jeg så slagsmål mellem voksne i
sorte underklassehjem, var at de ustandseligt råber sårende ting som "You
ain’t nothing but shit, nigger!" Dette opfanges straks af det sorte barn,
der således konstant fra barnsben får at vide at ”Du er værre end skidt” –
en uhyre trist genklang af det vi andre tænker om dem og det hvide samfunds
lave værdsættelse af dem.
Eller for sorte studenter, der går i vore eliteskoler, er det yderst
smerteligt og svært pludselig at skulle tilpasse sig til al vores hvide magt
hvis de er formet af ghettoomgivelser eller sort kultur. Og en masse sorte
studenter er ude af stand til det – især fordi de med vores undvigende
racisme ikke får vores hjælp og venskab. Den sorte nedslidning eller
drop-ud-rate er derfor enorm i disse integrerede skoler – nøjagtig som den
er det for indvandrere i Europa.
|
| |
|
|
| |
Sorte studenter i Wayne State University
i Detroit ved skilt: ”Hvis I er gale nok til at bekæmpe
hinanden er I gale nok til at bekæmpe regeringen.” |
|
Sandra Johnson og hendes mor
Julia i deres lejlighed i Queens. Sandra fik en
uddannelse trods tragedien, som billedet
indirekte afslører. Hun blev hele ungdommen
igennem misbrugt seksuelt af sin far.
|
|
29. Men hvis de er i stand til at falde til i vore hvide
institutioner, bliver de ofte når de vender hjem i ghettoen,
latterliggjort for nu at opføre sig ”hvidt”, at tænke ”hvidt” og
bliver kaldt ”oreo cookies” (sorte på overfladen, hvide
indvendigt). Et eksempel på hvordan indvendiggjort racisme får
sorte til at skade deres egne i sådanne skoler oplevede jeg et
trist eksempel på det i Baltimore. En sort student fortalte mig
hvordan hans kæreste lige var blevet optaget i en eliteskole.
Hun havde fået et stort stipendium, men da hun skulle starte i
skolen, fandt hun ud af at hendes mor havde brugt alle pengene
på sig selv. Da hun konfronterede moderen om at hun nu havde
stjålet hele hendes fremtid, snærede moren tilbage: ”Du havde
alligevel ikke noget at gøre i den hvide skole. Du burde være
stolt af dit eget folk, holde dig til tæt på hjemmet og dine
rødder.” Et meget trist eksempel på hvordan sorte i USA og vore
egne hjemlige indvandrere skader deres egne og trækker hinanden
længere ned I racistisk undertrykkelse. |
| |
|
|
| |
To unge fyre giver det broderlige
”hi-five” håndslag i Raleigh, North Carolina.
|
|
To unge fyre giver det broderlige
”hi-five” håndslag i Richmond, Virginia. |
|
30. Vi har tusindvis af eksempler
på disse triste mønstre og vi ser dem parallelt i hver eneste undertrykt
gruppe i verden, f.eks. i danske indvandrere, der tager deres døtre ud af
skolen for bortgifte dem med en uoplyst fætter fra et fjernt land. Et
klassisk eksempel på det fra de sorte amerikaneres verden er legen ”playing
the dozens.” Den har mange navne I forskellige byer I USA. I min hjemby New
York kaldes den for ”snapping”. Det er en leg hvori unge sorte – fortsat
over hele landet – står i timevis og fornærmer hinanden, sårer hinanden,
ydmyger hinanden og angriber hinandens familiemedlemmer. Det er der
udtrykket ”motherfucker” stammer fra. Og så handler det i spillet om at
”stay cool” – ikke at fare op eller miste besindelsen når man angribes, for
i så fald har man øjeblikkeligt tabt legen. |
| |
|
|
| |
Jeg så altid Virginia Honore slå Louis i
barndommen. Men lige siden han blev 17 år har han siddet
i Angolafængslet, hvor han bevogtes af Virginias mand,
som er fangevogter. |
|
Volden mod mange sorte drengebørn
fører dem senere lige lukt i fængsel hvorimod
jeg ser at de børn der fik kærligt nærvær klarer
sig godt senere. |
|
31. Men hvorfor prøver de at skade hinanden på den måde? Sociologer har sporet
denne spidsrodsleg tilbage til slaveriet, hvor sorte mødre fandt det
nødvendigt at såre og ydmyge især deres drengebørn for at forberede dem på
et liv i slaveri. Det skulle sikre at de aldrig ville gøre oprør mod
slaveherren, da det ville betyde deres øjeblikkelige død eller afstraffelse.
Det var med andre ord en overlevelsesforanstaltning dengang. Men det tjener
ikke dette formål længere. Det er blevet dybt internaliseret af de sorte. Og
kendsgerningen at disse former for indvendiggjort racisme fortsætter 140 år
efter at slaveriet sluttede, er det bedste bevis på at slaveriet aldrig
rigtig sluttede i USA. For disse træk ses ikke tilnærmelsesvis så voldsomt i
andre eksslavesamfund i f.eks. Latinamerika, hvor den katolske kirke
optrådte som slavens beskytter.
|
| |
|
|
| |
|
|