|
| |
|
|
| |
Pige i New York skadet efter slagsmål. |
|
Sort mand ser
hvide i fjernsynet i Alabama. |
|
32. Som vi ser, er det sorte barn altså udsat for en uhyggelig
dobbelt undertrykkelse. Dels fra vores ydre racisme, som jeg
lige beskrev, og dels den langt værre internaliserede fra deres
egne. Lad mig nu prøve at komme med et skøn på tabet af den
sorte intelligens i USA. Når jeg berører et så kontroversielt
emne, så husk at dette ikke er en videnskabelig udredning, men
blot en måde at anskueliggøre noget som de fleste af os aldrig
forstod. For selv om vi opfatter os selv som nok så frisindede
har så godt som alle vi hvide i USA dybest inde udviklet den
samme umiddelbare følelsesmæssige tænkning om de sorte – nemlig
at som følge af en eller anden ”nedarvet” ufuldkommenhed kan de
ikke klare sig i skolesystemet. Og dette er årsagen til at vi
ser så få sorte i højere undervisning og stillinger. Vi bekæmper
disse indre racistiske tanker med skyldfølelse, men vi nærer dem
ikke desto mindre. |
| |
|
|
| |
Sam som blev pryglet ihjel af
politiet i Alachua, Florida, et halvt år efter
jeg tog billedet. |
|
Lefus Whitley nær Raleigh, North
Carolina. Han døde 13. marts 2005. |
|
33. Alle hvide i USA har endeløst fået fortalt historier om at
”mine forfædre kom herover ludfattige fra det og det fattige
land, Polen, Irland osv., og trak sig selv op med
støvlestropperne. Så hvorfor kan ”de andre” så ikke her i
mulighedernes land?” – hvormed vi mener de sorte I
ghettoerne. Sådan taler også mine udvandrervenner fra min
fattige vestjyske barndomsegn. De har klaret sig godt i USA – og
80% af dem stemmer blindt på racismens parti, republikanerne.
Vi, der føler os mere frisindede bliver vrede når vi hørte deres
”skyd skylden på ofrene”-anklager. Typisk begynder vi at
forsvare de sorte og siger at det skyldes et eller andet i
slaveriet osv. Men i bund og grund har vi ikke et godt svar
fordi vi selv indvendigt lærte at tro på disse racistiske
teorier. Så det gør os blot mere vrede og fulde af skyldfølelse
– den værste racisme.
|
| |
|
|
| |
Janet
Bromleys to børn i West Palm Beach, Florida. |
|
Dreng med bilhjul i Brownsville
ghettoen i New York. |
|
34. Så lad mig derfor give en god forklaring som vi kan bruge
næste gang vi møder den slags racister. Lad os først prøve at
anslå tabet af den sorte intelligens i dette samfund i forhold
til tabet af den hvide. Som nævnt går de sorte gennem en meget
hårdere form for undertrykkelse – nemlig fra det tveæggede sværd
af dobbelt undertrykkelse, som dels består af vores åbenlyse
racisme og dels den langt farligere indvendiggjorte fra deres
egne. Dette har en knusende effekt på dem, som tidligt flår
selvværdsfølelsen ud af dem og troen på egne evner og håbet om
en fremtid. Fra 4. klasse mister de derfor motivationen og
falder bagud – nøjagtig som indvandrerbørn i Danmark. Som
resultat af denne dobbelte undertrykkelse har sorte (og danske
2. g. indvandrerbørn) som vokser op i vores samfund måske kun 5%
tilbage af vores oprindelige enorme intelligens, som vi alle
blev født med. Resten er låst fast i disse vredesknuder (se
diagrammet). |
|
|
|
|
|
Graffiti i New Yorks
undergrundsbane: "Ghettoens stemme." |
|
|
35. Efter workshops i USA gør deltagerne tit
rede for de følelser, de sidder tilbage med efter at have været
udsat for et todages undertrykkelsesforløb. De er næsten
parallelle med det knudebundt sorte amerikanere fortæller at de
vedvarende lammes af såsom:
”fuld af skyldfølelse, paranoid, frustreret, udmattet,
uligevægtig, følelsesløs, anspændt, vred, led ved det, mundlam,
dum, forvirret, uværdig, varsom, mindreværdig, magtesløs,
frygtsom, sagtmodig, passiv, beskyttende, uopmærksom, fjendtlig,
ligeglad, dreven, bluffende, svigefuld, intrigant,
manipulerende, hævnagtig, overlegen, uengageret, mistænksom,
iagttagende (overfor undertrykkeren), listig, destruktiv....……og
til slut VOLDELIG !!!”
Disse følelser giver et billede af undertrykkelsens sårede
intelligens. Det er svært at tænke konstruktivt hvis man hele
tiden er ”bragt ud af ligevægt.” Efter at have set disse
følelser opremset i mit diasshow ”Amerikanske Billeder” kommer
danske indvandrere hyppigt og fortæller mig at de sætter ord på
det knudebundt af følelser, de selv går rundt med i Danmark. |
|
| |
|
|
| |
Uvidenskabelig illustration af tabet af
oprindelig intelligens for sorte og hvide målt i forhold
til middelindkomst. |
|
”Succes er en lang hård vej – Vil
du klare det?”
Skoleklasse i Washington, North
Carolina |
|
36. Hvorfor siger jeg 5% i forhold til de hvides 10%? Udelukkende
– da det er jo kun en måde at måle det på – fordi det
reflekterer den gennemsnitlige succesrate af sorte i USA i
århundreder. Lad os et øjeblik sætte den hvide middelindkomst i
USA til 100. I forhold til den ligger de sortes på ca. 55%,
hvilket er den eneste grund til at jeg for anskuelighedens skyld
anslår den sorte intelligens som dobbelt så såret som den hvide.
Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng. De sortes andel
var faktisk meget højere da jeg først kom til USA, nemlig 63%.
Siden er de sorte hastigt faldet bagud. Med en
gennemsnitsindtægt kun ca. halvt så høj som de hvides, klarede
de sorte sig stort set lige så godt under slaveriet. Dengang
modtog de ganske vidst ikke penge, men fik mad, tøj, bolig osv.
Da de fleste hvide dengang var fattige, konkluderer økonomer at
de sorte nogenlunde havde halvdelen af de hvides levestandard
under slaveriet. |
| |
|
|
|
Oprindeligt foto af slaver. |
|
Jean Ellisons shack i Georgia med
24 beboere. |
|
37. Med andre ord har der i århundreder ikke været noget
fremskridt for de sorte i USA – i økonomisk henseende.
Selvfølgelig har der været enorme politiske fremskridt med bl.a.
sorte borgmestre, men i økonomisk forstand har der ikke været
fremskridt. Så hvad gør dette ved vores indre tænkning om
sorte? Århundrede efter århundrede at se dem uden fremskridt?
Når vi ser hvordan alle indvandrerne, der kommer væltende ind i
USA og straks klarer sig og opnår den amerikanske drøm, - ja, så
kommer vi til at tænke racistisk. For dybt inde kan vi kun komme
til én konklusion: at pga. en eller anden nedarvet underlegenhed
i de sorte kan de ikke klare sig. Vi går stille med disse
tanker, men jeg har rejst længe nok i Amerika til at vide at
hvide tænker på den måde ….og at jeg selv gør det når jeg lever
i hvid isolation. |
| |
|
|
|
Sort og hvid kontormand i San Francisco. |
|
Time Magazine om den sorte
middelklasse. |
|
38. Og det giver os usigelig
skyldfølelse og fortvivlelse fordi vi ønsker at holde fast i alle vore høje
idealer om at vi alle er lige. Vi er jo ikke længere gammeldags
dominative racister, som havde et ønske om at holde de sorte nede. Ældre
generationer har muligvis haft et sådant ønske, men i bund og grund ønsker
vi i dag at se dem alle som Bill Cosby-typer. Det er en drømmeverden vi
ville ønske var sand. Selv mine klanvenner elsker Bill Cosby-shows med deres
succesrige sorte. Derfor fortvivler vi når vi ser dette økonomiske
misforhold mellem sorte og hvide - århundrede efter århundrede. Det er min
klare erfaring at de fleste mennesker ønsker at se sig selv som anstændige
mennesker – selv mine venner i Ku Klux Klan. Vi kan godt tænke negativt og
fordømmende om andre, men vi ønsker ikke bevidst at holde dem nede. Så vi
bryder os ikke om at se vores racisme i øjnene. |
| |
|
| |
|
|