Jacob Holdt - mine artikler:
 

 


Politiken Krystalnat 2007

 

Hvem tør kaste den første sten? af Jacob Holdt 


Baggrund: Under folketingsvalget 2007 kastede næsten samtlige danske medier og politikere sig ud i en heksejagt på en fuldstændig uskyldig veluddannet 25-årig dansk pige ved navn Asmaa Abdol-Hamid. Så voldsom var heksejagten at jeg i det meste af artiklen ikke behøvede at nævne hendes navn, da alle i 2007 forsagede djævlen og vidste hvem der var tale om.
De blå afsnit var af pladshensyn ikke med i Politiken.



Jeg tilstår at jeg er i muslimernes sold. I 28 år har jeg fået al min løn udbetalt fra shariabanker idet min foredragsagent i USA er en fattig sort muslimsk familie. I alle de år har jeg aldrig givet hånd til min indhyllede arbejdsgiver, Ileah Dammah, idet hun som så mange konvertitter har valgt at vise fromhed ved at tilegne sig nogle af de mere ekstreme skikke, vi kan finde i enhver religion.



Muwwakkil, Shirley, Nain og til højre Ileah. Ileah er hjernen bag Dammah agenturet. De er alle dybt troende og har været på pilgrimsrejser til Mekka. Shirley er en (kristen) narkoman fra ghettoen, som de har ansat for at hjælpe hende. Modsat de fleste sorte i ghettoerne, klarer de sorte muslimers børn sig godt og havner ikke i kriminalitet. Jeg valgte denne familie som min amerikanske agent for at støtte sort business. De er så fattige at de ofte må gå de 8 km til moskeen for at bede om aftenen.


Men i alle disse år har hverken jeg eller jøderne, jesuitterne og de lesbiske, som er mine hyppigste arrangører i USA, nogensinde skænket det en tanke at der var noget underligt i dette. I et land, hvortil så mange er flygtet fra religiøs undertrykkelse i Europa - mennonitter, amishfolk, jøder og i dag højtuddannede danske muslimer - indordner alle sig naturligt med hinandens skikke.


Hvor rummelig jeg er blevet som amerikaner går op for mig hver gang jeg vender tilbage til Danmark og oplever hvor lidt, der har ændret sig her fra fortidens hadske forfølgelser af religiøse mindretal. For når en hel befolkning kan hidses op i hetz mod en kæk ung dansk piges forsøg på at komme i folketinget minder det ubehageligt om fortidens heksebrændinger og Dreyfusaffærer med insinuationerne om at hun står ”i ledtog med fremmede” magter og væsner.


For hvilke forbrydelser gør hun sig skyldig i? Ikke at give hånd er ikke et tegn på manglende rummelighed og frisind. Da jeg til en festival skulle afhente en gruppe arabiske kvinder i lufthavnen kom jeg uforvarende til at stikke en af dem poten. ”I can’t give you my hand, but I can sit in your lap,” grinede hun, da hun så, at der ikke var plads til alle i bilen. Er kulturmødet og livet ikke lidt sjovere med en skønjomfru siddende i skødet og med armene varmt plantet rundt om hende end det at give et ligegyldigt håndtryk?

Den samme rummelighed oplever jeg i Asmaa når jeg ser transvestitter kærligt lægge armen om hende på bøssebarer.  


Asmaa Abdol-Hamid - rød muslim med rød transvestit
Rød muslim med rød transvestit
 

Jeg har i tidligere indlæg advaret mod den racisme vi udtrykker ved straks at afkræve samme frisind af indvandrede 3. verdenskulturer som af os selv – f.eks. omkring de radikales diskrimination mod Mona Sheikh ligeledes pga. hendes påstået manglende frisind overfor homoseksuelle – i særdeleshed når vi kun har os selv at bebrejde for ikke at have integreret dem ind i vore hjem og sociale netværk, - der hvor man giver dem det vi nu så hysterisk kalder danske værdier.


Men lever vi selv op til disse værdier? Når jeg vender tilbage til de kirkesogne i Vest- og Sønderjylland, som formede mig og Asmaa i vores udsyn, kender ingen der en eneste homoseksuel i miles omkreds. Disse typiske venstrevælgere tvinger mao. homoseksuelle ligeså effektivt under jorden som i det Saudiarabien, noget af Asmaas familie kom fra, uden at vore politikere og medier stiller dem til regnskab for homofobien - den undertrykkelse, der ofte medfører både selvhad og selvmord.

Racisme og homofobi er ikke noget man tillidsvækkende som politiker blot erklærer sig imod hvis man selv i et og alt er præget af det i sin opvækst. I racisme- og homofobi workshops i USA's universiteter bruger vi tit den inkluderende ”Jeg er bøsse/muslim/jøde” lakmusprøve til at hjælpe eleverne i kontakt med de undertrykkelsesmønstre, der præger de flestes underbevidsthed trods en ydre frisindet selvforståelse. Uden bearbejdelse udløser disse nemlig en ubevidst undertrykkende og undvigende adfærd overfor homoseksuelle og sorte mage til den danskerne udviser overfor muslimer. Hyppigt bliver jeg som foredragsholder kaldt til egne af USA hvor der lige har været et bøssemord og har der lejlighed til at eksperimentere med hvor meget jeg selv har frigjort mig af min vestjyske opvækst. Først sent i mit liv er det faktisk lykkedes mig at sige ”vi bøsser” i Wyomings lammende ”Brokeback Mountain” kultur med en så indlevende overbevisning at cowboyerne bagefter diskret letter cowboyhatten med et hviskende ”I am also to the other side! You wanna a date?”

At arbejde med sine egne undertrykkelsesmønstre er således både sjovt og befriende og inden vi danskere kaster den første sten mod Asmaa, bør vi nok selv forsøge os med et overbevisende og solidarisk ”jeg er en muslim” rundt om i vort hjemlige Wyoming. Husk, at hvis nok af os havde sagt ”jeg er en jøde” i 30’erne ville 6 millioner jøder stadig være i live.
 

Asmaa Abdol-Hamid med tilhængere i bøsseklub
Asmaa med tilhængere i bøsseklub

De færreste, som lever i et givent undertrykkelsessystem, er klar over hvor påvirkede de faktisk er. Selv oplever jeg lige så meget racisme i den indre tænkning hos Harvards frisindede studenter som i Ku Klux Klan. Sort amerikansk litteratur er fyldt med eksempler på velmenende, ”frisindede” lærere, der rådede deres sorte elever med høje karakterer til ikke at søge en højere uddannelse, men til at ”kende deres lod” - fuldstændig parallelt med den danske racisme, som Asmaa oplevede da hun valgte at gå med tørklæde og hendes lærere rådede hende fra at søge i gymnasiet på trods af hendes høje karakterer. Eller parallelt med den massive racisme hun nu møder om at hendes plads er i ghettoen og ikke i folketinget. Mens hun i USA ville blive udråbt som ”indvandreren der realiserede den amerikanske drøm” hetzer danskerne mod hende for at ”forråde de danske værdier” hvilket kun er sandt hvis religiøs racisme er blevet en dansk værdi under VKO-regeringen.

Men lige så opløftende det har været at se hvor mange gamle stalinister på venstrefløjen vi kærligt har fået pakket ud af deres tidligere undertrykkende tankegods i samme tempo som det er sket med mange indvandreres ditto, ligeså deprimerende er det at se hvor mange af dem der lynhurtigt har internaliseret VKO’s meningsracisme. Med venstrefløjens ”hvide flugt” fra Enhedslisten pga. Asmaa tyder alt på at den med 1,9% stemmespild river et muligt regeringsskifte med sig i sin racisme – og at en hel generation af børn og unge dermed vil blive formet af DF’s fortsatte menneskefjendske tankegods. At vi alle bliver tabere under denne racisme ser vi i forfejlet integration og kompetenceflugt til udlandet.

 


Se reaktioner på denne artikel i Politiken

Se alle mine billeder af Asmaa

Se også Asmaas hjemmeside: www.asmaa.dk

og støttesiden www.givdengasasmaa.dk

 


 Copyright © 2007 Jacob Holdt;
 

Tilbage til oversigt over mine artikler