|
|
| |
|
|
Klanlederens kone samler som
forhenværende Hells Angels medlem på Harley Davidson
symboler og opdrager barnebarnet til at blive rocker.
|
|
Klanlederen
Jeff
med hans gamle rygmærker fra tiden som rocker. |
|
11. Dette typiske udvikling jeg har set hos de
fleste af mine klanvenner. I 14-årsalderen løber de væk fra brutale
forældre, kommer ind i kriminalitet og narkobander med sorte venner og ryger
ind og ud af fængsel. Senere kommer de ind i rockerbander. Igen kan det tolkes
som et forsøg på at få vores opmærksomhed ved at drøne rundt på store
motorcykler med rygmærker og tatoveringer for at skræmme os - den eneste magt
de magtesløse har. Men det er en falsk magtfølelse vi giver dem med vores
angst. Vi bør hele tiden have for øje at inderst inde er det vores kærlighed,
de søger - den kærlighed de aldrig fik i barndommen. Nogle af rockerne har
så opdaget at hvis de tager klandragter på og brænder et kors af ude i
skoven giver det dem en følelse af styrke, som fanger vores opmærksomhed på
langt mere effektiv måde.
Når de ikke kan få vores kærlighed, accepterer de at få vores had! Det
er trods alt bedre end at være ”poor white trash” og fuldstændig glemt af
verden.
|
| |
|
|
Jeff har lært sin hund at hyle som
en klanmand. |
|
Jeff klædt i sin officielle
dragt som Imperial Wizzard – klanens titel for
præsident for nationen. |
|
12. Pludselig føler de sig ikke længere glemte og ghettoiserede. Nu kommer
fotografer som jeg og tv-stationer
flyvende fra hele verden for at udstille det, som vi kalder for deres ”had.”
Ved at hæfte den famøse ”Ku Klux Klan” etikette på sig selv, kan disse
glemte hvide øjeblikkeligt opnå få minutters berømmelse på ”Jerry Springer
Show” og ”Ricky Lake Show.” Mere seriøse amerikanske medier har (modsat de
danske) for længst gennemskuet disse tabere og vælger (endnu engang) at
ghettoisere og ignorere dem. Som klanlederen Jeff herover grinende sagde
til mig: ”Jeg kan ankomme i en by i en limousine i mit dyreste jakkesæt og
holde tale uden at nogen gider høre på mig. Men i samme øjeblik jeg tager
disse magiske historiske gevandter på, står jeg straks omringet af kameraer og
moddemonstranter.”
|
| |
|
|
Klanlederen under rejsen med mig i USA på
besøg hos klansympatisør i Alabama og hans seksuelt
mishandlede narkovrag af en datter. |
|
Klanlederens bedste venner, Helen
og Cliff, som ”deler hans synspunkter, men ikke
kunne drømme om at tilslutte sig sådan noget
skørt noget som Ku Klux Klan.” |
|
13. Men hvis had er det egentlig Ku Klux Klan afslører? Da jeg holdt en
racisme-workshop i Ohio Wesleyan University og under omtalen af fattige hvide kom ind på KKK, nægtede
de mest frisindede elever at tro på min påstand om at der ikke er mere had i
KKK end i dem selv. Jeg kendte ikke dengang KKK personligt, men kom pludselig
i tanker om at klanens hovedkvarter var i nabostaten og spurgte eleverne om de
havde lyst til at tage med og undersøge det. Jeg valgte to af de elever, der
mest ihærdigt havde bekæmpet mit udsagn og tog uanmeldt til klanens
hovedkvarter. Vi fik en hjertelig modtagelse af alle og venlige svar på selv
vore mest fjendtlige spørgsmål. Under den lange tur hjem sad de to elever
målløse og tavse i bilen, hvorefter den ene sagde til mig: ”Jeg vil sige dig
tak for at have ændret mit liv. Jeg indser nu at det var mig som hadede
og ikke dem.” |
| |
|
|
Efter 11. september blev klanen så rørt
over Tv-appellerne om at stå sammen - sorte, hvide,
røde, gule og brune amerikanere - at de lavede deres
skilt om fra "White pride nationwide". |
|
Klanen elsker at blive taget med
humor. Mens klanlederen var i fængsel friede jeg
til hans kone for at blive medlem af gruppen.
Jeg fik ja og har siden boet hos dem på mine
turneer i USA. |
|
14. Jeg besluttede at flytte ind hos denne klangruppe, som af FBI, SPLC og
Klanwatch betegnes som ”den farligste og mest hadefulde i Amerika.” Jeg lavede
endeløse interviews med medlemmerne om deres syn på sorte, jøder, muslimer og
homoseksuelle, men fandt intet som adskilte dem fra alle andre hvide med deres
typiske svar som ”my best friend is black” og ”Muslims are good God fearing
people”. Kun overfor homoseksuelle havde nogle tydelige fordomme, men når jeg
vendte spørgsmålet om for at se hvad de rummede i deres hjerter: ”Hvad ville
du gøre hvis dit eget barn var homoseksuelt?” svarede de typisk ”Så ville jeg
da elske det lige så meget som mine andre børn.” Mange republikanere i USA vil
derimod fornægte deres eget homoseksuelle barn. Også dødsstraf har klanen et
mere venstreorienteret syn på end flertallet - sandsynligvis fordi de fleste
har siddet i fængsel for kriminalitet. |
| |
|
|
Klanlederens søn Tony under optagelser af
deres radioprogram. Tony er tit havnet i fængsel sammen
med sine sorte venner for vold. Til sidst dræbte han
næsten faderen, da denne ville opløse klanen.
|
|
Den lidt bælgøjede klanleder Jeff med racismeforskeren Melanie Schikore
dagen efter den omtalte store klanfest, hvortil
der kom mange sorte og mexicanske venner. |
|
15. Jeg opdagede at klanlederens egen stedfar er
sort. ”Jeg elsker ham. Han reddede min mor ud af
narkoprostitution”. Hans kones bedste veninde livet igennem var
sort, men ”jeg mistede min veninde, da hun fandt ud af at
jeg var i klanen. Det gjorde utrolig ondt at miste min bedste
ven.” Klanlederens "hadefulde" søn, Anthony, som producerer klanens
ugentlige radioprogram, spiller i en rapgruppe sammen med kun sorte ”som jeg
elsker overalt”. Jeg fortæller hyppigt folk om disse opdagelser, men en kvinde
med en ph.d. i racismeforskning nægtede at tro mig. ”Så kør med og besøg dem!”
sagde jeg. Vi ankom uanmeldt en søndag morgen, og
da klanlederen så min bil, kom han løbende ud og omfavnede mig med ordene:
”Jacob, hvor er jeg glad for at se dig. Men hvorfor kom du dog ikke i går? Vi
havde en kæmpefest og netop du ville have elsket den med alle de sorte og
mexicanere, der var med.” Allerede inden vi havde sagt goddag i
klanhovedkvarteret, gik det således op for racismeforskeren at hun havde
misforstået visse ting om klanens racisme!!! |
| |
|
|
Da jeg bragte min sorte veninde Rikke
Marrott med i klanens hovedkvarter blev hun straks
slyngveninde med Pamela. De ser billeder af Pamelas
mand, som sad i fængsel på det tidspunkt. |
|
Pamela viser Rikke Marrott rundt
i klanens kirke. Sammen tog vi på en lang rejse
for at besøge Jeff i fængslet. Efter besøget
græd Pamela ved Rikkes skuldre over tanken om
sin lange adskillelse fra Jeff. |
|
16. Siden har jeg inviteret mange andre venner, med på besøg hos mine
klanvenner, bl.a. sorte som Rikke Marrott her. Samstemmende påpeger de
at de aldrig i det private hører klanen tale i den form for hadsk,
afstandtagende sprog, man ustandseligt hører blandt mange danskere – ikke
mindst hos danske politikere og i medierne, der atter og atter
forsøger at finde fejl hos ”de andre.” Kun to af mine klanvenner har jeg hørt
bruge ordet ”nigger” om sorte, mens jeg
ustandseligt hører danskerne tale nedgørende om ”perkere” og om
fromhedssymboler såsom tørklæder. Klanen er på ingen måde engle,
men et den slags hadsk sprog bruges simpelthen ikke længere i dag i
USA, hvorfor det heller ikke er naturligt for klanen. De er ”politisk
korrekte” nøjagtig som de var det i forhold til dengang i 60’ernes
sydstater. For 50 år siden forsøgte USA’s politikere ligesom de danske i dag
at ”out-nigger” hinanden for at få den hvide racismes stemmer, dvs. at føre
valgkamp ved højrøstet at anklage de sorte for alle mulige fejl
og umoralsk og udemokratisk adfærd. Men når tonen ændres hos magthaverne,
forplanter den sig altså ned til selv de mest magtesløse såsom Ku Klux Klan. |
| |
|
|
Dennis Null er stolt over at være livvagt
for Illinois’ grand dragon, dvs. for sin egen kone, men
fuld af foragt for sin egen voldelige stedfar som var en
”nigger.” |
|
Jeffs voldelige hvide
stedfar var en "nigger", hvilket han ikke siger
om hans mors nuværende mand, der er sort og som
reddede hans mor ud af narkoprostitution og
gjorde hende til ”en lady.” |
|
17. Men man er jo ikke KKK uden netop at låne og genbruge fortidens
forhadte symboler. Derfor har den postuleret mest ”hadske” klanleder i
USA, min ven Jeff her, opfundet en mere politisk korrekt vending, som
han bruger igen og igen på tv for at vise at han er en rigtig
klanmand: ”En nigger er en, der tager fra samfundet og ikke giver noget
tilbage. Der er langt flere ”hvide niggere”.
Den sætning kører på republikanernes politik om at der har været for meget
positive særbehandling for de sorte, men den siger meget om
klanens selvhad og underlegenhedsfølelse, og jeg har haft megen morskab
af at efterprøve om klanens racisme virkelig er farveblind. Da livvagten for
Illinois’s Grand Dragon, Dennis Null herover, fortalte mig om de endeløse
prygl han fik i barndommen af sin fordrukne og dovne stedfar, udbrød jeg
pludselig: ”Så din far var altså en nigger?”
”Ja, den værste jeg har kendt!”
udbrød han uden spor betænkning. |
| |
|
|
Pamela og Kathrina med klanens talende
papegøjer. |
|
På rejse med USA's værste
klanleder til borgerretskampens monument i
Alabama for ofrene for bl. a. klanens terror og
Jeff's idol, Martin Luther King. |
|
18. Udtrykket ”white power” skurede slemt i ørerne
indtil jeg flyttede ind hos klanen og sov under klanlederens papegøjer, der
natten igennem skreg ”white power” ind i mine ører fordi de altid har stået
ved klanens telefonsvarer. Men da jeg boede der i klanlederens fugtigtriste
fattigdom med det usigelige rod, der karakteriser mange fattige i USA, hørte
jeg snart dette nødråb som ”poor white trash power” – et råb om hjælp fra
den
gruppe fattige hvide, der aldrig har fået nogen andel i den hvide
magtstruktur. Klanlederens politiske program er stort set som republikanernes:
”Lige rettigheder for alle. Ingen positiv særbehandling for nogen.” Men
hvis jeg foreslår særbehandling for alle fattige og ikke
kun sorte, ændrer han med al den inkonsekvens, der er karakteristisk
for disse uuddannede klanfolk, straks standpunkt. Som stor beundrer af Martin Luther King ønsker han at være ”for
mit folk hvad King var for de sorte.” |
| |
|
|
En fattig analfabet i Alabama, som
sympatiserer med klanen …..og dog løber ind og ud hos
sine sorte naboer i det fattige kvarter, de bor i. |
|
Klanlederen Jeff på besøg
hos Virginia Pate, en af mine sorte venner fra
min bog´. |
|
19. Hvis der intet rigtigt had er i Ku Klux Klan,
hvorfra får de så deres ry? Jeg
prøvede at tage en 17-årig dansk gymnasieelev med til klanmøde for at se
hendes reaktion. Hun havde forinden, da vi boede hos klanfolkene, konstateret
at der ”intet had er i de mennesker – i al fald ikke så meget som i mine
gymnasiekammerater i Danmark.” Derfor blev hun så rystet over at høre talerne
til et større klanmøde ude i en øde skov at hun brød sammen i gråd af angst
over at høre ”alt det had.” Jeg morede mig indvendigt, da jeg jo vidste, hvad
der sker ved sådanne møder, men sagde så: ”Hvorfor græder du? Du konkluderede
jo tidligere at der intet had er i de folk. Du må lære at lytte til smerte og
sådan lyder smerte!” At det ikke var had, men afgrundsdybt selvhad hun havde
hørt, oplevede hun næste dag, da klanmedlemmerne gik på jagt med deres sorte
venner i den samme skov, hvor de lige havde stået og skrålet i toner, der lød
hadefulde. |
| |
|
|
Jeff sammen med Tony Harris, som
jeg i årevis har lavet racisme-workshops sammen med i
universiteterne og som tilbød fængslet samme kur for
Jeff i et forsøg på at få ham ud. |
|
Klanlederen med lokal veninde.
|
|
20. Spørger man de sorte om hvorfor de går på jagt med klanfolk, svarer de
som sandt er, ”Hvad er forskellen på dem og alle andre hvide heromkring?” Hvad
det hele derfor handler om, lagde vi også mærke til. Jeg havde filmet de
”hadske” taler med mit lille turistvideokamera. Efter en time løb båndet ud og
jeg gik til bilen langt derfra for at hente et nyt bånd, men tog mig god tid
fordi jeg havde hørt nok af den slags taler. Da jeg langt om længe kom
tilbage, sagde min danske veninde: ”Er du klar over at klanlederen og alle
andre straks standsede talerne og blot stod og hyggede sig mens du var væk?”
For hvorfor skulle de stå og hyle som grise om noget de
inderst inde ikke tror en døjt på når verdensmedierne ikke var til stede? Gang
på gang har jeg således gennemskuet, hvordan klanen udelukkende lever og ånder
for at tilfredsstille omverdenens – dvs. VORES behov for at hade og fordømme
dem! Altså igen et forsøg på at kompensere for den kærlighed de aldrig fik. |
| |
Fortsæt min billedrejse gennem Ku Klux Klans
verden
|
|
| |
|
|