Jacob Holdt - mine fotoudstillinger

 

I årevis modsatte jeg mig at udstille mine billeder. De burde kun bruges i en pædagogisk sammenhæng da mange af dem viser mennesker ødelagte af racisme og derfor - uden ledsagende forklaringer - ligeså godt kunne bruges af Ku Klux Klan som af progressive kræfter.

Men i de sidste år har mine vidunderlige franske kuratorer, Paul Cottin and Jerome Sother, der føler at mange af mine oprindelige snapshots er af kunstnerisk eller historisk værdi, alligevel overbevist mig om at lave et antal udstillinger rundt om i Europe.

Mest fordi de er usædvanligt søde og sjove at arbejde sammen med mens de prøver at overbevise museumsbesøgende (og mig selv) om at jeg måske har interesse som museumsgenstand :-)
 


Mine kuratorer Jerome Sother og Paul Cottin overrækker min nye bog fra Steidl til tidligere præsident Vaclav Havel
 

Jeg har endog ladet dem lave en ny bog for mig - en ren fotobog udgivet af Steidl og "befriet" for alle mine tunge læresætninger om racisme. M.a.o. meget forskellig fra min egen bog, Amerikanske Billeder.
De har også lavet en smuk kunstnerisk portfolio, som er til salg hos dem. Den indeholder disse 16 billeder.

Deres udstilling står også i skarp kontrast til min egen pædagogiske udstilling "Ghettoen i vore hjerter".
Se mere om denne længere nede.
 



Derfor har jeg nu tre forskellige fotoudstillinger i Europas museer:

1. "United States 1970-1975"
Poul Cottins og Jerome Soters udvalg af 240 billeder af et mere kunstnerisk tilsnit mest beregnet på mindre fotokunstmuseer.
For at arrangere denne udstilling bør man kontakte GwinZegal

2. "Tro, håb og kærlighed"  
Som delvis udløber af Jeromes og Pauls udstillinger har også et stort dansk kunstmuseum nu lavet en udstilling med mine billeder, nemlig Louisiana. Her har den dygtige kurator Mette Markus efter en ide af Erik Steffensen lavet en hel anden fortolkning og præsentation af mine billeder. Det er meningen at denne udstilling bagefter skal vandre ud i verden til Louisianas samarbejdspartnere.
Se mere om udstillingen her.

3. "Ghettoen i vore hjerter"
Dette er min egen pædagogiske udstilling bestående af 850 billeder af racisme, antisemitisme, islamofobi, sexisme, homofobi, klasseundertrykkelse etc. Den kræver næsten 1200 kvadratmeter plads da det sandsynligvis er den største udstilling, der nogensinde er lavet om racisme.
Se en online version af den her

Hvis du vil vide mere om at arrangere den eller dele af den kan du kontakte mig her.


 




Liste over tidligere udstillinger i Europa og US.

Se filmen fra Louisianas Bio om mig som fotograf

Se et engelsk Tv-interview om mine vagabondår og hvordan jeg tog billederne.


Kærlig hilsen Jacob Holdt

 

This page in English

Copyright © 2008 AMERICAN PICTURES; All rights reserved. 

   



 

10. feb - 26. aug 2012

Herning Kunstmuseum

"Tro, håb og kærlighed"

Birk Centerpark 8 . DK-7400 Herning
Tlf. +45 97 121033
Kurator Stinna Toft
st@heartmus.dk
+45 96281716
+45 51536568
www.heartmus.dk


 

 


 

 

 

 


 
 
 




 
 
 
 



 

    Introduktion
Showet
Bogen
Anmeldelser
Bookning
Fotogalleri
Racisme Artikler
Lyd og video
Kontakt og kalender
Jacob HoldtKontakt og kalender