Jacob Holdt: Mine venner

Denne side er forbeholdt mine venner
På grund af mit omflakkende liv har jeg både mange venner og få venner, alt efter hvordan man vælger at definere dem. Jeg er særligt knyttet til dem, der kom til at betyde meget for mig i min barndom, i skolen og i mine år som vagabond i USA. En meget stor del af min tid bruger jeg på at rejse rundt og besøge dem og at skrive til dem. Da særligt mine amerikanske venner er utroligt forskelligartede på grund af den tilfældige måde jeg oprindeligt mødte dem gennem blafning, har jeg tit drømt om at lave en stor fest, hvor de alle kunne være til stede, en "beggars banquet" for fattigfolk og millionærer. Penge nok til at bringe dem sammen over de store afstande får jeg dog nok aldrig.

Men på Internettet kan vi i det mindste mødes og på denne side vil jeg med tiden præsentere nogle af mine venner for de andre venner ligesom jeg hyppigt har haft danske venner med i bilen på besøg hos amerikanske venner.

Denne side vil altså være hjemsted for alt hvad der vedrører mine venner såsom:

Mine årlige julebreve til danske venner
som jeg har skrevet i 32 år. Dog er ikke alle samlet her, da jeg i de første år ikke havde penge til porto og i stedet lod et eller to eksemplarer cirkulere efter en navneliste indtil de forsvandt ud i det blå.

Min virtuelle kirkegård for afdøde venner
Denne er af gode grunde under stadig udbygning og det skal være mig en fornøjelse at gøre arbejdet helt færdigt for jer alle, inden jeg selv må stille spaden.

Særlige venner:
Her er en foreløbig kort præsentation af nogle af mine venner - ikke at jeg nødvendigvis ser dem særlig tit, men folk som på den ene og anden måde har betydet så meget for mig at de er blevet mine psykiske livsledsagere:

Tony Harris
som jeg mødte, da han var junkie og kriminel, men som blev en af mine bedste medarbejdere i Europa. Siden flyttede vi sammen til USA indtil kollektivet Am. Billeder opløstes. Efter nogle års pause dannede vi igen makkerskab og nu var Tony blevet så "stærk" til racisme workshops at det faktisk var hans ry der fik skolerne til igen og igen at booke os.

Christina Sun
min kinesiske "kone" i New York, som hun kalder sig, fordi vi har boet sammen i de sidste 8 år der. Også på anden vis er hun en rigtig spøgefugl. Fra vores enorme "penthouse" lejlighed på toppen af et højhus har jeg udsigt til både the World Trade Center og Empire State. Jo, det er bedre end at sove i bilen!

Marius Ibsen
som jeg startede et skoleblad med i 4. klasse. Under natlige besøg hos ham ude i mosen skrev jeg hans opgaver af, hvorved han reddede mig igennem skolen helt til 2. g. I dag mødes vi sammen med "Virtus" og Jess fra klassen hyppigt til jazzfestivaler o.lign.

Tommy Howard
er mest kendt som "playboymillionæren" på side 130 i min bog. Han lånte mig sine biler i vagabondtiden og i dag udveksler vi børn i sommerferierne.

Marly Sockol
var min første rigtige kæreste i USA og dybe psykologiske kritiker. Vi var tæt på at blive gift og fejrede vort "sølvbryllup" her i København for to år siden. I dag er hun psykiater i San Francisco.

Jensen Jørgen Jensen
der som gymnasieelev til en af mine første forestillinger tilbød at lave kopier af mine billeder. Siden lavede han vores biograffilm og fortsætter den dag i dag med at lave billeder og museumsudstillinger for mig i USA.

Eli Saeter
en af de mange, som jeg har haft med i bilen i USA, men som jeg blev rystet grundigt sammen med, da vi sov i selv samme i 50 graders kulde og sammen jagtede massemordere i Sydens sumpe. Siden arbejdede vi sammen på hendes bog om turen.

Jens Holm Nielsen
var min allerførste kammerat, da jeg som 3-årig kom til Jylland. I dag er han stadig mit faste tilholdssted, når jeg vender tilbage til landsbyen. Som sjakformand for 25 vejmænd er han endnu mere på landevejen end jeg.

Birgit Vanghaug
er egentlig blot min kusine, men nogle gange føles vores intimitet mere som var hun min kone. En virkelig god kammerat og kritiker.

Dan Williams
ønskede sig en karriere på Wall St, da han så Am. Bill. i Berkeley. Det ændrede hans liv og siden organiserede han showet 6 gange i Harvard. I dag er han forsvarer bl. a. for den dødsdømte Mumia Abu Jamal og jurist for de fattigste - deriblandt mig.

Anita Roddick
Som en endnu mere flyvsk person end jeg selv, er denne dynamiske ejer af verdensfirmaet The Body Shop ikke en af de venner, jeg ser mest til. Men hver gang hun er i nærheden i København og USA, får hun alligevel tid til at opsøge mig. Hun skriver stadig om at vores biltur gennem ghettoerne i USA var noget af det mest rystende, hun har oplevet.

Jørgen Dragsdahl
var manden, som gjorde mig kendt i 1976 og det har jeg aldrig tilgivet ham for. Senere blev vi rystet grundigt sammen, da vi begge blev afsløret som "KGB-agenter."

Kitte Fennestad
lavede design for min bog og har med sikkert øje hjulpet mig med at vælge lysbilleder ud i alle årene. Flere gange blaffede vi sammen gennem Afrika, smuglede hemmelige dokumenter for ANC til dets guerrillagrupper og fløj en uge før min søns barnedåb til et blodigt raceoprør i USA.

Alphonso Makell
forsøgte som kriminel og narkoman i Baltimores ghetto sammen med andre gangstere at slå mig ned. Siden inviterede han mig hjem. Han er stadig narkoman, men i mange år har jeg brugt ham som gæstetaler, når jeg viser shows for rige hvide studenter. Nu er han døende af AIDS og hans datter holder mig løbende e-mail-orienteret om forløbet.

Lisbeth Schneider
er min "astrolog", psykolog og sjælelige rådgiver, som holder øje med min færden overalt i verden og beeper mig, når jeg er i fare: "Pas på, i dag kl. 4 (dansk tid) vil du møde voldsom vrede." Og sandt nok, præcis kl. 21 (Texas tid) rejser en sort kvinde sig i publikum med et voldsomt raserianfald imod mig. Men så er jeg jo forberedt og kan i reglen få vendt vreden til et senere venskab. Jo, hun er guld værd!

Jörg Meier
var en af vore mange frivillige i Am. Billeder, men så usædvanligt dygtig at han snart endte med at lave både mit tyske og amerikanske show. Men pludselig røg han i fængsel som spion for Stasi. I fængslet fortsatte han med at arbejde for os, oversatte og indtalte bl. a. vores tyske filmudgave inden den store spionudveksling med DDR. I dag fortsætter han med at oversætte for mig og har stor succes som psykolog for det tidligere Østtysklands mange psykisk nedbrudte.

Maya Feldman
var min "sekretær" i de mange år, hvor jeg husede flygtninge fra hele verden. Når huset var i krig med sig selv - mellem feminine iranske shiamuslimske transvestitter og "macho" sunnimuslimske PLO-krigere just løsladt fra israelske fængsler - var den jødiske Maya den eneste som kunne forlige de stridende med den enorme respekt, hun nød. Hun gjorde også huset til centrum for Sydafrikas anti-apartheidbevægelse.

Mange flere præsentationer af venner følger....og I skal nok alle få jeres egne sider med billeder, lover jeg.

- andre emner herunder:

Mit arbejde for CARE - om bl. a. Boliviashowet.

Slægtsforskning - mine rødder 4000 år tilbage i tiden.

Mine kronikker og artikler

Min familie

Blafning - oversigt over de 206.000 km jeg har blaffet

Min virtuelle kirkegård