|
Vist i 311 amerikanske
universiteter for tætpakkede publikums. Selv til det tiende show i Harvard
var 700 til stede. Til det tredje show i University of California kom
2000. Studenter som går glip af begivenheden kører ofte hundredvis af
miles for at se det i andre colleges.
Ingen gæstetaler
i USA's universiteter har så imponerende og langvarig en "track record"
som Jacob Holdt, der hele fire gange er blevet nomineret til studenternes
humanitære fredspris.
Et undertrykkelseseksperiment
Showet afdækker de
psykologiske omkostninger ved racismen på både den undertryktes og undertrykkerens
sind. Alligevel er det ikke blot et "show" om racismens ofre,
men også et eksperiment i undertrykkelse.
Showets "teknik"
består i uophørligt at bombardere publikum med et ensidigt frøperspektiv
set fra den udstødtes position - en synsvinkel som er i stærk kontrast
til "the American way of life."
Der er ingen lejlighed
til efterrationalisering eller retfærdiggørelse. En form for undertrykkelse
sætter ind, som gradvist nedbryder tilskuerens forsvar. Dette skaber en
virkningsfuld forbigående rolleombytning, som tillader de forbløffede
elever faktisk at opleve følelserne, som sorte (eller udstødte) ofte går
rundt med hver dag i det hvide samfund. Dermed bliver det muligt for hvide
at begynde at identificere sig med og forstå ghettoens reaktioner.
Velfærdsstaten....eller
mangelen på den
Et vigtigt aspekt
i showet og i efterfølgende diskussioner omhandler institutionaliseret
fattigdom, frygt og utryghed. Som en "outsider", der er vokset
op i en europæisk velfærdsstat, udfordrer Jacob Holdt gængse amerikanske
tankemåder ved at demonstrere de enorme økonomiske og menneskelige omkostninger
ved livet uden vugge-til-grav-tryghed.
På trods af den kendsgerning
at lande med den største økonomiske lighed - såsom Danmark, Sverige og
Japan - opnåede de højeste vækstrater gennem hele dette århundrede, er
amerikansk tænkning gennemsyret med forestillinger om at den kapitalistiske
velfærdsstat "ødelægger initiativet", består i nedladende
"håndsrækninger ovenfra" og endog fører til selvmord.
I vor konstante søgen
efter bedre samfundsmodeller er det vitalt at eleverne i det mindste er
informeret om at der findes alternativer. Og da megen amerikansk tænkning
i disse år gennem medierne påvirker os i uhyggelig grad med forenklet
markedstænkning, kan det være vigtigt også herhjemme at undervise om de
goder vi gradvist har tilkæmpet os.
| 
