Når man lever mere end halvdelen af året på landevejen, kommer man til at sætte pris på familien som tilflugtssted. Min umiddelbare kernefamilie består af min kone, Vibeke Rostrup Bøyesen, vores søn Daniel Rostrup Holdt og vores datter Lalou Rostrup Holdt. 
 
Vibeke 

Da Vibeke - modsat mig - er meget privat, skal jeg kun omtale de sider af hende, der har lidt med mit race-relaterede arbejde og min slægtsforskning at gøre. Altså de "afdøde" sider af hende. 

Ved et tilfælde opdagede jeg at Vibekes  tip-tip-tip-oldemor, "Vaage," var sort og havde været slave i Dansk Vestindien. Hun var en af de 56 slaver på plantagen Little La Grange på St. Croix, som jeg derfor besøgte for nylig. Hendes mulatdatter blev gift med Vibekes tip-tip-oldefar, kaptajn Castonier, som nægtede at skyde på slaverne under deres store oprør i 1848. Som resultat af hans vægring blev slaveriet ophævet samme dag! 

Vibeke er i øvrigt min 12 grandkusine, opdagede jeg også. Det tog dog mere end 500 år for vore to familier at blive genforenede! 
 

Se 25 års forskel med musen

Vi håber at vore børn er tilfredse med denne "indavl" - og tog dem i al fald begge med på råd om hvorvidt vi skulle lade os gifte. 

Daniel, 23 

Daniel hedder også Jacob - den 7. generation med navnet, de fleste af dem præster. I sine første år voksede han op i Amerikanske Billeders kollektiv, som var én stor vidunderlig sort/hvid familie. 

 

 

Da vi flyttede til USA i 1982, var jeg bange for at han skulle tilegne sig den herskende racisme. Jeg tog ham derfor med ud at blaffe mere end 16.000 km gennem de fleste større sorte ghettoer i et forsøg på at modvirke alle de negative budskaber, andre hvide børn modtager om sorte. Han er faktisk i Guinness Rekord Bog som den toårige, der har blaffet længst. Som det eneste hvide barn i ghettoerne, blev han fuldstændig spoleret med is, kager og hengivenhed fra mine gamle venner. 

De budskaber, børn får inden de er 3 år, tror jeg har en blivende virkning. Han har i al fald stadig kærlige minder om sorte og jeg spekulerer over om dette har noget at gøre med hans store interesse for amerikansk rap-musik og ghettoens andre kunstneriske udtryk såsom graffiti. På næste billede ses han som 20-årig blaffende 10.000 km. i USA. Som 21-årig slog han denne rekord ved at blaffe gennem Tyrkiet, Iran og Pakistan helt til Peking i Kina.  
 

Lalou, 15

Lalou kommer af hendes rigtige navn:: Isabella Lucie. Hun er opkaldt efter sin 7. tipoldemor (Isabella) og sin 3. tipoldemor (Lucie Wolf) - en berømt norsk skuespillerinde. 
Hendes barndomsår var mere beskyttede end Daniels. Måske det er grunden til at hun i flere år tiggede mig om at tage hende med ud at blaffe "mindst lige så langt som du tog Daniel." 

Se med musen Lalou vokse op

Egentlig har hun allerede rejst meget for sin alder. Da hun var et år, stod hun på stedet, hvor Jesus blev født i Betlehem. Som treårig kom hun i slagsmål med aberne på Gibraltar og red kameler i Marokko. Som fireårig lukkede hun øjnene og fantaserede om at hun var Pippi Langstrømpe mens hun kørte langs kilometerdybe afgrunde i Bolivia og spadserede igennem den udbrændte ghetto i Los Angeles lige efter raceoprøret. Siden besøgte hun Gandhis grav i Indien og vandrede milevidt i Nepals bjerge på besøg i CARE landsbyer. Men mest holder hun af stille hjemmeliv med sine skolekammerater - nu i gymnasiet.

- andre emner herunder:

Mit arbejde for CARE - om bl. a. Bolivia-showet.

Slægtsforskning - mine rødder 4000 år tilbage i tiden.

Mine kronikker og artikler  

Andre skriverier om massemordere o.a. til venner i USA

Blafning - oversigt over de 206.000 km jeg har blaffet 

Mit held - en politisk fortolkning af mig selv

Min virtuelle kirkegård - mindested for afdøde venner

Min verdenshistorie - skrevet til min datter

Min samling af e-mail jokes

Mine favoritlinks - til bl.a. gode venner i Ku Klux Klan og DF