Uartige børn i Harlem
 

En dygtig kombination af held og dovenskab synes at have guidet mig igennem livet. Og dog, som skaber af Amerikanske Billeder bliver jeg så ofte misforstået som en del mere end ordinær - ikke mindst af amerikanske studenter - at jeg vil bruge min hjemmeside til at slå fast at der gemmer sig en kedsommelig og simpel mand bag Mr. American Pictures. At jeg så ofte i Amerika ses som en, der har udrettet det umulige, siger måske mere om følelsen af magtesløshed i amerikansk ungdom i dag end om mig.

Mit held var at vokse op i og blive formet i mit tillidsfulde livssyn af den meget trygge tid i 60'erne - gennemsyret af optimisme og følelsen af at kunne ændre verden. 

Mit andet held - er jeg kommet til at tro med årene - var at vokse op i en velfærdsstat med en kolossal vugge-til-grav-tryghed. Det er velkendt hvordan amerikanerne tilbringer deres senere leveår med at bekymre sig om deres liv uden denne tryghed. 
Men i dag ser jeg tillige meget af den amerikanske ungdom gøre sig sådanne bekymringer på en måde, så det ændrer hele deres syn på verden. 

Overalt i den Tredje Verden ser jeg unge europæere traske rundt med rygsække, men møder stort set aldrig en amerikaner der længere. Som jeg tit understreger i mine workshops i amerikanske universiteter, er der enorme omkostninger ved at nægte at betale højere skatter til brug for at skabe mere tryghed for alle (i form af gratis uddannelse og sundhed). Det bebyrder alle amerikanere i en sådan grad, at de mister både friheden til at få råd til at rejse - og til at gå trygge rundt i deres egne gade derhjemme.
 

Kvinde skudt udenfor mit vindue i New York
 

Det mindre tillidsfulde livssyn, de derved let udvikler, hører jeg igen og igen udtrykt efter at de har set mit show: "Hvordan fik du dog mod til at gøre det?" 
Europæere, på den anden side, reagerer i reglen efter showet med: "Pokkers osse, hvorfor fik jeg ikke den idé at rejse i de sorte ghettoer?" - og kort efter tager de ofte af sted til USA. Hyppigt møder jeg dem i Harlem på deres første dag i Amerika! 

Dette bringer mig til mit tredje held: at den første amerikanske familie, der inviterede mig hjem, var en sort familie, som gav mig en "omvendt" race-indoktrinering. Dette held, tror jeg, tillod mig i sidste instans at rejse på begge sider af den store racekløft i Amerika.

De fleste europæiske rejsende ender først i hvide familier, som skræmmer dem med skjulte racistiske advarsler: "Gå ikke to husblokke den vej eller tre blokke i den retning!" etc. - og derved let tvinger dem ind på den hvide side af dette underlige og dehumaniserende psykologiske racesystem i USA. Nutidens europæiske ungdom er mere sårbar overfor en sådan undertrykkelse og mindre "neutral" end jeg engang var. Ikke blot er vore egne lande i dag dybt racistiske (overfor indvandrere), men de er også bombarderet med amerikanske film med negative fremstillinger af sorte. 
 

Pushere i Californien
 

Så jeg føler at jeg har haft en god portion held i mit tidlige liv, som tillod mig at holde fast i den naturlige nysgerrighed og tillid vi alle er født med!!!! Disse livsvigtige kvaliteter til at kunne overleve med midt i brutale omgivelser, ser jeg krænket og ødelagt i alt for mange unge mennesker i dag i de fleste samfund

Med venlig hilsen

Jacob Holdt

 

- andre emner herunder:

Mit arbejde for CARE - om bl. a. Bolivia-showet.

Slægtsforskning  - mine rødder 4000 år tilbage i tiden.

Mine kronikker og artikler  

Min familie

Andre skriverier om massemordere o.a. til venner i USA

Blafning - oversigt over de 206.000 km jeg har blaffet

Min virtuelle kirkegård - mindested for afdøde venner

Min verdenshistorie - skrevet til min datter

Min samling af e-mail jokes

  This page in Emglish

Copyright © 1997
AMERICAN PICTURES; All rights reserved. 

    
    Introduktion
Showet
Bogen
Fotogalleri
Anmeldelser
Bookning
Racisme
Kalender
Jacob Holdt
Hjem